Spørgeundersøgelse om jul

I december måned havde vi her på børnebloggen en spørgeundersøgelse om jeres forventninger til jul, hvad det var I mest glædede jer til. 7 havde svaret på undersøgelsen, 2 glædede sig mest til den dejlige julemad, og 5 glædede sig mest til julegaverne.

Jeg håber dog, at I alle sammen havde en rigtig god jul med lækker mad og fine gaver. Det er måske lidt mærkeligt at skrive det den første februar, men som I sikkert har bemærket så har det jo sneet.

Der ligger faktisk masser af sne på tagterrassen uden for biblioteket - lige nok til en snemand, hvis nogen skulle få lyst.

I dag sover hele Junibakken ...

"I dag sover hele Junibakken lidt længere end sædvanligt. Det er nemlig søndag og mørk vintermorgen, og hvem vil så ikke gerne sove?

Men pludselig vågner de allesammen en efter en. Pus og Sasso i køkkenet. Alva i pigekammeret, mor og far i soveværelset og Lisbet inde på sit værelse, ja, det er jo også Grynets værelse, men Grynet sover endnu og vil ikke vågne.

Men Lisbeth ved, hvordan hun skal få liv i hende. Hun lader rullegardinet ryge op med et smæld, og i næste sekund råber hun: Se, Gryn, det sneer!"

Dagens julebogscitat er fra Se, Gryn, det sneer!

Dagens julenød: I hvilket land bor Lisbet og Gryn?

Du kan læse mere om julekalenderquizzen på Vanløse Biblioteks Børneblog.

Oles skitur

"Og nu kan det nok være, der kom liv i kludene! De ville allesammen lege med Ole og vise ham deres kunster. Først løb de på ski på en bakke med vældige hop. Så lærte de Ole at løbe på skøjter på en dam på gårdspladsen. Så lavede de snemænd og en stor snefæstning, og så skulle de jo storme fæstningen, og de begyndte at slås med sne, så sneen røg dem om ørerne."

Dagens julebogscitat er fra Oles skitur.

Dagens julenød: Hvor bor børnene, som Ole leger med i sneen?

Du kan læse mere om julekalenderquizzen på Vanløse Biblioteks Børneblog.

Fortællinger om Sne af Frederikke Sofie Kirkbøl - anden del

I fredags bragte vi første del af vores gæsteblogger Frederikke Sofie Kirkbøls Fortællinger om Sne. Her kommer anden del:

Sne spurgte: ”Hvad er dit navn”: ”schyyyyy! vent til vi er i sikkerhed. Vi kravler længere ind i min lille hule. Den ligger under alle frysetingene, så her er lidt koldt” sagde pigen. Da Sne og pigen var kommet helt ind i hulen, sagde Sne utålmodigt: ” Hvad er dit navn”: ”Jeg hedder Ronja og hvad hedder du så? : ”Mi. . mi. .mig” stammede Sne: Jeg hedder Sne.

”Sne!” sagde Ronja: ”Det er det underligste navn jeg nogensinde har hørt. Imens hun kritiserede Snes navn, fik Sne tid til at se sig om i det lille rum de var kommet ind i. Der var et lille bord, en stol og et tæppe. Sne skimtede et underligt væsen, kneb øjnene sammen og så så, at det var den lille grimme hund fra i morges, der sad på tæppet: ”Den hedder Pjevs, kan du lide den?” sagde Ronja : ”Øhh ja ja, sagde Sne.

De var kun i rummet i et kort stykke tid. De skulle videre. Dybere ind i Ronjas hule. Der var meget trangt. Et hul kom til syne. Sne synes bestemt ikke, at hullet var stort nok. ”Der kan vi bestemt ikke komme i gennem”, sagde Sne, men Ronja insisterede. Da Sne havde fået klemt sig igennem det lille hul, kom de til en hel anden verden.

Den lignede en gammel by. Ronja sagde, at nu skulle hun ikke stå der og savle, de skulle videre. Ronja var en pige på Snes alder, hun var dog lidt højere. Hun har et sort uglet hår og store brune øjne. Da de gik videre, sagde Ronja: ”Vi skal over til en stor by, der ligger på den anden side af bjerget”. Der lå et stort bjerg lige foran dem. Sne sagde, at det nok måtte være det største bjerg i hele verdenen.

Byen foran bjerget

Sne og Ronja havde overnattet på en lille kro i en by nær bjerget. I kroen var der en kroejer, der hed Thor. Han virkede flink. Da de skulle betale, sagde Ronja, at Sne skulle vendte udenfor. I det samme lød der en skarp lyd, som skar i Snes øre. Der løb tre vagter ind på kroen. Sne blev forskrækket, da de kom ud med Ronja på slæb.

Sne løb så hurtigt hun kunne hen til vagterne og slog og bed så godt som hun nu havde lært. En af vagterne greb Snes arm og sagde: ”Se lige her, vi har fået besøg af en lille møgunge”. Sne prøvede at slippe væk, men det kunde hun ikke, for vagten holdt hende fast. Sne forstod ikke hvad Ronja havde gjort.

---

Frederikke Sofie Kirkbøl har skriver videre på Fortællinger om Sne, men her har vi fået en smagsprøve på hvad historien handler om.

Tak for teksten, Frederikke!

NB - Hvis du har en tekst, som du selv har skrevet, så er du velkommen til at sende den ind til bloggen.

Fortællinger om Sne af Frederikke Sofie Kirkbøl - første del

I august ledede børnebogsforfatteren Henrik Einspor et forfatterværksted her i Vanløse. En af deltagerne var Frederikke Sofie Kirkbøl, der har skrevet denne historie:

Fortællinger om Sne

Der var en gang en pige, der hed Sne. Hun var 11 år og gik i 4 klasse. Hendes mor var død i en bilulykke og hendes far var altid fuld. Hun var meget lille af sin alder og det blev hun moppet med i sin klasse. Når hun gik på gaden, kiggede alle en ekstra gang på Sne.

Hver gang hun gik i seng, tog hun en lille ting, som hendes mor havde givet hende i fødselsdagsgave for 8 år siden. Den tog hun op i hånden, holdt den fast, og så begyndte hun at bede til sin mor oppe i himlen: ”Hej mor, hvis du kan høre mig så sig mig, holder gud op med at pine mig?”

Hun fik ikke noget svar, så hun lagde den lille ting fra sig og faldt i søvn. Næste morgen skulle hun ned til Brugsen og købe ind til sin far, som ikke selv kunne. Han sov bare hjemme i sofaen. Ude på gaden skete der noget ud over det sædvanlige. Der kom en pige på hendes egen alder. Politiet var efter hende. De forsvandt ned af en sidegade.

Sne gik videre, som om der ikke var sket noget. Da Sne kom hen til Brugsen, kom der en hund, der ikke lignede nogen anden hund i hele verden. Den var lille og brun med øre, der gik helt ned til jorden. Den var tynd som et brød. Den lille hund gik hurtigt forbi. Sne gik ind i Brugsen og fandt de ting, hun skulle bruge, da der var en der sagde: ”psssss”.

Sne nåede ikke at opfatte, hvor lyden kom fra; for i det samme, var der noget, der hev i Snes ben og så lå hun på gulvet og kiggede lige ind i et pigeansigt. Sne ville have skreget, men det kunne hun ikke. Pigen holdt hende for munden. Først da kunne hun kende pigeansigtet. Det var pigen fra gaden.

---

Anden del af Frederikke Sofie Kirkbøls Fortællinger om Sne kommer på fredag, den 28. november.