Lisas liv

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse.

Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus,Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset, Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng, Spøgelses huset - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Lisas liv

Skrevet af en elev fra 6. c. på Vanløse Skole.

Kasper gik ned af gaden. Han var sammen med sin søster Lisa og sin bror Hans. De skulle tage metroen til Kastrup lufthavn. De tog metroen fra Nørreport station. Klokken var halv tolv om natten. De tre søskende var stukket af hjemmefra fordi, de ikke måtte få en småkage. Deres forældre var stinkende rige, så de kunne købe alt det de ville have.

Og børnene blev meget hurtigt fornærmede. Kasper var 12, Lisa kun 3 og deres storebror Hans 14 år. Der var mange mærkelige mennesker i metroen. Da de ankom til lufthavnen var klokken tolv. Flyet de skulle med var til Hawaii. Hans og Kasper havde hugget et af deres forældres mange guld mastercards og bestilt billetterne på nettet.

De fandt deres pladser og satte sig ned. Der var tv i flyet og mad. De skulle flyve femten timer. De så hver især en film, bagefter fik de mad. Det var god mad de fik. Det var bøf med løg og kartofler. De syntes det smagte lidt mærkeligt men, det tænkte de ikke over. Efter fjorten timer begyndte de at få nogle knopper på hænderne.

Alle der havde fået mad fik knopperne. Alle i flyet gik i panik! De løb rundt. Piloten og stewardesserne tog alle faldskærmene, og hoppede ud af flyet. Nu var der ikke nogen til at styre flyet. Kasper prøvede at styre det men, de styrtede i Atlanterhavet. ”Hjælp, hjælp” råbte Hans.

”Jeg kommer nu” råbte Kasper. Lisa græd og græd. Hans skyndte sig at tage hende op på ryggen. Nu svømmede de alle sammen sammen. De var de eneste overlevende. De kunne se Hawaii, men øen var langt væk. Nu var de alene i vandet, og der var hajer bag dem! ”Hajer, hajer” råbte Hans.

Lisa blev bidt i benet, og hun skreg højt. ”Aarrrrggggghhhhh” skreg hun. Hans prøvede at hjælpe hende, men han kunne ikke fordi, der var otte hvide hajer omkring ham. Han blev flænset ihjel, han havde ikke en chance. Nu var der kun Kasper og Lisa tilbage. De svømmede og svømmede, mens de græd over Hans død.

De nåede hen til øen, og de var helt færdige. Kasper døde af alle de haj bid, men Lisa overlevede. Lisa faldt i søvn på stranden. Da hun vågnede igen, var hun hjemme hos en gammel, sær mand . Han gav hende mad, og han lod hende bo hos ham. Han lærte hende at tale og gå. Lisa voksede op på øen, og hun hadede hajer. Manden hed Karim.

Lisa var på øen i ti år. Lisa var nu tretten år gammel. Hun havde fået mange venner over hele øen. Hun havde fået en kæreste. Han havde adhd, diabetes, alkoholiker, svineinfluenza, pest, fugleinfluenza, dårligt hjerte, knogleskørhed, kræft, blodprop i hjernen og hjertet, anoreksi, bulimi, ebola, psykopat, han var tit indlagt på den lukkede afdeling og han sad i kørestol. Hun elskede ham meget højt.

Han var 18 år gammel. En dag så Lisa og Karim en rocker båd, på vej hen til øen. Karim skyldte dem penge, og det vidste han godt. Han sagde til Lisa at hun skulle pakke sine ting. De spurtede om på den anden side af øen. Og de boede hos nogen venner. De boede der i fem dage, og en dag da Lisa vågnede, var Karim væk. Hun blev ked af det og meget bange.

Hun skyndte sig at sige det til de andre i huset. Hun fandt et brev på kommoden hvor der stod:

Hvis du vil se Karim igen skal du komme med 50 milliarder kr i kontanter ved dit eget hus!

Lisa gik hen til huset. Hun havde nogle voksne med der gemte sig i buskene, hvis noget skulle gå galt. Hun gik ind i huset, og så til sin store forskrækkelse at, der ikke var noget. Hun gik ud til de voksne, men der var ikke nogen. Lisa gik ned til stranden, for at se om de var der. Der var de heller ikke. Hun gik rundt på noget af øen.

Hun kunne høre nogle skrig og fulgte lydene. Hun gik hen til en grotte, og hun gik ind. Grotten var omkring tolv meter høj, og der var meget mørkt. Rockerne havde ikke set Lisa endnu. Karim og alle vennerne blev alle pisket, sparket og slået. Lisa ringede til sin kæreste, og sagde at han skulle komme hen til grotten. 10 minutter senere kunne Lisa høre hjulspind.

Det var Lisas kæreste, han havde meget fart på i sin lyserøde Ferrari. Han gik hen til en af rockerne og sagde: wollah koran, din mor. Hvis du rør Lisa eller hendes venner igen går jeg damp på jer, og skyder jer i jeres små bitte fuck hoveder.

En af rockerne sagde: ja, ja sådan en lille perle som dig kan ikke ramme en skid. Lisas kæreste tog en uzi op af lommen og skød alle rockerne i hoved. De tog ligene ud i rockernes båd, og hældte benzin ud over hele båden. De satte ligene op i båden, og kastede en tændstik ned i den. De skubbede båden ud i vandet, og der gik ild i den, og den sprang i luften. Karim og vennerne havde mange sår, men de var glade alligevel…

Forbrydelsen - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt en historie, og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Forbrydelsen - 2. del

Skrevet af Alexander Nicklas , 6. d. Vanløse Skole.

Kapitel 5. De mystiske ting

De råbte vend dig om! Manden med ryggen til stod og lavede noget med nogle mystiske ting, ingredienser han drak nogle af dem. Det var grønt, rødt og alle mulige farver.

Han stod et lille stykke tid efter at havde drukket det. Så råbte han, et eller andet og vendte sig om.

Så sagde Nick det er ham… hvordan kan han overleve 4. sal og et kniv stik i halsen? Han kom nærmere Nick kunne mærke hvordan hans ben rystede. Han kom nærmere Nick havde en lommekniv i lommen, ikke så stor, kan ikke gøre skade tænkte Nick.

Men så, så han at Alex havde hånden ved sin Colt. 45. Chefen kom nærmere hans ryg, så meget mærkelig ud, som om han var blevet til en ”Zombie” af en slags. Alex tog sin Colt. 45 op, og skød uden at se hvor han skød hen. Han ramte ham ikke en eneste gang, teleparterede han sig?

Nick og Alex så hvordan han teleparterede sig hver gang de skød. De ledte rundt i rummet, for at finde en gas af en slags de kunne skyde, og måske ville han dø af en eksplosion. De ledte videre i kontoret med ingredienserne, Alex fandt noget og de fik ham til at gå derhen.

De skød og han gik derhen, Alex skød hurtigt på det. Og der sprang en kæmpe eksplosion,

Lige inden det sprang i luften råbte Nick hurtigt til Alex at han skulle gå ned på jorden, så ville der være en chance for at overleve!

Men… Alex gik ikke ned på jorden, han blev op og blev ramt kraftigt af eksplosionen og blev voldsomt kvæstet.

Kapitel 6. Er Alex død?

Nick tog Alex hurtigt op på sin ryg, og løb ned igen. Uden at se sig for han løb ned, Nick kunne høre nogle skyde, efter ham vidste Nick ikke. Han kom ud fra det store firma og Nick løb hen til en bil og fik dem til at køre på hospitalet.

Lægerne sagde at Alex var voldsomt kvæstet og at… der ikke var nogen chance for at gøre noget… Nick kunne ikke tænke, hans 2 gode venner var døde nu? Nick sagde hurtigt, i bliver nød til at tage ud til en gammel firma bygning, inden der er flere der dør.

Alex døde der, og min bedste ven døde der. Vi tog der ud med politiet men politiet døde også, og vi fandt en vej, gik op til ham der ejede det og… han dræbte Alex, og jeg tog ham og stak af… Nick vidste godt det var en løgn han kunne ikke få sig selv til at indrømme han havde dræbt nogle.

Selvom han ikke ville komme til at straffes for det. Det jo selvforsvar – men alligevel han kunne ikke. De sagde de ville undersøge sagen, og Nick gik hjem. Sørgelig over nu at hans gode ven & bedste ven var død, af et sygt svin. Nick kunne ikke tænke mere den aften, men… pludselig inden han skulle i seng tænkte han på noget, hvordan kan han vide at Chefen af firmaet er død?

Han overlevede 4. sal og et kniv stik i halsen? Nick kunne ikke holde ud at tænke på det, han gik hurtigt i seng, selvom han ikke kunne sove.

Kapitel 7. Gode oplysninger

Fredag morgen stod Nick op, han havde glemt alt om Alex var død, indtil han så i avisen, dreng hårdt kvæstet. Han læste hele bladet – hele avisen! Og nederst stod der: ”Hårdt kvæstet, hård lidelse – men overlevet det. Nick stod stille, ”overlevet?”

Men… lægerne sagde jo at de ikke kunne gøre noget, at han var død? Hvad fanden? Nick tog hen til hospitalet og de sagde at de åbenbart havde fået liv i Alex igen. Nick spurgte om han kunne se ham. Men det kunne han åbenbart ikke. Nick sagde nå, okay som kommer jeg igen i morgen.

Det kan du godt gøre, smilte lægen. Da Nick kom ud fra hospitalet så han en bunke med nogle mærkelige ting i. Nick løb derhen, der lå Alecs jakke som han havde på under eksplosionen. Nick kunne tydeligt kende den, og Nick tog den med over til hospitalet igen.

Kapitel 8. Hårde tider, måske fundet ud af noget?

Nick gik løb over på hospitalet. Han sagde at han havde fundet hans jakke i en bunke med affald. Hvordan er den havnet der? Hvad har i gjort ved ham? Lad mig se ham! Ja, men… det kan vi ikke fortalte lægen han er i koma. I koma? Hvorfor fanden siger i først det nu?

Du skal ikke snakke sådan til mig sagde lægen, ud med dig! Nick gik ud… trist og prøvede at finde en vej ind til hospitalet, og finde Alex. Nick ledte, og ledte. Til sidst fandt han noget, et vindue der var åbent.

Nick kiggede ind af vinduet og så at der lå en dreng, var det Alex? Nej… det kan det ikke være, men vent nu lidt. Nick kiggede ind af vinduet, ned til drengen. Så kom der en læge ind, men han så mærkelig ud, lidt ligesom chefen gjorde.

Men så lige pludselig, da Nick skulle til at hoppe ind ad vinduet, hamrede det i, så han faldt ned, denne gang fra 2. sal. Nu endte han på hospitalet i sengen ved siden af Alex.

Forbrydelsen - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt en historie, og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Forbrydelsen - 1. del

Skrevet af Alexander Nicklas , 6. d. Vanløse Skole

Kapitel 1. Firmaet

Nick sprang, fuck de ramte ham næsten. Hylstrene fløj rundt omkring fra alle maskingeværerne. Ud af vinduet ud fra 1. sal, Nick skar sig voldsomt på glasvinduet. Han kunne høre det sagde knæk i benene, Nick ville ønske han kunne ligge lidt ned efter faldet, men han løb videre med smerter.

Nick kunne høre de råbte og skreg, han løb alt hvad han kunne. Han prøvede at finde en vej ind til den store arbejdsbygning hvor Nick hoppede ud fra. Da Nick kom ind fandt han en Desert Eagle, Nick tog den op den var ikke engang så meget som rusten. Nick prøvede at sigte med den, fuck den var okay tung.

Han kiggede for at se om den var ladt eller om der var patroner i den. Der var patroner i, men ikke ladt. Nick gik videre, han så at der stod en oppe på etagen som Nick sprang ud fra. Han tog sit Aller, Aller første skud, og ramte ham i benet. Hele benet sprættede op og han skreg, Nick ladte pistolen igen og skød ham i ansigtet.

Død var han, Nick var rædselsslagen. Han havde dræbt et menneske. Han var ved at græde af dårlig samvittighed, men han tog sig i det. De havde jo skudt efter ham, prøvet at dræbe ham. De dræbte hans bedste ven Mads. Så han tog sig i det, han var blevet en morder. Han løb videre, han skulle finde der hvor chefen af bygningen var.

Dræbe ham skulle han, så han kunne føle smerten, som det var for Mads. Han fandt en trappe der førte ovenpå til næste etage, der fandt han et skilt hvor der stod kontor med en pil til højre. Han gik hen mod døren, men han blev stoppet af en fyr der sneget sig op bag ham, Nick fandt ud af at han havde en kniv i lommen, han jog en albue i maven på fyren, så han faldt tilbage, så tog han og skar halsen over på ham, nu indså han at var blevet en brutal morder…

Døren var tæt på nu, han gik derover meget hurtigt. Nick så at der var 3 vagter der stod ude og holdte vagt. 2 m fra der han var, lå der en Uzi. Han tog den op den var ladt, med få patroner i magasinet. Han gik videre, hen til vagterne – han skød.. og skød, ramte dem alle 3..

Nu var der ingen vagter tilbage, alle var døde – undtagen chefen af firmaet. Nu gik han ind i kontoret og kunne ikke se Chefen … han gemte sig bag døren, og så hamrede han en knytnæve i maven på Nick. Nu havde han kun kniven tilbage.

Nick tog kniven og stak den lige i halsen på Chefen… men Chefen tog den bare ud igen, og stak Nick i skulderen. Nick så Chefens sår hele… Nick skubbede Chefen ud af vinduet ud fra 4. sal, Nick troede han var død, men det var han ikke…

Kapitel 2. Gameren

Det var mandag morgen Alexander havde netop lige stået op, kun 19 dage tilbage, det sgu gået hurtigt. Sidst jeg tællede var det 2-3 måneder. Alex glædede sig så meget til Call of Duty Mordern Warfare 2. Man kan godt sige Alexander var en gamer. Han spillede hver dag Play Station 3. Og Nick kom tit hjem til ham og Alex & Nick sad og spillede.

Lidt efter fortalte Nick om Chefen, og om at han havde slået nogen ihjel, og at Mads var død. Alexander hadede Mads, men han kunne se at det var hårdt for Nick, så han slukkede Play Stationen, og de tog et opmuntrende sted hen. Efter det tog de hen til en gammel lade hvor at Alex og Nick havde tilholdssted og våbenlager.

Alex fortalte Nick om at han faktisk aldrig havde slået nogle ihjel… Men det kommer jeg nok til fortalte Alex til Nick. Dagen efter ville Nick vise ham det firma som han var på i forgårs. Men… der var ikke noget? Havde det været en drøm? Der var ingenting! Men så sagde Alex Hey Nick se der, der er blod og glasskår. Det passer jo med det du fortalte om.

Men… øhmm.. hvor er ligene Nick?

Kapitel 3. Hvor er ligene?

De kunne ikke finde nogle lig, slet ikke noget. En masse blod og glasskår men ingen lig. Havde politiet været der? Det må de have været. Nick sagde lad os tage hen på politistationen, og spørge om de har været der. De tog der hen med bussen hen til den kæmpe politistation. Men… nej, de havde ikke været der.

De tog hen til firmaet med politiet for at undersøge sagen. Men… intet blod ingen glasskår? Hvad fanden sker der? Det.. det.. der var altså blod før sagde Nick. Tja, det ser ud som om du har taget fejl. Sagde panseren. Nej, NEJ! Det rigtigt der var blod og glasskår. Svarede Nick

Så hørte de en råbe: ”Herovre!” Da de kom derover lå der en bunke af lig, nogle af dem halvt spist. Og politimanden der råbte, lå øverst. Manglede hovedet. Så sagde den anden politimand at de måske havde ret alligevel.

Kapitel 4. Den blodige nat

”I har måske ret” sagde politimanden. Lad os kigge lidt nærmere, jeg tilkalder noget forstærkning. Da forstærkningen kom, sagde de at Nick og Alex skulle blive udenfor. De blev udenfor men… de fandt en anden vej ind – ind til det store firma.

De så at der lå en Colt. 45 ligge på jorden Alex tog den op, det er vist nu… Nu hvad spurgte Nick? Ja.. at jeg… skal slå nogle ihjel! Det behøver du da ikke? Giv mig pistolen. Nej.. Jeg vil selv gøre en ende på det her. Nick råbte Alec gå ned! Alec smed sig ned på jorden, nogle skød efter dem.

En snigeskytte! Nick sagde til Alex bliv nede på jorden kravl ind her. De kravlede ind på et kontor. Hvem var det der stod med ryggen til?

... fortsættelse følger...!

Hvad mener du om din børnebibliotekar?

Der er kommet en ny krimi for børn. Den hedder Biblioteksmysteriet, og er skrevet af Martin Widmark. Den ser rigtig spændende ud. Og Helena Willis illustrationer er også gode, men jeg synes nok, at bibliotekaren i bogen - Karen Flakstrup - er noget ramt ved siden af. Sådan er bibliotekarer jo slet ikke?? Jeg mener, børnebibliotekarer har da hverken knold i nakken eller små runde briller. Eller har de? Det er der måske nogen der syntes?

Jeg laver en spørgeundersøgelse her på bloggen og så må vi se hvad læserne mener om børnebibliotekarerne på Vanløse Bibliotek? Det er på tide vi får punkteret myten om den kedelige børnebibliotekar!!!

Krig og Kalle Blomkvist

Hvad har du læst i efterårsferien?

Selvom jeg ikke har haft ferie, så har jeg alligevel fundet tid til at læse Astrid Lindgrens historier om mesterdetektiven Kalle Blomkvist.

De er ganske gode - både sjove, men også spændende - som du kan se på billedet. Jeg kan varmt anbefale at du læser dem.

Bøgerne er også filmatiseret med Poul Dissings dejlige stemme som fortæller.

Der er en tre bind i serien: Mesterdetektiven Kalle Blomkvist, Kalle Blomkvist lever farligt og Kalle Blomkvist og Rasmus. Alle bøgerne foregår i en lille svensk, hvor man følger vennerne Eva-Lotte, Anders og Karl "Kalle" Blomkvist.

De tre børn ligger i krig med tre andre børn i byen. En krig der nok er leg, men dog bliver udkæmpet med opfindsomhed, patos og ære -noget der nok hører en svunden tid til. Og krigen har da også forbillede i en historisk krig. Hvilken krig er der tale om? Og hvad hedder de to bander?

Læs Kalle Blomkvist og find svaret ;-)