Den røde bluse

Her er en historie skrevet af Alberte fra 6. klasse på Kirkebjerg Skole i Vanløse. Historien er en blandt mange andre historier skrevet af elever fra 6. klasse på skolerne i Vanløse, som deltog i et forfatterværksted med forfatteren Cecilie Eken.

Projektet var et samarbejde mellem børnebiblioteket på Kulturstationen Vanløse, Katrinedal Skole, Kirkebjerg Skole, Vanløse Skole, Hyltebjerg Skole og forfatteren Cecilie Eken - projektet fik støtte af Vanløse Lokaludvalg.

DEN RØDE BLUSE
Jeg smed min blå taske i entreen, en svag sød duft af kanel havde bredt sig i hele huset.”Ida?” råbte mor ude fra køkkenet. Jeg kunne høre at der var noget galt, jeg blev bange, var det far? ”hej mor!” råbte jeg tilbage. Jeg kiggede kort på den nye røde læder sofa og tog en dyb indånding. ”Hej mor” gentog jeg forsigtigt.”Hej skat” sagde mor med en rystende stemme.

Hun havde våde øjne ” sæt dig ned Ida ” , hun lød alvorlig . Vandhanen dryppede i køkkenet. Jeg satte mig ned på stolen i hjørnet , jeg kiggede rundt i , det brune skab hang som det plejede på væggen…men..”Ida ” , mor afbrød mine tanker.” far er på hospitalet det går dårligere end lægerne havde forventet med far”.…hun holdt en pause…”far kommer nok ikke hjem til jul”, jeg fik tårer i øjnene, alt blev sløret og mors stemme lød hul, det rungede.ordene kørte rundt i hovedet på mig.” hvad! skreg jeg.”Hvorfor?”. Mor svarede ikke, men knugede mig bare ind til sig.

Jeg kunne mærke hendes ru bluse mod min kind, og høre hendes hjerte slå hurtigt. ” Mormor og jeg tager ind og besøger ham på hospitalet”, fortsatte hun.”jeg tænkte på om du ville med.” ” Jeg ved ikke helt” , mine ben rystede.” Jo ,Ida, jeg tror at det kunne være godt for dig, du har jo ikke set ham i to uger”. Jeg tøvede lidt, følte mig svimmel og havde ondt i maven. ” Okay jeg tager med”. Jeg kiggede på mor .”Det lyder godt,” sagde hun og prøvede at smile.”

Jeg går ud og ringer til mormor”.Mor gik hend over gulvbrædderne som knirkede, som om de var ved at falde ned.Hun tog sin mobil på det lille, runde, brune bord, som vi har avet af oldemor. Jeg nikkede ”ja” sagde jeg lavt med en halvkvalt stemme. Jeg kiggede igen rundt, duften var der stadig, men den duftede ikke af kanel, den duftede mere af hospital. Jeg vidste ikke hvorfor, men det gjorde den bare. Jeg kunne høre uret tikke.” Åh” sagde jeg lavt til mig selv. ”hvor typisk,” jeg sukkede højt.

Jeg havde mest af alt lyst til bare at løbe, løbe fra det hele, et sted langt, langt væk, men der var noget, der fik mig til at blive siddende. ”Ida?” ”Mmmm” mumlede jeg. ”Ida, jeg ved godt du er ked at det, men far kommer hjem 3. juledag, så kan vi rigtigt julehygge.””Ja, men det er ikke det samme”. ”Nej, jeg ved det godt, men skal vi ikke alligevel prøve at få en god jul uden far, selvom det er svært?” ”jo jo” svarede jeg.

Mors mobil ringede, ”det er nok mormor, jeg tager den lige”.Jeg kunne ikke høre hvem mor talte med, men jeg kunne høre at hun lød lettet og overasket. Håbet steg i mig ,jeg fik sug i maven. Ud af vinduet så jeg nogle piger sjippe på vejen. Jeg ventede spændt. Mor vente sig hurtigt om. Far kommer hjem på mandag!” råbte hun glad. Hvor klædte den mor godt, den røde bluse hun havde på.