Liva af Nanna Elikofer, femte del

Hvis du ikke har læst de foregående afsnit i Nanna Elikofers historie om Liva, så kan du finde dem her på bloggen. Her kommer femte del:

Næste morgen, vågnede hun ved lyden af heste vrinsk, udefra. Hun for op ved lyden, for hun vidste at den lyd, det var Julles. Han lød panikslagen. Hun skyndte sig at pakke sine ting og så løb hun ned ad trappen så hurtigt hun kunne.

Hun skyndte sig at smide nøglen til værelset, på bartenderens bord, og så styrtede hun ud af døren. Da hun kom ind i stalden, stod Julle, og trampede i gulvet, og sprang rundt. Han var blevet skræmt af noget, det kunne Liva se. Pludselig gav hun et lille skrig fra sig, for hun fik øje på en dyb rift i siden på Julle.

Hun undersøgte det nærmere. Nogen havde pisket Julle. Pludselig dukkede en lille mand op. Er det dig, der har pisket min hest? Ja. Svarede han tørt. HVORFOR DET? Skreg hun. Hun var rasende. Den trængte til det, svarede manden. PAS PÅ HVAD DU SIGER! Råbte Liva. ELLERS KAN JEG DRÆBE DIG! Gør du bare det. Liva var så vred, at hun havde tænkt sig gøre det.

Hun kunne se at manden var trold-mand, så hvis hun dræbte ham, ville der ikke ske ham noget. Hun trak sit svær, og huggede ham i hjertet og han forvandledes til en ugle, og begyndte at flyve, men Liva fangede ham, om halsen, og hold ham ind mod væggen. Slip mig, ellers bliver jeg kvalt, sagde uglen. Hvorfor piskede du Julle? Spurgte Liva. J…Jeg stammede han. Altså, jeg er en gnom, det er nærmest mit job at drille folk.

Han smilede nervøst til hende. Forsvind, gnom! Råbte hun, og kastede ham ud af døren. Hun gik ind i kroen, for at låne noget salve. Hun rensede Julles sår, og drog videre. Hun red, og red, og red. Men pludselig kom hun til en flok riddere. De stod, og blokerede stien.

Ingen kommer forbi her, sagde den ene bestemt. J…Jamen jeg skal til Malagia. Jeg har et meget vigtigt erinde. Er du Liva af sagania? J..Ja, svarede hun. Godt, så følg med, sagde han. Men hvem er i? Vi er fra DET GODE FOLK, svarede han. Hvordan kan jeg vide at i ikke lyver? Spurgte Liva mistænksomt.

En af ridderne rakte armen frem, og viste en ring, mage til Livas. Okay. Hvad skal vi? spurgte hun. Vi sejler til Malagia, sagde den ene af ridderne. Okay, sagde Liva imponeret. Hun havde ikke regnet med så meget hjælp fra Jonathan.

Liva af Nanna Elikofer, fjerde del

Beklager meget, at der ikke har været aktivitet her på bloggen i en alt for lang periode. Nu kører vi igen og fortsætter med fjerde del af Nannas historie om pigen Liva:

Så galoperede de ud af byen. Hun kunne høre folk omkring hende, hviske om hvor hun skulle hen. Da hun kom ud af byen, standsede hun Julle, og vendte sig om, for at kaste et sidste blik på byen, i lang tid. Så lænede hun sig fremover og hviskede ind i Julles øre: MALAGIA.
Straks begyndte Julle at galoppere derud af.

Om aftenen, var Liva meget træt. Hun havde reddet hele dagen, og det havde været meget udmattende. Nu ville hun bare finde et sted at overnatte, så hun kunne få en god nats søvn. Hun red, og red, og red. Til sidst så hun en lille kro, og hun tøjrede Julle i stalden, som lå ved siden af kroen. Derefter gik hun ind i kroen. Der var fest og folk dansede rundt, og drak sig fulde.

En mand spurgte hende om hun ikke ville ha en øl, men Liva var for træt til den slags. Hun gik op til bartenderen. Er det sådan at man kan leje et værelse for en nat her? Råbte hun, for at overdøve den høje musik. Ja. Men jeg skal ha penge for det, svarede han med et smil. Liva trak en lille pose penge op ad sin lomme. Er det her nok? Sagde hun og viste den lille pose frem. Ja, det er rigeligt, blev svaret. Du har nummer ottertyve, sagde bartenderen, og rakte hende en nøgle. Liva gik op ad trappen til værelserne, og fandt det der var hendes. Det var et lille værelse med en lille seng, et bord, og eget toilet.

Hun var så træt, at hun bare faldt om på sengen, og sov.