Liva af Nanna Elikofer, syvende del

Her kommer syvende og sidste del af Nanna Elikofers historie om Liva. Her på børnebloggen kan du læse de foregående episoder, men du kan også besøge forfatterens egen blog og læse flere spændende historier.

Da de var kommet hjem, satte de sig foran pejsen, varmede fiskene, og spiste deres fisk. Jeg går i seng, sagde Liva, og gik ind på sit værelse. Hun skiftede til en natkjole, som Jonathan havde lagt til hende. Så lagde hun sig til at sove.

Næste morgen, vågnede Jonathan ved lyden, af klirrene glas. Da han kom ud i køkkenet, stod Liva derude, og lavede mad. Hvad laer du? Spurgte Jonathan. Laver morgenmad, svarede Liva. Lidt efter stod der spejlæg, og bacon på bordet.

Du skal have tak fordi du lavede morgenmad, sagde Jonathan. Det er da bare hyggeligt for mig, svarede Liva. Lidt efter rejste Liva sig op, med et nervøst udtryk i ansigtet. Jeg har jo travlt, sagde hun. Jeg skal helst være hjemme så hurtigt som muligt.

Hun skyndte sig ind på sit værelse, og tog sit bælte, med sværdet i, på. Så løb hun ud i køkkenet. Jeg må afsted nu, for jeg skal op og kæmpe imod Rogir, sagde hun. VENT! Sagde Jonathan, DET GODE FOLK vil hjælpe dig, så er vi flere mod en. Okay, svarede Liva, vi skal nok vinde.

Da hele DET GODE FOLK var kommet op på slottet, efter at have nedlagt alle vagterne, stilte de sig ind i tronsalen, foran Rogir, som sad på

sin trone. ROGIR! råbte Liva. JEG ER HER FOR AT STOPPE DIG! Ynkelige pige, sagde Rogir hånligt.

Hvad har du at kæmpe med? JEG HAR MIN MORS EVNE! Råbte hun. Og du har kun din styrke. Jeg har også mine vagter, sagde han. Desværre for dig, har vi nedlagt dem alle, sagde Liva. HVAD!? Råbte Rogir.

Nu skal du dø! Sagde Liva, og koncentrerede sig. Lige pludselig begyndte Livas øjne, at lyse helt blåt, og hele hendes krop, lyste. Pludselig blev en blå stråle, sendt lige imod Rogir, og da den ramte ham, blev han helt udslettet, og det var kun hans tøj, som lå tilbage på gulvet. Da Liva åbnede øjnene, var hun lettet som aldrig før. Alle folk i byen jublede, af glæde, og Liva, skyndte sig ned og befriede kongen og dronningen.

En halv time senere, var hun klar til at tage hjem. Hun havde lært en formular, der ville få hende hjem på et minut. Jonathan og Liva, havde tænkt sig at bo sammen så Jonathan tog med hende hjem. Jonathan, stilte sig sammen med hende, de vinkede til folkene, der stod og råbte farvel til dem, og sammen tog de hjem.