Viser opslag med etiketten prinsesser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten prinsesser. Vis alle opslag

mandag den 12. januar 2009

En dansende ballarina

Denne mandagstegneseriehilsen er fra den danske tegner Mårdøn Smet, eller Morten Schmidt, som han rigtigt hedder. Han har illustreret et hav af børnebøger. Du kender ham sikkert også hvis du har læst nogle af Mummitrolde-tegneserierne. Det er nemlig Mårdøn, der har tegnet dem. Og så har han også tegnet nogle af historierne om Stålanden. Sejt, hva?

Og til jer her på børnebloggen har han tegnet en yndig dansende ballarina eller måske en prinsesse. Smuk er hun i hvertfald.

Tak for tegningen, Mårdøn!

fredag den 9. januar 2009

Tænk hvis du var ...

Tænk hvis du var en anden end den du er? Jeg mener, nogen gange kan det måske være lidt kedeligt bare at være den samme dreng eller pige som man altid har været.

Og så kan de være sjovt at forestille sig at man var en anden. Måske en ballerina, en troldmand, en fe, en ridder , en havfrue eller en prinsesse.

Eller BIBLIOTEKAR, men det er der desværre ikke lavet nogen bog om - endnu ;-)

tirsdag den 20. maj 2008

Bryllup og prinsesser

På Vanløse bibliotek har vi taget forskud på det kommende kongelige bryllup med en lille udstilling, der viser bøger om bryllupper og prinsesser. Og nogle af bøgerne er også for børn . . .

Er du vild med bryllupper og prinseser, så kan du på reolen finde flere spændende bøger. Der er blandt andet en bog om hvordan man leger gemmeleg på et kongeslot. Bo og hans hund er inviteret til en stor fest på slottet, men han har brug for hjælp. Den kan komme fra dig, hvis du god til at finde ting og personer i bøger.

På reolen kan du naturligvis også finde eventyret om prinsessen og ærten. Det kender du nok allerede, men kender du også det tyske eventyr Glashjertet? I Prinsessebogen kan du finde alt hvad der er værd at vide, hvis man gerne vil være prinsesse - eller måske klæde sig ud som en sammen med veninderne. Men husk at prinserne måske læser med!

God fornøjelse!