Mandag 2. august begynder en uge fyldt med skrivekløe, idéudbrud og hårdt arbejde. På et fuldt overtegnet hold starter et intensiv forfatterværksted for unge mellem 11 og 18 år. Nogle er gengangere fra de forrige år, andre er helt nye. Fælles for dem alle er lysten til at fortælle historier og ønsket om at blive bedre til at skrive.
Til at undervise er der fundet tre unge forfattere fra foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere (HUF.dk). Underviserne begyndte selv at skrive i en ung alder og kender alt til at kæmpe med et besværligt plot, nogle stædige karakterer og en halvdød spændingskurve.
Underviserne er Camilla Wandahl, Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen.
Camilla Wandahl på 24 år og debuterede i 2009 med ungdomsromanen Hjerte i vente og har siden udgivet fire andre bøger inden for alt fra kærlighed til gys. Camilla læser til lærer og er en rutineret underviser indenfor skrivefaget.
Læs mere om Camilla og hendes bøger på: www.camillawandahl.dk. Besøg også hendes blog på: www.camillawandahl.blogspot.com
Nicole Boyle Rødtnes’ debuterede dette forår med fantasy-romanen Dødsbørn – Skeletter i skabet 1. Til efteråret kommer Nicoles anden bog, der er en realistisk ungdomsroman. Nicole læser dansk på Københavns Universitet og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside www.nicoleboyleroedtnes.dk og se bog-traileren for hendes debutroman her: http://www.youtube.com/watch?v=25w-KgOD-tY
Bjarke Schjødt Larsen er 24 år og læser dansk og retorik på Københavns Universitet. Bjarke arbejder desuden som freelancejournalist og er udkommet i novellesamlingen Lyden af vanvid. Han står desuden bag bloggen Skrivekrampe.dk, der opdateres hver mandag med skrivetips.
Besøg Bjarkes blog her: www.skrivekrampe.dk
Udover de tre undervisere får deltagerne besøg af den erfarne forfatter Henrik Einspor, der vil udfordre og overraske med forskellige skriveøvelser.
Undervejs i løbet af ugen kommer der også besøg på af illustratoren Søren Klok og forlaget Rosinante og Co.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar