Penelope alene hjemme - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus,Halloween Town - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Penelope alene hjemme - 2. del

Skrevet af Thea & Barbara, 6. u. på Kirkebjerg Skole.

De begyndte at skrige. De var forskrækkede men de skreg. Men hvad nyttede det? ingen hørte dem. De blev langsomt stille. Penelope så at glas døren, ud til haven, var smadret. Så hørte de en lyd. Signe skulle lige til at skrige. Men Penelope nåede at holde hende for munden.

Det var skridt. Det vidste de begge to. Det var de knirkende gulvbrædder inde fra gangen. Penelope gjorde tegn til at Signe skulle komme med. De kravlede ud i gangen. De fik et chok. Døren til kælderen var åben! Der var nogen der nede. ”skal vi gå der ned?” hviskede Penelope. Signe rystede på hoved. Men de gik alligevel, med listende skridt, ned i kælderen.

Penelope skulle lige til at tænde lyset, men Signe stoppede hende, ”vent!” hviskede hun.” Hvis vi tænder, opdager uhyret os! Hvis der altså er noget…” de fumlede sig frem i mørke kælder, og langsomt vendende deres øjne sig til mørket. Den knirkende kælder trappe gav små underlige lyde da de listede ned af den.

Da de var nede greb Signe Penelopes hånd. ”jeg er bange!” hviskede hun. Penelope så ind i et lille rum, hvor far havde sit værktøj. ”rolig. Vi skal nok klare den! Vi går der ind og gemmer os…” hviskede Penelope. De listede ind i rummet. De satte sig under bordet med værktøjet. ”hvor er Victor?” spurgte Penelope panisk. De hørte en gø. En skikkelse fløj forbi rummet, og trappen knirkede igen. ”fuck!” skreg Penelope. De rejste sig. Penelope tog en hammer.

Hun gav den til Signe. Hun to selv en svensknøgle. Den var tung og kold i hendes rystende hånd. De listede ud af rummet og op af trappen. Skikkelsen var væk! Og det var Victor også! Der var helt stille i det lille hus. ”tror du uhyret har taget Victor?” spurgte Penelope. Hun begyndte at snøfte lidt. Hun savnede Victor. Hvor mon han var?! ”Pene… se lige her!” det var Signe. Hun stod i hjørnet af gangen.

Hun bukkede sig ned over noget sort. Penelope gik der hen. Hun så ned der hvor Signe kiggede. Der lå et lille stykke stof. ”måske er det fra uhyrets tøj?” spurgte Signe. ”det ved jeg ikke…” hun samlede det lille stykke op. Og så mere nøje på det. Hun lugtede til det. ”Ad! Det lugter af affald!” . ”jeg syntes det lugter af Lespe, han stinker!” sagde Signe. Penelope og Signe så på hinanden. ”du tror vel ikke at Lesper har været her, og taget Victor?” Spurgte Signe alvorligt

Penelope svarede ikke, hun så bare ud i luften. Så sagde hun endelig: ”okay, Signe. jeg er bange for at vi er nødt til at finde Lespers hus!” ”nej! Du kan ikke vide med sikkerhed at det er Lesper! Det kan være hvem som helst der lugter sådan! Og desuden er det jo at bryde ind!” mente Signe. ”Ingen lugter så felt. Jeg ved det er ham. Det er en blanding mellem sved, affald og… rådden jord og mos.”

De så på hinanden. ”kirkegården..?” spurgte Signe. Penelope rystede på hovet. ”det er det eneste jeg kan komme på. ”jeg syntes også han lugter af lig! Så jeg stemmer for at vi tager hen til kirkegården!” de tog deres overtøj på og gik.

Der var helt stille. Den eneste lyd der var, var Signe og Penelopes sko mod gade fliserne. Gaden blev kun oplyst af de få gade lygter, der var. De gik forbi kirkegåden, og kom til skolen. Penelope tænkte at de måtte ind på skolen. Hun sagde intet men hun var nødt til at tjekke om man kunne komme ind. ”vent her!” sagde Penelope. Hun gik hen til skolen, og så hen til en af glas dørene.

Det var hoveddøren. . Hun trak i døren, men den var låst. Hun listede om på den anden side af skolen. Hun trak forsigtig i bagdøren. Den var også låst… Der lød et skrig. Penelope styrtede hen på den anden side af skolen, hvor hoved døren var. Signe stod helt bange og forskræmt foran skolen. Penelope løb hen til hende ”hvad var det?” spurgte hun forsigtigt. Uden og sige noget pegede hun i retning af kirkegåden.

Penelope greb Signes hånd. Hun løb hen til dens åbning, og nu stod de foran dens slidte, og næsten ødelagte låge. Der sad mos og andre plante genstande på den, og på overfladen af den, var der en due, der var moset helt til. Penelope skubbede til den. ”her lugter ligesom stoffet.” sagde Signe. Penelope lugtede efter. Ja det var sandt. ”hvad var det du så?” spurgte Penelope igen. ”en mand.” begyndte Signe.

Hun kiggede ned i jorden. ”han fløj bare forbi… men jeg ved at han ikke bare skulle besøge sin døde bedstemor!” hun så på Penelope igen. Pludselig blev hendes øjne store. Hun skreg og løftede fingrende. Hun pegede bag Penelope. Penelope vendte sig hurtigt om. Hun så en mand.

Hans ansigt var gemt i mørket. Bag ham lå noget pelset . Han lugtede ligesom Lesper, og resten af kirkegården. Han stod lige bag dem, og pegede på dem med en kniv!

Penelope skreg også. De satte begge i løb. De løb hen over kirkegården og hen mod lågen. De løb direkte ind i den, den sad så løs at den åbnede, bare ved at man skubbede lidt til den. Penelope løb lige bag Signe. De løb ude på fortovet. Penelope så sig over skulderen. Hun tænkte hvad det var der mon lå bag manden.

Så gik det op for hende. Det var Victor! Hun løb langsomt. For langsomt! Og manden stod næsten foran hende. En bidende smerte for gennem hende. Manden havde sat kniven i hendes hjerte…

... fortsættelse følger...!