Viser opslag med etiketten konkurrence. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten konkurrence. Vis alle opslag

lørdag den 6. februar 2010

Tegninger til Haiti

Også i Vanløse har børnene tegnet til støtte for Haiti. I alt modtog børnebiblioteket 1743 tegninger fra de lokale børn. En af børnene var endda så heldig at vinde en præmie i Ramasjang. Det var Andreas Riis på 8 år.

Her kan du se Andreas fine tegning.

Har du lyst til at se flere tegninger fra børn der støttede Haiti, så har vi lavet en udstilling med tegninger ved indgangen til biblioteket.

tirsdag den 17. november 2009

Valg på biblioteket - også for børn!

Det er imidlertid ikke kun de voksne der har haft mulighed for at få valg og demokrati ind på livet. På fem biblioteker har der været arrangeret en børne-valg-event med en valg-quiz, hvor man kunne teste sin viden om demokrati og kommunalvalg, samt et børnevalg, hvor det var muligt at komme en tur i stemmeboksen.

Til børnevalget skulle de deltagende børn og unge tage stilling til følgende spørgsmål: "Hvad ville du gøre, hvis det var dig der blev valgt til borgmester i København?

Som politiker i almindelighed og borgmester i særdeleshed handler det om at prioritere forskellige indsatsområder. I børnevalget var følgende indsatsområder sat i spil:

1) Sund mad på alle skoler i København
2) Det skal være gratis at gå til sport
3) Det skal være sikkert at gå på gaden
4) Der skal være flere cykelstier

Børnevalget blev afviklet på samme måde som de voksnes valg. Først blev børnene registreret hos børnebibliotekarerne, hvorefter de fik udleveret en stemmeseddel og sendt ind i en rigtig stemmeboks.

Der er blevet trukket lod blandt deltagerne i børnevalget om fine præmier. Og blandt de rigtige besvarelser i valgquizzen har der været fem Danmarksspil på højkant.

Der blev der i alt afgivet
276 stemmer. Det er en meget flot deltagelse, der siger noget om engagement og interesse blandt børn og unge i forbindelse med valg og demokrati.

125 børn - det vil sige næsten halvdelen - havde valgt at prioritere at det skal være sikkert at gå på gaden. Det kan være en hentydning til de mange skudepisoder i relation til de københavnske bandemiljøer, men generelt kan det også være udtryk for, at det betyder meget for børnene, at de kan færdes sikkert i det offentlige rum, fx til og fra skole eller i deres fritid.

68 børn havde prioriteret sund mad på alle skoler i København; 54 havde sat kryds ved at det skal være gratis at gå til sport; og 29 ville sørge for flere cykelstier, hvis de blev valgt til borgmester i København.

onsdag den 11. februar 2009

Orla Prisen 09 - Fantasy


Hvilke bøger skal tildeles ORLA PRISEN 09? Det er DU med til at bestemme. Klik ind på Orla Prisen 09 og stem på dine ynglingsbøger - inden den 12. marts.

De nominerede FANTASYBØGER til Orla Prisen 09 er:

Dødsgudens løgne Mette Finderup 2007, Phabel.

Marskens Hemmelighed Alex Uth 2007, Phabel.

Dødens terning Kenneth Bøgh Andersen 2007, Høst & Søn.

Elverdronningens riddere - Den sorte ridder Peter Gotthardt 2008, Carlsen.

Titania, Dødens skov Shane Brox 2008, Politikens forlag.

Kampens vej Benni Bødker 2008, Gyldendal.

Hvem stemmer du på?

fredag den 6. februar 2009

Orla Prisen 09 - Ungdomsbøger

Hvilke bøger skal tildeles ORLA PRISEN 09? Det er DU med til at bestemme. Klik ind på Orla Prisen 09 og stem på dine ynglingsbøger - inden den 12. marts.

De nominerede UNGDOMSBØGER til Orla Prisen 09 er:

Karolines verden Mette Honoré og Birgitte Rasmussen 2008, Politikens forlag.
Louis 121092-2922 Johanne Algren 2008, Phabel.
Stjerneskælv Anders Johansen 2008, Modtryk.
Date med en engel Ronnie Andersen 2008, Høst & Søn.
Diamanterne Lea Carlsen Ejsing 2008, Politikens forlag.
Da 3. Verdenskrig brød ud Fatima Alzahra'a Alatraktchi 2008, Politikens forlag.

Hvem stemmer du på?

onsdag den 4. februar 2009

Orla Prisen 09 - Børnebøger

Hvilke bøger skal tildeles ORLA PRISEN 09? Det er DU med til at bestemme.

Klik ind på Orla Prisen 09 og stem på dine ynglingsbøger - inden den 12. marts.

De nominerede BØRNEBØGER til Orla Prisen 09 er:

Slip aldrig Samiras hånd af Morten Dürr 2007, Carlsen.

Karla og Jonas af René Toft Simonsen 2006, Politikens forlag.

Monsterjægerne 8 - Dæmonens forbandelse af Jacob Weinreich 2008, Borgen.

Olivia af Tulle Sigbrand 2007, Egmont Kids.

Emmy - Dramaqueen fra Vestjylland af Mette Finderup 2008, Carlsen.

Tokes maske af Henrik Nilaus 2008, Phabel.

Hvem stemmer du på?

mandag den 2. februar 2009

Orla Prisen 09 - billedbøger

Hvilke bøger skal tildeles ORLA PRISEN 09? Det er DU med til at bestemme. Klik ind på Orla Prisen 09 og stem på dine ynglingsbøger - inden den 12. marts

De nominerede BILLEDBØGER til Orla Prisen 09 er:
Lige børn leger bedst Christine Skou 2007, Politikens forlag.
Pigen der ville give sin mor en stjerne Anja C. Andersen, Inge Duelund Nielsen og Lilian Brøgger 2008, DR.

Min først bogstavbog Bodil Carstensen 2008, Gyldendal.

Bamses allergo'este bog Elin Bing og Dina Gellert 2008, DR.
Axel elsker biler Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin 2007, Gyldendal.

Anton og sorgens pil Katrine Marie Guldager og Kirsten Raagaard 2008, ABC Forlag.

Hvem stemmer du på?

mandag den 29. december 2008

Nye fortællinger fra Nangijala

Som børnebibliotekarer får man mange sjove breve. Her kan I læse ét af dem. Det handler om en skrivekonkurrence. Det er lige noget for jer. I kan vinde billetter til Det Kongelige Teater:

Skrivekonkurrence med Det Kongelige Teater

Den 10. januar er der premiere på Brødrene Løvehjerte i storstilet format, når Det Kongelige Teater præsenterer Astrid Lindgrens fantastiske fortælling i Operaen.

I arbejdet med at forvandle Astrid Lindgrens historie fra bogens sider til den store scene i Operaen, har der været mange valg at træffe i forhold til den oprindelige fortælling. Nu vil vi også gerne invitere jer publikum til at digte videre på fortællingen om Brødrene Løvehjerte i en online skrivekonkurrence.

Historien må max. Fylde 5 A4 sider og sendes til
bu@kglteater.dk inden kl. 12.00 onsdag den 14. januar 2009. Vinderne, der modtager billetter til operaen, offentliggøres onsdag den 21.januar.

Læs mere om konkurrencen og forestillingen på Det Kongelige Teaters hjemmeside.
www.kglteater.dk

Tag udfordringen op og benyt juledagene til at komme med et bud på en ny historie fra landet Nangijala.


Med venlig hilsen Det Kongelige Teater

onsdag den 8. oktober 2008

Kørekort i sikker færdsel på internettet

I denne uge kan du på børnebiblioteket tage kørekort i sikker færdsel på nettet. Arangementet er en del af den landsdækkende kampagne Netsikker Nu. Du kan stadig nå at være med enten på lørdag fra kl. 11-13 eller på søndag fra kl. 12-14. Hvis du deltager får du et flot kørekort med billede og du deltager i konkurrencen om at vinde en lydbog.

Her er en af opgaverne i køreprøven, hvor du kan få en fornemmelse af hvordan en hacker arbejder - det er mest for sjov, men prøv at se hvor langt du kan komme?

onsdag den 24. september 2008

Smart-parat-svar 2008

Det er i morgen, at der rundt omkring i landet afholdes Smart-parat-svar. Det er en quiz for skolebørn i 7. klasse, og det er bibliotekerne, der er værter for arrangementet.

Desværre er der ikke noget arrangement her på Vanløse Bibliotek, men da jeg ved, at der er nogle børn her fra Vanløse, som skal deltage i quizzen og for at hjælpe dem - og alle jer andre der har lyst til at quizze - så kommer der her nogle gode bøger med quiz-spørgsmål:

Skal vi quizze?
Spørgebogen - en quiz bog for børn
Quiz med Anders
Quizbogen for børn
Familiens store quizbog

. . . og der findes naturligvis mange flere bøger på biblioteket med quizzer, gåder og spørgsmål.

Og så synes jeg da lige at I skal have et par spørgsmål - eller skal vi sige fem:

Emne: Danske øer: På hvilken dansk ø ligger følgende tre byer: Lohals, Bagenkop og Spodsbjerg?

Emne: Tegneserier: Hvilken tegneseriehelt bliver kaldt for abernes konge?

Emne: Rummet: Hvad hed den første hund i rummet?

Emne: Hovedstæder: Hvad hedder hovedstaden i Portugal?

Emne: Computere: Hvad hedder manden der står bag computerfirmaet Microsoft?

I må gerne svare i en kommentar ;-)

onsdag den 27. august 2008

Børn og unge zoomer ind på Vanløse ...

... og det har de gjort siden den 15. august, hvor bydelens fotokonkurrence startede.

Du kan stadig nå at være med. Ring til Camilla på 28 12 28 60, så sørger hun for at du får et engangskamera!

Med dette kamera skal du tage billeder af alt det du godt kan lide i Vanløse - f.eks. dit bibliotek. Eller alt det du synes skal laves om.

Deadline for at deltage i konkurrencen er mandag den 1. september.

Vinderne af fotokonkurrencen kåres i forbindelse med OPEN SPACE konferencen fredag den 12. september.

lørdag den 16. august 2008

Poesikonkurrence

Er du mellem 12 og 22 år? Bor du i københavn? Er du vild med ord?

Så er VI KBH´R´ POESIKONKURRENCE sikkert noget for dig!


Det kunne være rigtig cool at få nogle deltagere her fra Vanløse.

NB. Deadline for tilmelding er fredag den 24. oktober kl. 12.

onsdag den 13. august 2008

Vindere af sommerens læsedyst

Vinderne af sommerens læsedyst blev udtrukket af børnebogsforfatteren Henrik Einspor i lørdags i forbindelse med et festligt arrangement her i børnebiblioteket.

I puljen for de yngste var de tre vindere: Elias Laursen på 8 år; Anna H. Lilliendahl på 8 år; og Ellen på 10 år.

I puljen for de ældste var vinderen Jacob Bundgaard på 13 år.

Det var godt læst af alle de børn der deltog. Tak fordi I ville være med. Og et stort tillykke til vinderne ;-)


fredag den 8. august 2008

Fest, forfatterværksted og sommerlæsekonkurrence

I dag er det sidste dag, hvor du kan aflevere din slip til sommerens læsekonkurrencen. Der er allerede masser af børn, som har været forbi og aflevere deres slip. For deres læseindsats har de modtaget en fin DotBot-taske, samt et diplom med deres navn og det antal sider de har læst.

I morgen udtrækkes vinderne i konkurrencen. Det foregår i forbindelse med et arrangement her i børnebiblioteket fra kl. 12-13. Det er børnebogsforfatteren Henrik Einspor, som trækker de heldige vinderne.

I løbet af ugen har Henrik været gæst i Vanløse Bibliotek og Kulturhus, hvor han har ledet et forfatterværksted for børn fra Gabriel Jensens Ferieudflugter. Henrik fortæller lidt om forfatterkurset og nogle af børnene læser op fra deres tekster.

Du er velkommen til at deltage i festlighederne - vi byder på saftevand og frugt.

Vel mødt i børnebiblioteket ;-)

PS. Her kan du se et par stemningsbillede fra forfatterværkstedet.

fredag den 25. juli 2008

Deltag i sommerlæsedyst

Du kan stadig nå at være med til sommerlæsedysten på Vanløse Bibliotek.

Alt hvad du behøver er at læse fire bøger, hente en slip i børnebiblioteket, udfylde den med navn og adresse og aflevere den til bibliotekaren. Så deltager du i lodtrækningen om spændende boggaver.

Vinderen udtrækkes af forfatteren Henrik Einspor her på biblioteket lørdag den 9. august. Sæt kryds i kalenderen ... og kan du så se at komme i gang med at læse ;-)

torsdag den 3. juli 2008

Find 5 fejl i akvariet

Vanløse Miljøcenter besøger i disse dage Vanløse Biblioteket. De har skrevet følgende indlæg til børnebloggen med nogle fine billeder fra deres udstilling:

Find 5 fejl i affaldet i akvariet

Husk at sortere dit affald – det er ikke alt du må eller bør smide i skraldespanden. På Vanløse Biblioteket kan du til lørdag den 5. juli se et akvarium fyldt med affald. Men der er 5 ting i akvariet, som ikke burde være der.

Hvilke 5 ting bør ikke komme i skraldespanden?

Der er mange af de ting vi smider væk, som kan bruges mere end en gang. F.eks. kan flasker bruges rigtigt mange gange og den gamle avis kan bruges til at lave nyt papir af.

Der er også mange ting som er farlige for miljøet f.eks. medicin, maling o. lign. Disse ting må man ikke smide i skraldespanden, de skal afleveres andre steder f.eks. på genbrugspladsen.

Tag dine forældre med på Vanløse Biblioteket og deltag i konkurrencen!

Hvis du vil vide mere om miljø og affaldssortering, så kan du skrive til Vanløse Miljøcenter på adressen vanlosemiljo@gmail.com