fredag den 29. august 2008
Ny folder om skov og natur
Det er en rigtig fin lille folder for børn og unge om alt det man kan opleve i skoven og i naturen. Tag med på svampe-, skovhugger eller fisketur, måske insektsafari; oplev det frie liv omkring et bål i skoven eller se hvad der er indeni en hjort.
Kig forbi børnebiblioteket og hent folderen - den er gratis!
onsdag den 27. august 2008
Børn og unge zoomer ind på Vanløse ...
Du kan stadig nå at være med. Ring til Camilla på 28 12 28 60, så sørger hun for at du får et engangskamera!
Med dette kamera skal du tage billeder af alt det du godt kan lide i Vanløse - f.eks. dit bibliotek. Eller alt det du synes skal laves om.
Deadline for at deltage i konkurrencen er mandag den 1. september.
Vinderne af fotokonkurrencen kåres i forbindelse med OPEN SPACE konferencen fredag den 12. september.
mandag den 25. august 2008
Hilsen fra Grønland
Tak for tegningen, Nuka!
fredag den 22. august 2008
Manga, Manga, Manga
Kender du disse meddelelser? Hvis du gør, så har du sikkert haft en manga-tegneserie i hånden. Manga-tegneserier kommer fra Japan, og skal derfor læses "bagfra". Det vil sige fra højre mod venste - og IKKE fra venstre mod højre, som de tegneserier du kender. Men er det ikke svært?
Det er det måske nok i begyndelsen, men det er let at vende sig til. Det hjælper naturligvis at den historie man læser er spændende. Og det er manga-tegneserierne ofte. Det er fortællinger med fart på. De foregår i en fantastisk verden med monstrer, magi, superkræfter, ninjaer, detektiver, dyremennesker, kærlighed, kampsport - og meget mere. Og så er børnene i centrum. Det er dem der har hovedrollen.
Efterhånden findes der rigtig mange forskellige manga-tegneserier på dansk, og det kan være svært at overskue -det er det i hvert fald for mig. Men jeg vil gerne lære mere om manga-universet, og derfor vil jeg fremover her på bloggen forsøge at give de enkelte manga-tegneserier et par ord med på vejen.
Måske har du noget at tilføje undervejs? Det håber jeg. I hvert fald vil jeg blive meget glad, hvis du vil skrive en kommentar en gang i mellem. Så kan de andre læsere på bloggen få glæde af din viden om manga-tegneserier.
Det kan endda være at du har lyst til at skrive et indlæg her på bloggen om din ynglings manga-tegneserie? Hvis det er tilfældet, så må du endelig ikke holde dig tilbage. Jeg ved jo at der er flere af jer som er eksperter på området, som virkelig har en stor viden om manga.
Kast dig over tasterne og send teksten - kort eller lang - til mohals@kff.kk.dk
onsdag den 20. august 2008
Flere gode børnebogsforfattere
Lene Kaaberbøl har skrevet de fire bøger om Skammerens børn. Den første hedder Skammerens datter.
Sally Altschuler er aktuel med gyserromanen Madam Blå og Svinehunden.
Camilla Mills er helt ny og debuterede fornylig med fantasyromanen Vilde Mille & jagten på Isiljas forbandelse. Det er den første i en triologi om pigen Vilde Mille, som har en tung skæbne at bære på.
Hvis du kender en god forfatter, så skriv ind til børnebloggen. Gode børnebogsforfattere, dem kan vi ikke få nok af ...
mandag den 18. august 2008
Smæk for skillingerne
Men Johan selv er en venlig sjæl. Her har han tegnet Bill Nash himself, der giver en formaning til børnene i børnebiblioteket om at læse tegneserier - hver dag!
Tak for tegningen, Johan ;-)
Hver mandag sender en dansk eller en udenlandsk tegneserietegner en hilsen til børnene på Vanløse Bibliotek. Det sker her på børnebloggen i form af en original tegning lavet i forbindelse med Københavns Internationale Tegneseriefestival 2008.
lørdag den 16. august 2008
Poesikonkurrence
Så er VI KBH´R´ POESIKONKURRENCE sikkert noget for dig!
Det kunne være rigtig cool at få nogle deltagere her fra Vanløse.
NB. Deadline for tilmelding er fredag den 24. oktober kl. 12.
torsdag den 14. august 2008
Skolestart
På biblioteket kan du få overblik og finde inspiration til det alt sammen. På Københavns Bibliotekers hjemmeside er der samlet nogle gode link til skolestart.
onsdag den 13. august 2008
Vindere af sommerens læsedyst
I puljen for de yngste var de tre vindere: Elias Laursen på 8 år; Anna H. Lilliendahl på 8 år; og Ellen på 10 år.
I puljen for de ældste var vinderen Jacob Bundgaard på 13 år.
Det var godt læst af alle de børn der deltog. Tak fordi I ville være med. Og et stort tillykke til vinderne ;-)
tirsdag den 12. august 2008
Hilsen fra den danske mangamester
Mandagens tegneseriehilsen, der altså i denne uge kommer på en tirsdag, er fra den danske mangamester Jan Kjær.
Han er nok mest kendt for sine håndbøger, hvor man kan lære at tegne: Mangaens magi; Lær at tegne Fantasy; og Manga - 20 tips og tricks - og så naturligvis for serien Taynikma.
Er du interesseret i at bruge din computer til at tegne, den kan jo så meget sådan en krabat, så prøv at bladre i Politikens bog om digital illustration - det er også Jan Kjær der har lavet den.
Her har han tegnet en pige i fin manga stil. Hvem tror du det skal forestille? Måske er det Sarina, solklanens dygtigste lærling?
Tak for tegningen, Jan!
fredag den 8. august 2008
Fest, forfatterværksted og sommerlæsekonkurrence
I morgen udtrækkes vinderne i konkurrencen. Det foregår i forbindelse med et arrangement her i børnebiblioteket fra kl. 12-13. Det er børnebogsforfatteren Henrik Einspor, som trækker de heldige vinderne.
I løbet af ugen har Henrik været gæst i Vanløse Bibliotek og Kulturhus, hvor han har ledet et forfatterværksted for børn fra Gabriel Jensens Ferieudflugter. Henrik fortæller lidt om forfatterkurset og nogle af børnene læser op fra deres tekster.
Du er velkommen til at deltage i festlighederne - vi byder på saftevand og frugt.
Vel mødt i børnebiblioteket ;-)
PS. Her kan du se et par stemningsbillede fra forfatterværkstedet.
onsdag den 6. august 2008
Filmstriben
Mange film er for børn og unge, f.eks. Bennys Badekar, BZ (om 1980´erne og BZ-bevægelsen) eller Aben Osvald.
mandag den 4. august 2008
Hej unger
Nå, men tak for tegningen, Pedro!
Hver mandag sender en dansk eller en udenlandsk tegneserietegner en hilsen til børnene på Vanløse Bibliotek. Det sker her på børnebloggen i form af en original tegning lavet i forbindelse med Københavns Internationale Tegneseriefestival 2008, der blev afholdt her i Vanløse.