Det er Halloween i aften. En aften i græskarhovedernes og de uhyggelige fortællingers tegn. I den anledning er hele Vanløse på den anden ende. Måske kan du mærke det hvis du går en tur ned ad Jernbane Allé. Butikkerne har åbent til kl. 21.00 og flere steder kan du deltage i forskellige arrangementer, f.eks. smage græskarsuppe.
Her på Vanløse Bibliotek er der naturligvis også åbent. Allerede om et par timer - kl. 14.00 - har du mulighed for at komme forbi og skære et uhyggeligt ansigt i et græskar. Det foregår ude på tagterrassen, men du skal huske selv at medbringe en kniv.
I aften slukker vi lyset i hele biblioteket, og så kan du sammen med din familie deltage i en Halloween-skattejagt, hvor I skal finde små græskarhoveder i bibliotekets mørke kroge.
Husk en lommelygte!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar