Liva af Nanna Elikofer, andel del

Sidste fredag kunne du læse første del af historien om Liva skrevet af Nanna Elikofer. Her kan du læse anden del:

Mit navn er Jonathan. Jeg kommer fra byen Malagia. Jeg er her for at hente hjælp. Må jeg komme indenfor, så jeg kan forklare? Spurgte han. Liva tøvede. Hun vidste ikke om hun kunne stole på ham. Han opdagede hendes tøven, og rakte armen frem. På hans ene finger sad en ring. Liva så nærmere på den. Da hun så den ordentligt, måtte hun gispe efter vejret. Det var en ring mage til den hendes mor havde foræret hende, før hun døde. Hun fik pludselig tårer i øjnene, ved tanken om sin mor, men hun rystede tanken af sig. Kom indenfor, sagde hun stille, og gav tegn til at han skulle følge efter hende.

Din mor har altid, hjulpet det gode folk i Malagia. Startede Jonathan. Hun havde en speciel evne, som du også har. Det er kun jeres klan, der har den evne, og det er kun nogle i jeres klan, der har den. Liva lyttede, nysgerrigt. Jeres evne, kan lave magi, fortalte han. Når der var problemer i Malagia, så har hun hjulpet os, for hun er medlem af klanen DET GODE FOLK. Alle os i klanen, har sådan en ring sagde han og pegede på sin ring. Nu har vi et stort problem. En ond greve, ved navn Rogir, har overtaget byen. Han har taget vor dronning og konge til fange og udnævnt sig selv til konge. Han er ude på noget, men vi ved ikke hvad. Han har sat vagter rundt overalt i byen, og han piner alle folk i Malagia. Hvis nogen kommer til at gøre noget han ikke bryder sig om, kaster han dem i fangehullet, og en uge efter, bliver de kastet for dragerne, og hele byen skal komme og se på det!

Du må hjælpe os, afsluttede han. Men jeg aner ikke hvordan jeg bruger min evne, sagde Liva. Det lærer du hen ad vejen, sagde Jonathan. Nå, jeg må af sted i forvejen, sagde Jonathan. Men jeg kender ikke vejen, sagde Liva. Det ordner jeg nu, sagde han og gik ud i stalden. Han kastede noget underligt støv over Julle. Han bliver vel ikke skadet af det, sagde Liva, for hun elskede Julle, af hele sit hjerte. Nej, men nu vil han føre dig hen hvor du vil, du skal bare nævne stedet for ham, inden du tager afsted, sagde han. Vi ses Liva, sagde han. Han tog hætten over hovedet igen, og gik ud af stalden. Vent! Råbte Liva efter ham, men han var allerede taget afsted. Liva satte sig ind i huset. Hun skrev et brev til Jonathan hvor der stod:

Kære Jonathan.
Jeg vil meget gerne hjælpe Malagia, og jeg tager afsted meget snart, men jeg skal først ordne nogle ting på gården. Jeg synes at Grev Rogir, er ond, og jeg skal gøre hvad jeg kan, for at stoppe ham. Jeg vidste ikke før nu, at der var en klan som der hedder de godes folk, og jeg vidste heller ikke at min mor var medlem af nogen klan. Jeg vil træde i min mors fodspor, og fortsætte, hvor hun slap. Jeg rider naturligvis på Julle.
Kærlig hilsen Liva.

Hun foldede brevet sammen, og lagde det ned i en kuvert. Hun vidste at det var lang tid om at komme frem, så hun ville sende det med det samme, for så ville det ankomme cirka når Jonathan var nået frem.JUULLE, kaldte hun. Pludselig sprang stalddørene op, og ud kom Julle galopperende. Han løb hen imod hende, og standsede lige foran hende, og begyndte at nappe, og snuse til hendes tøj. Liva gav ham et æble. Vi skal hen til postmesteren, sagde hun. Hun svang sig i sadlen, og sammen galopperede de hen ad vejen. Rid lidt langsommere, du skræmmer jo livet af folk, sagde Liva, og Julle dæmpede farten en smule.

Tredje del af historien om Liva kommer næste fredag ...