Viser opslag med etiketten eksplosioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eksplosioner. Vis alle opslag

onsdag den 31. december 2008

GODT NYTÅR

Vanløse Biblioteks Børneblog ønsker jer alle sammen et rigtig GODT NYTÅR og tak for det gamle. Det har været super sjovt at blogge med jer. Det blev til 107 indlæg og besøgstælleren har rundet de 1000 besøgende. Vi fortsætter til næste år med meget mere biblioteksrelevant alvor og spas her på bloggen. Jeg håber, at I til den tid vil fortsætte med at læse og skrive på bloggen.

Og så er det også blevet tid til at løfte sløret for vinderne af vores Julekalenderquiz. Det blev ANNA og MONICA.

Tillykke til jer begge! Der venter en julegave til jer på Vanløse Bibliotek - vi glæder os til at hilse på jer ;-)

Her får I lige et par elektronisk nytårsraketter.

Pas nu godt på hinanden, når I er ude og fejre nytår.

Og så lige den løftede skolemesterpegefinger:

HUSK BESKYTTELSESBRILLER NÅR I SKYDER RAKETTER AF... det gælder også far og mor!

lørdag den 8. november 2008

Få naturen i hovedet

Er du en af dem der kan lide natur og teknik? Går du og tænker over store og små spørgsmål: hvad er stjernestøv og hvilken farve har en galakse; vil du vide mere om dinosaurer og sæbebobler eller er du interesseret i hvordan hjernen fungerer og hvordan man kan lave sine egne kemiske eksperimenter - så er der kommet en folder lige til dig: FÅ NATUREN I HOVEDET.

Spørg efter folderen på biblioteket eller læs den på nettet.

Jeg linker lige til et par af de hjemmesider folderen anbefaler:

CAPTOY og NEXA: her kan du købe udstyr til dine eksperimenter.

DUDA: her kan du læse om astronomi, natur & teknik, fysik eller kemi.

CIRKUS NATURLIGVIS: sjove forsøg anbefalet at studerende ved Københavns Universitet.

Og så er du velkommen til at starte din egen diskussion om natur og teknik her på bloggen.

mandag den 18. august 2008

Smæk for skillingerne

Mandagens tegneseriehilsen er fra tegneren Johan Nørgaard Pedersen, der står bag de mange albums med den hårdt slående strømer Bill Nash i hovedrollen. Der er i skrivende stund kommet ikke mindre end 43 titler - den første hedder Bill Nash ta´r sagen. Der er smæk for skillingerne, når Bill Nash og makkeren Andy Biggs ruller sig ud i en hæsblæsende jagt på alverdens hårdkogte forbrydere. Masser af action, store våben, og hurtige biljagter. Det skal dog siges, at denne serie absolut ikke er for de mindste!

Men Johan selv er en venlig sjæl. Her har han tegnet Bill Nash himself, der giver en formaning til børnene i børnebiblioteket om at læse tegneserier - hver dag!



Tak for tegningen, Johan ;-)

Hver mandag sender en dansk eller en udenlandsk tegneserietegner en hilsen til børnene på Vanløse Bibliotek. Det sker her på børnebloggen i form af en original tegning lavet i forbindelse med Københavns Internationale Tegneseriefestival 2008.

tirsdag den 27. maj 2008

Fakta om krudt og kugler

Helt rigtigt er det nu ikke at det var Harry og Ivar, der opfandt krudtet. I virkeligheden blev krudtet opfundet for mere end 1000 år siden i Kina - læs mere fakta om krudt og kugler i bogen Krudt, kugler og kanoner

- eller klik forbi på
www.orlogsmuseet.dk eller www.toejhusmuseet.dk

mandag den 26. maj 2008

Ny bog om eksplosioner

Til dig der holder af store eksplosioner, bøger med brag og i det hele taget har en kort lunte. Der er lige kommet en ny bog af den svenske forfatter Lars Mæhle. Den virker ganske morsom og handler om Harry og Ivar, der opfinder krudtet.

Bogen er velegnet til oplæsning, og på forsiden garanteres det at den indeholder mindst en eksplosion.

KaaaaBoooooooM

Her er et direkte link til bogen i biblioteksbasen:
Harry og Ivar opfinder krudtet

Apropos eksplosioner og krudt. Kan du gætte hvilken bog følgende citat stammer fra:

I virkeligheden hedder han Allin, men det er der aldrig nogen der kalder ham. Han er vild med alt hvad han kan få til at sige bang, og engang havde han fået fat på noget saltpeter og en pot stenolie, og Bom! så havde Debbi Urtemutter pludselig ikke mere noget lokumsskur. Da hun så Allin stikke af op gennem dalen med en stor sodplet på bukserne, skreg hun efter ham: "Kom her, din KRUDTMÅS, så ska´ jeg gi´ dig hva´ du har godt af!" Og siden har han ikke heddet andet.

Selv om du synes, at du er velbevandret i børnelitteraturen, så må du ikke skamme dig over ikke at kunne genkende citatet. På den anden side må du ikke holde dig tilbage med at gætte. Kom med et frisk bud på titel og forfatter her på bloggen ;-)