Mandagens tegneseriehilsen er fra tegneren Johan Nørgaard Pedersen, der står bag de mange albums med den hårdt slående strømer Bill Nash i hovedrollen. Der er i skrivende stund kommet ikke mindre end 43 titler - den første hedder Bill Nash ta´r sagen. Der er smæk for skillingerne, når Bill Nash og makkeren Andy Biggs ruller sig ud i en hæsblæsende jagt på alverdens hårdkogte forbrydere. Masser af action, store våben, og hurtige biljagter. Det skal dog siges, at denne serie absolut ikke er for de mindste!
Men Johan selv er en venlig sjæl. Her har han tegnet Bill Nash himself, der giver en formaning til børnene i børnebiblioteket om at læse tegneserier - hver dag!
Tak for tegningen, Johan ;-)
Hver mandag sender en dansk eller en udenlandsk tegneserietegner en hilsen til børnene på Vanløse Bibliotek. Det sker her på børnebloggen i form af en original tegning lavet i forbindelse med Københavns Internationale Tegneseriefestival 2008.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar