Liva af Nanna Elikofer, tredje del

Her kan du læse tredje del af Nanna Elikofers fortælling om pigen Liva:

Liva elskede at ride igennem byen. Det var sådan en hyggelig by, hvor alle var søde ved hinanden, og alle kendte hinanden. Hun kunne slet ikke forestille sig en by, som Malagia, efter hvordan Jonathan, havde beskrevet den.

Det lød som totalt kaos. Men hun MÅTTE bare redde den, fra den onde Rogir.

Lidt efter var de ved postmesterens hus. Liva gik op til huset, og bankede på.

Døren blev åbnet, og i døren stod den gamle postmester. Liva! Udbrød han. Hans ansigt lyste op da han så hende. Jeg har det her brev, som jeg gerne vil have postet, sagde hun. Ja, svarede postmesteren. Han tog imod brevet, og kiggede på det.

Sender du breve til unge Jonathan? Spurgte han. Kender du ham? spurgte Liva.

Ja. Som barn legede han meget ude i min have. Okay sagde Liva. Det vidste jeg ikke. Nå. Farvel, sagde hun, og så tog hun hjem.
Da hun kom hjem satte hun sig og ventede. Hendes mor havde lovet at kontakte hende nu, på dette tidspunkt. Lige pludselig hørte hun sin mors stemme. Liva, kan du høre mig? Sagde hendes mor. Ja, mor. Okay, har Jonathan været der? Ja, var det dig der sendte ham? Spurgte Liva. Ja. Jeg har kontakt til alle i DET GODE FOLK. Sagde hendes mor. Jeg vidste ikke at der var en klan der hedder DET GODE FOLK, og jeg vidste da slet ikke at du var medlem af den. Jeg besluttede at du først skulle få det at vide nu, men nu bliver jeg nødt til at gå, sagde hendes mor. Farvel mor, sagde Liva. Liva begyndte at gøre sig klar til den lange rejse. Hun viste ikke hvor lang tid, hun skulle blive der, så hun tog ekstra mange forsyninger med. Hun gik ud til Julle, og hang taskerne over ryggen på ham. Hun red over til Louise. En gammel dame som boede over for hende. Hun kunne altid stole på hende. De havde kendt hinanden siden Liva blev født. Hun gik over og bankede på døren. Liva! Udbrød Louise, da hun så Liva. Hvad har du på hjertet? Må jeg komme indenfor? Spurgte Liva nedtrygt. Hun ville komme til at savne Louise, mens hun var væk. Kom indenfor, sagde Louise.

Liva satte sig ned i en stol, og Louise satte sig overfor. Jeg bliver nødt til at rejse væk i et stykke tid, begyndte Liva. Hvorfor? Spurgte Louise? Liva forklarede det hele.

Da hun var færdig med at forklare, havde Louise forstået det hele. Louise havde altid vidst at Livas mor var medlem af DET GODE FOLK. Men imens at jeg er væk, skal jeg bruge en til at passe gården, sagde hun. Vil du gøre det?

JA! Udbrød Louise. Hvis det er det du har brug for, så gør jeg det gerne. Tak Louise, du er til stor hjælp! Sagde Liva. Inden du går, skal du tage imod dette, sagde Louise, og rakte Liva et svær. Det har været din mors. Mange tak Louis. Men jeg må afsted, for jeg skal til Malagia, sagde Liva.
Farvel, sagde hun, og gav Louise et knus. Farvel, svarede Louise.
Liva svang sig i sadlen og vinkede til Louise.

Fjerde del af historien om Liva kommer næste fredag ...