Liva af Nanna Elikofer, tredje del

Her kan du læse tredje del af Nanna Elikofers fortælling om pigen Liva:

Liva elskede at ride igennem byen. Det var sådan en hyggelig by, hvor alle var søde ved hinanden, og alle kendte hinanden. Hun kunne slet ikke forestille sig en by, som Malagia, efter hvordan Jonathan, havde beskrevet den.

Det lød som totalt kaos. Men hun MÅTTE bare redde den, fra den onde Rogir.

Lidt efter var de ved postmesterens hus. Liva gik op til huset, og bankede på.

Døren blev åbnet, og i døren stod den gamle postmester. Liva! Udbrød han. Hans ansigt lyste op da han så hende. Jeg har det her brev, som jeg gerne vil have postet, sagde hun. Ja, svarede postmesteren. Han tog imod brevet, og kiggede på det.

Sender du breve til unge Jonathan? Spurgte han. Kender du ham? spurgte Liva.

Ja. Som barn legede han meget ude i min have. Okay sagde Liva. Det vidste jeg ikke. Nå. Farvel, sagde hun, og så tog hun hjem.
Da hun kom hjem satte hun sig og ventede. Hendes mor havde lovet at kontakte hende nu, på dette tidspunkt. Lige pludselig hørte hun sin mors stemme. Liva, kan du høre mig? Sagde hendes mor. Ja, mor. Okay, har Jonathan været der? Ja, var det dig der sendte ham? Spurgte Liva. Ja. Jeg har kontakt til alle i DET GODE FOLK. Sagde hendes mor. Jeg vidste ikke at der var en klan der hedder DET GODE FOLK, og jeg vidste da slet ikke at du var medlem af den. Jeg besluttede at du først skulle få det at vide nu, men nu bliver jeg nødt til at gå, sagde hendes mor. Farvel mor, sagde Liva. Liva begyndte at gøre sig klar til den lange rejse. Hun viste ikke hvor lang tid, hun skulle blive der, så hun tog ekstra mange forsyninger med. Hun gik ud til Julle, og hang taskerne over ryggen på ham. Hun red over til Louise. En gammel dame som boede over for hende. Hun kunne altid stole på hende. De havde kendt hinanden siden Liva blev født. Hun gik over og bankede på døren. Liva! Udbrød Louise, da hun så Liva. Hvad har du på hjertet? Må jeg komme indenfor? Spurgte Liva nedtrygt. Hun ville komme til at savne Louise, mens hun var væk. Kom indenfor, sagde Louise.

Liva satte sig ned i en stol, og Louise satte sig overfor. Jeg bliver nødt til at rejse væk i et stykke tid, begyndte Liva. Hvorfor? Spurgte Louise? Liva forklarede det hele.

Da hun var færdig med at forklare, havde Louise forstået det hele. Louise havde altid vidst at Livas mor var medlem af DET GODE FOLK. Men imens at jeg er væk, skal jeg bruge en til at passe gården, sagde hun. Vil du gøre det?

JA! Udbrød Louise. Hvis det er det du har brug for, så gør jeg det gerne. Tak Louise, du er til stor hjælp! Sagde Liva. Inden du går, skal du tage imod dette, sagde Louise, og rakte Liva et svær. Det har været din mors. Mange tak Louis. Men jeg må afsted, for jeg skal til Malagia, sagde Liva.
Farvel, sagde hun, og gav Louise et knus. Farvel, svarede Louise.
Liva svang sig i sadlen og vinkede til Louise.

Fjerde del af historien om Liva kommer næste fredag ...

Liva af Nanna Elikofer, andel del

Sidste fredag kunne du læse første del af historien om Liva skrevet af Nanna Elikofer. Her kan du læse anden del:

Mit navn er Jonathan. Jeg kommer fra byen Malagia. Jeg er her for at hente hjælp. Må jeg komme indenfor, så jeg kan forklare? Spurgte han. Liva tøvede. Hun vidste ikke om hun kunne stole på ham. Han opdagede hendes tøven, og rakte armen frem. På hans ene finger sad en ring. Liva så nærmere på den. Da hun så den ordentligt, måtte hun gispe efter vejret. Det var en ring mage til den hendes mor havde foræret hende, før hun døde. Hun fik pludselig tårer i øjnene, ved tanken om sin mor, men hun rystede tanken af sig. Kom indenfor, sagde hun stille, og gav tegn til at han skulle følge efter hende.

Din mor har altid, hjulpet det gode folk i Malagia. Startede Jonathan. Hun havde en speciel evne, som du også har. Det er kun jeres klan, der har den evne, og det er kun nogle i jeres klan, der har den. Liva lyttede, nysgerrigt. Jeres evne, kan lave magi, fortalte han. Når der var problemer i Malagia, så har hun hjulpet os, for hun er medlem af klanen DET GODE FOLK. Alle os i klanen, har sådan en ring sagde han og pegede på sin ring. Nu har vi et stort problem. En ond greve, ved navn Rogir, har overtaget byen. Han har taget vor dronning og konge til fange og udnævnt sig selv til konge. Han er ude på noget, men vi ved ikke hvad. Han har sat vagter rundt overalt i byen, og han piner alle folk i Malagia. Hvis nogen kommer til at gøre noget han ikke bryder sig om, kaster han dem i fangehullet, og en uge efter, bliver de kastet for dragerne, og hele byen skal komme og se på det!

Du må hjælpe os, afsluttede han. Men jeg aner ikke hvordan jeg bruger min evne, sagde Liva. Det lærer du hen ad vejen, sagde Jonathan. Nå, jeg må af sted i forvejen, sagde Jonathan. Men jeg kender ikke vejen, sagde Liva. Det ordner jeg nu, sagde han og gik ud i stalden. Han kastede noget underligt støv over Julle. Han bliver vel ikke skadet af det, sagde Liva, for hun elskede Julle, af hele sit hjerte. Nej, men nu vil han føre dig hen hvor du vil, du skal bare nævne stedet for ham, inden du tager afsted, sagde han. Vi ses Liva, sagde han. Han tog hætten over hovedet igen, og gik ud af stalden. Vent! Råbte Liva efter ham, men han var allerede taget afsted. Liva satte sig ind i huset. Hun skrev et brev til Jonathan hvor der stod:

Kære Jonathan.
Jeg vil meget gerne hjælpe Malagia, og jeg tager afsted meget snart, men jeg skal først ordne nogle ting på gården. Jeg synes at Grev Rogir, er ond, og jeg skal gøre hvad jeg kan, for at stoppe ham. Jeg vidste ikke før nu, at der var en klan som der hedder de godes folk, og jeg vidste heller ikke at min mor var medlem af nogen klan. Jeg vil træde i min mors fodspor, og fortsætte, hvor hun slap. Jeg rider naturligvis på Julle.
Kærlig hilsen Liva.

Hun foldede brevet sammen, og lagde det ned i en kuvert. Hun vidste at det var lang tid om at komme frem, så hun ville sende det med det samme, for så ville det ankomme cirka når Jonathan var nået frem.JUULLE, kaldte hun. Pludselig sprang stalddørene op, og ud kom Julle galopperende. Han løb hen imod hende, og standsede lige foran hende, og begyndte at nappe, og snuse til hendes tøj. Liva gav ham et æble. Vi skal hen til postmesteren, sagde hun. Hun svang sig i sadlen, og sammen galopperede de hen ad vejen. Rid lidt langsommere, du skræmmer jo livet af folk, sagde Liva, og Julle dæmpede farten en smule.

Tredje del af historien om Liva kommer næste fredag ...

Livas mor blogger

Nanna Elikofer, der deltog i sidste sommers forfatterkursus her på Vanløse Bibliotek, har fået sin egen blog. Vi linker til den her fra børnebloggen, og håber at der er mange som vil læse hvad Nanna skriver. Husk at det altid er rart med en kommentar på bloggen.

På billedet kan du se Nanna Elikofer læse op fra sin historie om Liva.

Du har mulighed for at læse historien om Liva, der kører som føljeton her på børnebloggen. Første del blev bragt i fredags og på fredag kan du læse anden del.

Har du også en blog, hvor du skriver historier, dagbog eller fortæller om noget af det der optager dig mest, så send et link - vi linker gerne til gode bloggere :-)

Liva af Nanna Elikofer, første del

I august sidste år ledede børnebogsforfatteren Henrik Einspor et forfatterværksted her i Vanløse. En af deltagerne var Nanna Elikofer, der har skrevet historien om Liva, der vil blive bragt som føljeton her på børnebloggen. Første del kan du læse her:

Liva sad ved sin mors seng. Hun græd stille. Hendes mor var meget syg, og måtte hver dag ligge i sengen. Liva var 15 år, og meget smuk. Hendes far var død før hun blev født, så ham kendte hun ikke. Men hvis hendes mor nu døde, skulle dø, så havde hun intet tilbage, kun sin hest Julle.

Hendes mor MÅTTE ikke dø! Liva, sagde hendes mor svagt. Inden jeg rejser, skal du tage imod denne. Hun rakte hånden frem, og viste en lille ring, der sad på hendes finger. Hun tog den af, og rakte den til Liva. Hvad skal jeg brug den til? Spurgte Liva. Det kan jeg ikke sige dig, men du får brug for den. Liva tog ringen på. Og Liva, fortsatte hendes mor. Du må passe på gården, det ved jeg du kan klare. Jamen mor, du må ikke dø. Jeg er helt alene, hvis du gør det. Men hvis jeg bliver ved med at leve, så skal jeg lide resten af mit liv, så jeg ønsker hellere at dø.

Jeg ved det er svært, men jeg kan ikke leve mere. Liva græd endnu mere, ved det hun sagde, men hun gjorde det lydløst. Hun vidste at hendes mor havde ret. Farvel mor, sagde hun ulykkeligt.

Hun kyssede sin mor på kinden, og gav hende et knus, der varede i længe.

Farvel, Liva, sagde endes mor stille, og så lagde hun sig til at sove, men hun sov ikke, det vidste Liva. Hun var død. Pludselig begyndte Liva at græde højt, og ulykkeligt. Hun blev ved og ved, og kunne ikke holde op. Lige indtil, hun hørte en stemme. Liva, Liva kan du høre mig? Liva kiggede rundt i det lille rum. Hun kunne ikke se nogen. Det er mig, din mor, sagde stemmen. Liva stirrede skrækslagen på den døde krop der lå i sengen. Jeg har kontakt til dig fra himmelen, og kan tale med dig, så du ikke er helt alene. Liva blev helt lykkelig. Jeg kan høre dig mor, sagde hun, jeg er så glad for at du stadig er her, a..altså p..på en måde. Jeg kontakter dig snart igen, sagde hendes mor. Hav det nu godt, og pas på Julle, og gården. Farvel sagde Liva.

Så gik hun ud til Julle. Julle var en stor flot nugga-brun hingst. Godt du er hos mig Julle. Sagde hun, og krammede den. Kom sagde hun, og trak Julle hen i en lille hygge-krog, som de havde. Den var lavet af hø. Der satte Liva sig tit hen sammen med Julle, og fortalte ham om sine problemer. For selvom han ikke svarede, så følte hun det, som om at han forstod det. Mor er død, begyndte hun. Men hun kan kontakte mig fra himmelen. Julle prustede som svar. Jeg, mere nåede hun ikke at sige, for pludselig sprang døren op.

I døren stod en hætteklædt skikkelse. Det løb hende koldt ned ad ryggen, ved synet af den. Det var vist en mand, det kunne hun se. Han tog forsigtigt hætten af. Han var høj, havde lidt brunt fuldskæg på kinderne, og rundt om munden. Han var omkring 15 til 18 år. Goddag Liva, sagde han.

G..goddag, stammede hun forsigtigt, mens hun betragtede manden. Liva tog sig sammen. Hun rejste sig op og børstede sin kjole af. Hvem er du, og hvad skal du her? Spurgte hun.

Historien om Liva fortsætter næste fredag ...

Har du tabt 500 kr i børnebiblioteket?

Vi fandt i går eftermiddags en helt ny 500 kroneseddel i børnebiblioteket. Den lå i sofaen ved vinduet, men vi er ikke klar over hvem der kan have tabt den?

Nu prøver vi så at finde pengenes ejer via børnebloggen.

Har du tabt 500 kroner på Vanløse Børnebibliotek, så giv lyd eller kom ned og hent pengene på biblioteket.