fredag den 8. januar 2010

En vampyrs bekendelse - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Her er én af historierne - god fornøjelse!

En vampyrs bekendelse - 2. del
Skrevet af Asta, 6. v Kirkebjerg Skole

En mand trådte ud af bilen og Alexandra kunne med det samme se, at det var Patricks far, for Patrick lignede ham på en prik. ”Hej Patrick og Nikolaj!” sagde han og fik øje på Alexandra og hans blik blev pludselig rigtig sultent.

Alexandra kiggede forskrækket på ham og han sagde: ”Undskyld jeg har bare ikke fået frokost” han smilede anstrengt før han fortsatte: ”Og du er?” Alexandra rømmede sig og fortalte at hun hed Alexandra og var ny i Patricks klasse, han nikkede og præsenterede sig selv som Ole, før han gik indenfor, i mens de andre blev stående i haven. ”I må hellere gå hjem, far er ikke i godt humør” sagde Patrick. ”Hvorfor?” Spurgte Nikolaj. ”Min far vil ikke have, at der er nogen på besøg når vi skal spise” sagde Patrick og trak på skuldrende. ”Jamen hvorfor det?” spurgte Alexandra.

Patrick fik et mærkeligt udtryk i ansigtet, det var næsten skræmmende og han sagde med en dybt alvorlig mine: ”Fordi han er bange for at komme til at spise dem” Nikolaj og Alexandra gik et skridt tilbage og Patrick fik et anstrengt smil på munden: ”Øh øh jeg mener det var da bare for sjov”.

Han lo en meget nervøs latter. ”Okay?” sagde Alexandra og sagde farvel, derefter hentede hun sine ting og gik hjem. Da hun kom hjem lagde hun sig på sin seng og talte til sig selv: ”Ej hvor var Patrick mærkelig i dag, hvorfor sagde han mon det der?

Det var jo bare noget han havde sagt for sjov… ikke?” Inden hun nåede, at tænke mere over det kaldte hendes mor og sagde at de skulle spise aftensmad. Hun gik nedenunder for at spise- Hun var også ved at være godt sulten. Der var en underlig stemning under aftensmaden, det havde der været de sidste par dage. Alexandras forældre skændtes om selv de mindste ting, og da hun irriteret bad dem holde op, sad de bare og skulede til hinanden.

Da de var færdige med at spise hjalp hun sin mor med at vaske op. ”I dag har jeg været i H&M, for at købe nyt flot tøj til dig, skat” Hendes mor smilede over hele ansigtet. ”Mor jeg har sagt, at jeg ikke gider og gå med det der tøj, det er g-star og björkvin der er moderne” Svarede Alexandra, som om hendes mor var komplet idiot.

Det var hun også efter Alexandras mening, altså hun havde slet ikke forstand på mode og foreslog nogle gange de mest latterlige ting som f.eks. at gå ind og se koncert med Sigurd fra Sigurds bjørnetime. Alexandra himlede med øjne bare hun tænkte på det.

Da Alexandra kom op på sit værelse så hun, at der var kommet en mærkelig besked fra Patrick: ”Hej. Har sendt dem hjem så der ikke sker noget. Jer vildt sulten, er det elg blod vi skal have og spise? Nå men regner i hvert fald at med at du er hjemme ved 7 tiden. Hilsen Patrick.

Alexandra vidste ikke, hvad det her var for noget. Men en ting var hun sikker på og det var at beskeden ikke skulle have været til hende! Hun måtte prøve at spørge Patrick hvad det var for noget, dagen efter.

Først der fik hun øje på H&M poserne på gulvet. Hun kiggede i dem, og det var ikke noget kønt syn! I toppen af posen lå der en lyserød Hallo Kitty bluse og et par lilla fløjlsbukser, Hun gad ikke engang kigge på resten. Så hun besluttede sig for at gå ned og returnere det hele i morgen, så kunne hun jo købe noget pænt i stedet og hun manglede jo for resten også hårspray.

Hun tændte for hendes pc. Hun tjekkede sine mails og sin facebook. Hun kom i tanke om at hun jo kunne prøve at google elg blod, og af en eller grund kom hun frem til en side om vampyrer og myter. På hjemmesiden fandt hun en laaaang tekst om vampyrer, og noget af det forstod hun ikke en dyt af.

Men der var et mindre tekst klip, der fangede hendes opmærksomhed: vampyrer lever, det er der ingen tvivl om. Der findes masser eksempler på det: i år 1600 var der en dame der dræbte ca. 650 unge jomfruer for at drikke deres blod. Og en mand der dræbte 60 kvinder fordi han var afhængig af deres blod, der er 100 vis af eksempler på det. Før i tiden og i sær i 1700-tallet troede folk meget på vampyrer og der blev fortalt mange myter om dem.

Der gik historier om, at hvis du havde et lys tændt efter midnat, kom vampyren og huggede tænderne i dig. Det var oftest til børn der ikke ville sove, de myter blev fortalt. Hvis man ville undgå et besøg fra vampyren skulle man smøre elg blod på sin dørkam eftersom, at folk sagde at det var vampyrers livret før menneske blod. Vampyren ville nemlig tage det i stedet for dit blod.

Kendetegnende på en vampyr siges at være at: 1. Det har de smukkeste øjne i alle farver 2. De elsker elg blod 3. De kan ikke fordrage hvidløg 4. De ligner altid deres forfædre 5. De har altid en krystal kugle der præsentere deres vampyr halvdel 6. De har intet spejlbillede.

Alexandra havde læst nok og lukkede computeren. Kunne det virkelig passe at Patrick var vampyr?! Alexandra havde ikke lyst til at tro på det, men på den anden side så passede det hele jo med det hun havde læst. Han havde de smukkeste øjne, han skrev og spurgte om de skulle have elg blod, han lignede sin far på en prik og han havde en krystal på sit skrivebord.

Hun gik fortvivlet ud og børstede tænder, og lagde sig til at sove… ”Alexandra du skal op og i skole!” Alexandra strakte sig og gabte. ”Må jeg ikke nok bare sove to minutter mere?” lød det mumlende fra Alexandra. ”Nej du kommer for sent i skole lille skat” svarede hendes mor. Alexandra gryntede og stod op. Hun gik neden under for at spise morgenmad. Da hun havde spist gik hun ud og spiste nogle syltede hvidløg, det smagte virkelig ikke godt men hun måtte bare se om Patrick reagerede.

Derefter gjorder hun sig klar og gik i skole.

Hun kom ind i klassen og satte sig på sin plads, hun opdagede at Anders som hun sad ved siden af, var væk. Hun tænkte at han nok bare var syg. Lars Henrik trådte ind i klassen og begyndte og undervise. Det var en af de kedeligste lektioner Alexandra nogensinde havde haft. I frikvarteret gik Alexandra over til Patrick. ”Hej” sagde Patrick glad. ”Hej” sagde Alexandra og imens hun sagde det, prøvede hun at ånde så meget ud som muligt. Og da Patrick lugtede hendes ånde, begyndte hans blik at flakke.

Han prøvede diskret at rykke tilbage, men Alexandra sørgede for at han stadig kunne lugte hendes hvidløgs ånde. ”Hvad er der galt?” spurgte Alexandra ham. ”Øh Øh ikke noget” sagde han, og forsøgte at lyde cool. Han begyndte at svede gevaldigt og blive helt grønlig i hovedet. ”Øhm jeg har Øh lige brug for Øh noget luft Øh” han skyndte sig væk. Godt nu manglede Alexandra kun en ting, og det var at se om han havde et spejlbillede.

Det ringede ind og hun gik op til timen. Da hun kom så hun at hende den fregnede pige, er plejede at sidde ved bordet foran hende var væk. Alexandra fik bange anelser, og gik op og spurgte læren hvor hun var. Han svarede, at hun var taget hjem fordi hun skulle på ferie i London. Timen gik i gang, men Alexandra hørte ikke engang hvad læren sagde. Hun sad nemlig med sit lille runde makeup spejl i hånden, og prøvede at få det vendt så hun kunne se Patrick. Men det var som om hun slet ikke kunne finde ham lige meget hvordan hun vendte og drejede det.

Hun kiggede op og så at han sad ved siden af hende pigen med det mørke hår og den mørke hud. Hun vendte spejlet så hun kunne se hende pigen, hun drejede spejlet en smule mere så hun burde kunne se Patrick, men der hvor han sad i virkeligheden, var der kun en tom stol i spejlet. Alexandra var lige ved at koge af ophidselse, Patrick var en vampyr! Alexandra synes at viserne på uret gik ufatteligt langsomt den dag.

Men da skolen endelig var slut, tog hun sine ting og skyndte sig ud. Lidt efter kom Patrick løbende ud til hende på gangen. ”Skulle vi ikke være sammen i dag?” spurgte han undrende. Alexandra tog sig selv i at være lige ved at sige: jo selvfølgelig, hvem skal det være hos? Men i stedet tvang hun sig selv til at sige: ”Nej det kan jeg ikke huske vi aftalte. Og jeg kan heller ikke i dag, farvel” Patrick stod og kiggede forvirret på hende da hun gik.

Hun kom hjem, smed sin taske på sengen og tændte sin pc. Hun googlede ´vampyr eksperter´ og fandt ud af at der boede en af verdens bedste vampyr eksperter lige i nærheden af hende. Han havde sin egen hjemmeside, så hun skrev en mail til ham og spurgte om han havde tid til at tale med hende en dag. Så gav hun sig til at vente på han skulle svare… og endelig!

... fortsættelse følger...!

Ingen kommentarer: