Fortællinger om Sne af Frederikke Sofie Kirkbøl - anden del

I fredags bragte vi første del af vores gæsteblogger Frederikke Sofie Kirkbøls Fortællinger om Sne. Her kommer anden del:

Sne spurgte: ”Hvad er dit navn”: ”schyyyyy! vent til vi er i sikkerhed. Vi kravler længere ind i min lille hule. Den ligger under alle frysetingene, så her er lidt koldt” sagde pigen. Da Sne og pigen var kommet helt ind i hulen, sagde Sne utålmodigt: ” Hvad er dit navn”: ”Jeg hedder Ronja og hvad hedder du så? : ”Mi. . mi. .mig” stammede Sne: Jeg hedder Sne.

”Sne!” sagde Ronja: ”Det er det underligste navn jeg nogensinde har hørt. Imens hun kritiserede Snes navn, fik Sne tid til at se sig om i det lille rum de var kommet ind i. Der var et lille bord, en stol og et tæppe. Sne skimtede et underligt væsen, kneb øjnene sammen og så så, at det var den lille grimme hund fra i morges, der sad på tæppet: ”Den hedder Pjevs, kan du lide den?” sagde Ronja : ”Øhh ja ja, sagde Sne.

De var kun i rummet i et kort stykke tid. De skulle videre. Dybere ind i Ronjas hule. Der var meget trangt. Et hul kom til syne. Sne synes bestemt ikke, at hullet var stort nok. ”Der kan vi bestemt ikke komme i gennem”, sagde Sne, men Ronja insisterede. Da Sne havde fået klemt sig igennem det lille hul, kom de til en hel anden verden.

Den lignede en gammel by. Ronja sagde, at nu skulle hun ikke stå der og savle, de skulle videre. Ronja var en pige på Snes alder, hun var dog lidt højere. Hun har et sort uglet hår og store brune øjne. Da de gik videre, sagde Ronja: ”Vi skal over til en stor by, der ligger på den anden side af bjerget”. Der lå et stort bjerg lige foran dem. Sne sagde, at det nok måtte være det største bjerg i hele verdenen.

Byen foran bjerget

Sne og Ronja havde overnattet på en lille kro i en by nær bjerget. I kroen var der en kroejer, der hed Thor. Han virkede flink. Da de skulle betale, sagde Ronja, at Sne skulle vendte udenfor. I det samme lød der en skarp lyd, som skar i Snes øre. Der løb tre vagter ind på kroen. Sne blev forskrækket, da de kom ud med Ronja på slæb.

Sne løb så hurtigt hun kunne hen til vagterne og slog og bed så godt som hun nu havde lært. En af vagterne greb Snes arm og sagde: ”Se lige her, vi har fået besøg af en lille møgunge”. Sne prøvede at slippe væk, men det kunde hun ikke, for vagten holdt hende fast. Sne forstod ikke hvad Ronja havde gjort.

---

Frederikke Sofie Kirkbøl har skriver videre på Fortællinger om Sne, men her har vi fået en smagsprøve på hvad historien handler om.

Tak for teksten, Frederikke!

NB - Hvis du har en tekst, som du selv har skrevet, så er du velkommen til at sende den ind til bloggen.