Viser opslag med etiketten pegebøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pegebøger. Vis alle opslag

onsdag den 16. juli 2008

Pegebog på nettet

Pegebogen er et fint lille site for de helt små. Her kan du sammen med dit barn udforske ting fra hverdagen - og ikke mindst dyr. Du kan høre lydene og se billederne. Det er er let at gå til og - tror jeg - meget populært hos de mindste.

God fornøjelse!

onsdag den 2. juli 2008

Pegebøger med hv-ord

Man skal ikke være bange for at spørge - og slet ikke på et bibliotek. Vi er her jo for at blive forstyrret ;-)

Derfor er det godt at kende alle spørgeordene, de såkaldte hv-ord. Du kender dem sikkert: hvor, hvorfor, hvordan, hvornår, hvilken, osv.

Her har jeg fundet nogle bøger for de mindste, som netop handler om disse herlige ord:

Hvor er jeg?

Hvem er jeg?

Hvad laver jeg?

tirsdag den 10. juni 2008

Anton og Kaj - nye pegebøger

Der er kommet nye pegebøger i serierne om Anton og Kaj. De to serier er meget velegnede til højtlæsning og som fokus for samtale med de helt små børn.

Teksten i Kaj-serien lægger op til at barnet selv kan læse med. Mange ord og sætningskonstruktioner gentages og børnene bliver på den måde fortrolig med enkelte basisord. Barnet kan genkende ordene og får på den måde en positiv læseoplevelse i førskolealderen. Velegnet til børnehaver!

Kig forbi børnebiblioteket og lån en håndfuld pegebøger. Her er direkte link til de nye bøger i serierne:

Kaj er en hund
Kaj si´r go´nat

Anton på landet
Anton om foråret
Anton skal klippes
Anton om efteråret