Viser opslag med etiketten fantasy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fantasy. Vis alle opslag

fredag den 20. august 2010

Patrick Leis

Jeg har linket til en ny børnebogsforfatter, Patrick Leis. Han er bestemt værd at tjekke ud, hvis du er til uhyggelige bøger. Læs fx De kom fra Blodsumpen.

God fornøjelse :-)



fredag den 6. august 2010

Trailer til Dødsbørn

Nu kan du se den officielle trailer til fantasyromanen Dødsbørn af forfatteren Nicole Boyle Rødtnes. Jeg har lagt den ude i siden her på bloggen, men ellers kan du følge dette link og se den flotte visuelle introduktion til bogen:


Og bogen kan du naturligvis låne på biblioteket :-)

onsdag den 4. november 2009

Fantasy på Rådhusbiblioteket

En fantastisk chance for at komme tæt på fantasy-genren

Torsdag d. 12. november 2009 Kl. 15-17 på Rådhusbiblioteket, Københavns Rådhus, 1599 København V.

Gratis tilmelding på tlf. 82 55 22 00


Gå ikke glip af denne chance for at møde den 22-årige debutant Sascha Christensen og høre hende fortælle om sin bog og sit arbejde som forfatter. Sascha elsker fantasy, og hun debuterede tidligere på året med sin roste roman "Den ydmyge amulet", der er første bind i Humaran-trilogien.


Emil Landgreen er illustrator og har tegnet omslaget til ”Den ydmyge amulet" men har også tegnet til masser af andre fantasy-romaner. Emil Landgreen må være en af de mest travle børnebogs-illustratorer herhjemme, og udover at tegne forsider, skriver han også selv bøger. Emil vil fortælle om sit arbejde med at tegne forsider til især fantasy.

Billedkunstner og bogillustratør Per Jørgensen - især kendt for forsiderne på Harry Potter bøgerne - fortæller om hvordan bogen, og det at læse, kan være en magisk indgang til et mere eventyrligt liv i virkeligheden.

Kom og vær med når vi sætter fokus på fantasy-genren fra flere sider.

Arrangementet er for børn fra 10 år.