Fortællinger om Sne
Der var en gang en pige, der hed Sne. Hun var 11 år og gik i 4 klasse. Hendes mor var død i en bilulykke og hendes far var altid fuld. Hun var meget lille af sin alder og det blev hun moppet med i sin klasse. Når hun gik på gaden, kiggede alle en ekstra gang på Sne.
Hver gang hun gik i seng, tog hun en lille ting, som hendes mor havde givet hende i fødselsdagsgave for 8 år siden. Den tog hun op i hånden, holdt den fast, og så begyndte hun at bede til sin mor oppe i himlen: ”Hej mor, hvis du kan høre mig så sig mig, holder gud op med at pine mig?”
Hun fik ikke noget svar, så hun lagde den lille ting fra sig og faldt i søvn. Næste morgen skulle hun ned til Brugsen og købe ind til sin far, som ikke selv kunne. Han sov bare hjemme i sofaen. Ude på gaden skete der noget ud over det sædvanlige. Der kom en pige på hendes egen alder. Politiet var efter hende. De forsvandt ned af en sidegade.
Sne gik videre, som om der ikke var sket noget. Da Sne kom hen til Brugsen, kom der en hund, der ikke lignede nogen anden hund i hele verden. Den var lille og brun med øre, der gik helt ned til jorden. Den var tynd som et brød. Den lille hund gik hurtigt forbi. Sne gik ind i Brugsen og fandt de ting, hun skulle bruge, da der var en der sagde: ”psssss”.
Sne nåede ikke at opfatte, hvor lyden kom fra; for i det samme, var der noget, der hev i Snes ben og så lå hun på gulvet og kiggede lige ind i et pigeansigt. Sne ville have skreget, men det kunne hun ikke. Pigen holdt hende for munden. Først da kunne hun kende pigeansigtet. Det var pigen fra gaden.
---
Anden del af Frederikke Sofie Kirkbøls Fortællinger om Sne kommer på fredag, den 28. november.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar