mandag den 8. februar 2010

Penelope alene hjemme - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Penelope alene hjemme - 1. del
Skrevet af Thea & Barbara, 6. u. på Kirkebjerg Skole.

Penelope så på uret. De havde fri om 5 minutter. ”Penelope! Koncentrer dig!” råbte Lesper. Penelope så op. De havde prøve og hendes lære Lesper, var så sur! Hun så ned på papiret. Hun så på sin bedste veninde Signe. Hun tvang sig også til at koncentrere sig om prøven. Hun glædede sig sikkert også til efter skole. For i dag var det fredag, og om aftenen skulle de være alene hjemme og se gyser film.

Penelope så ud af vinduet. Lige ude for vinduet var der en kirkegård. Og igen tænkte hun hvorfor dog der var nogle der kunne finde på at bygge en skole ved siden af noget så uhyggeligt. På kirkegården ligger Signes far. Det er lidt uhyggeligt at man kan SE gravstenen fra det vindue ved siden af Penelope.

Og hvis man ser godt efter kunne man skimte navnet på stenen. ”Eliot Kasper Søborg”. Tænk hvis der var zombier om natten. Penelope gøs. Det ville være ækelt! Endelig ringede klokken. Og Penelope glemte alt om gravstene, kirkegårde og zombier. Hun skyndte sig ud, og tog sin jakke. Så kom Signe. Hun smilede og de fulgtes hjem. De gik forbi kirkegåden. Men Penelope tvang sig til at tænke på noget andet, end det hun tænkte i timen.

Da de nåede Signes hus skiltes de. ”vi ses i aften!” smilede Signe og Penelope gik alene hjem. Hun følte at der var flere kilometer hjem, og det var uhyggeligt selvom det ikke var mørkt. Da hun nåede hjem åbnede hun døren, hun lagde sin taske. Hun gik ud i baghaven og tog sin cykel. Hun cyklede op til byen for at låne film. Får når Signe og hende nu skulle være alene hjemme, skulle de selvfølelig se film.

Signe ville se ”The Blood in the darknees” og Penelope ville se ”Zombie Mordet”. Selvfølgelig begge gysere. Da de ikke kunne blive enige, om hvilken film de skulle se, besluttede de at låne dem begge to. Hun havde ekstra penge med til at købe chips og slik. Det kunne man også gøre i video butikken.

Da slikket Var valgt og filmene var fundet, cyklede hun hjem igen. Der var ingen hjemme, og det ville der ikke være før tidligt i morgen. For far, der arbejdede på et hospital, havde nattevagt. Og Penelopes mor skulle til en fest hele natten. Og hendes lille søster, Maja, tog hjem til en veninde og skulle sove der.

Kun hunden Victor var hjemme. Victor var en stor chefer hund, men den var sød, og legesyg. Hun gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet. Mor havde lavet en gryderet, som de kun skulle varme, så maden var intet problem.

Det var ved at nærme sig aftenen. Penelope havde taget nat tøj på. Hun havde taget en natkjole frem fra skabet. Den var ikke særlig pæn, men den var blød. Hun gik ned i køkkenet og begyndte at varme maden. Signe skulle komme klokken otte. Hun så på uret. Det var snart.

Om lidt var det helt mørkt, så Penelope havde sat musik på, for at glemme det uhyggelige mørke udenfor. Hun dansede rundt i stuen til sangen ”just my love”. Hun åbnede posen med chips, imens hun sang med. Det bankede på døren. Penelope smilede. Hun gik hen og slukkede for musikken, hun sang stadig med imens hun dansede hen til hoveddøren.

Hun åbnede, ”Suprise!” råbte Signe, hun havde en stor, beigi poncho hen over skuldrende, en lille blomst var broderet fast ved skuldrende, og man kunne se at hun havde en pink pyjamas på indenunder. Hun havde en stor rød Fanta i den ene hånd og en lille taske i den anden, hun havde sine daglige røde convaers på, og lyseblå luffer.

Hun smilede stort. Penelope grinede, ”jeg har filmende.” hun gik ind i stuen, og hentede de film, hun fandt i butikken. Da hun kom ud i gangen igen, var Signe i gang med at tage sine sko, vanter og sin poncho af. Signe tog filmende. Hun læste lidt på begge film. Hun så på Penelope og smilede. ”fint!

Lad os spise.” de gik ud i køkkenet og dækkede bord til to. De nynnede begge da Signe satte tallerknerne på bordet, og Penelope rørte i den lille gryde. Så kunne de høre Victor gø. ”han gør ellers aldrig uden grund.” sagde Penelope, og gik ud af køkkenet og op af trappen. ”hvor er du Basse mand?” kaldte hun med en kærlig stemme.

Der lød en pibe lyd inde fra Mayas værelse. Penelope åbnede døren. Victor sad med blanke hundeøjne, halen mellem benene og foldede øre. ”hvem har lukket dig der ind?” spurgte hun Victor, men der kom selvfølelig intet svar. Hun satte sig på hug foran ham og strøg hans ryg.

Pludselig hørtes der et brag og lige efter et skrig. Penelope vendte hovedet med et sæt. Hun fik sved på panden, og i hælende på Victor, løb hun ned af trappen og kurs mod køkkenet. Døren var lukket, og Victor og Penelope standsede. Penelope åbnede forsigtigt døren op. Signe stod og lænede sig på af køkken vasken. Hun var hvid i ansigtet, og havde sved på panden. Hun så så forskrækket ud, at hun lignede hende der var med i ”zombie mordet”, der, da hun lige havde fundet sin dræbte mand. Penelope og Signe så lige på hinanden.

De sagde ikke noget bare stirrede. Victor løb ind i stuen, og Penelope spurgte forsigtig, ”hvad sker der?”. Signe fik langsomt sin normale hudfarve tilbage, og så nu ned i gulvet. ”Jeg ved ikke om jeg så syner…” sagde hun stille. ”men der var en mand.” ”hvor henne?” spurte Penelope. Signe pegede ud f vinduet.

De kunne høre glas smadre, og Victor gø inde fra stuen. De løb der ud. De gispede begge to, Hele stue-gulvet var dækket af blod…

... fortsættelse følger...!

Ingen kommentarer: