Forbrydelsen - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt en historie, og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Forbrydelsen - 1. del

Skrevet af Alexander Nicklas , 6. d. Vanløse Skole

Kapitel 1. Firmaet

Nick sprang, fuck de ramte ham næsten. Hylstrene fløj rundt omkring fra alle maskingeværerne. Ud af vinduet ud fra 1. sal, Nick skar sig voldsomt på glasvinduet. Han kunne høre det sagde knæk i benene, Nick ville ønske han kunne ligge lidt ned efter faldet, men han løb videre med smerter.

Nick kunne høre de råbte og skreg, han løb alt hvad han kunne. Han prøvede at finde en vej ind til den store arbejdsbygning hvor Nick hoppede ud fra. Da Nick kom ind fandt han en Desert Eagle, Nick tog den op den var ikke engang så meget som rusten. Nick prøvede at sigte med den, fuck den var okay tung.

Han kiggede for at se om den var ladt eller om der var patroner i den. Der var patroner i, men ikke ladt. Nick gik videre, han så at der stod en oppe på etagen som Nick sprang ud fra. Han tog sit Aller, Aller første skud, og ramte ham i benet. Hele benet sprættede op og han skreg, Nick ladte pistolen igen og skød ham i ansigtet.

Død var han, Nick var rædselsslagen. Han havde dræbt et menneske. Han var ved at græde af dårlig samvittighed, men han tog sig i det. De havde jo skudt efter ham, prøvet at dræbe ham. De dræbte hans bedste ven Mads. Så han tog sig i det, han var blevet en morder. Han løb videre, han skulle finde der hvor chefen af bygningen var.

Dræbe ham skulle han, så han kunne føle smerten, som det var for Mads. Han fandt en trappe der førte ovenpå til næste etage, der fandt han et skilt hvor der stod kontor med en pil til højre. Han gik hen mod døren, men han blev stoppet af en fyr der sneget sig op bag ham, Nick fandt ud af at han havde en kniv i lommen, han jog en albue i maven på fyren, så han faldt tilbage, så tog han og skar halsen over på ham, nu indså han at var blevet en brutal morder…

Døren var tæt på nu, han gik derover meget hurtigt. Nick så at der var 3 vagter der stod ude og holdte vagt. 2 m fra der han var, lå der en Uzi. Han tog den op den var ladt, med få patroner i magasinet. Han gik videre, hen til vagterne – han skød.. og skød, ramte dem alle 3..

Nu var der ingen vagter tilbage, alle var døde – undtagen chefen af firmaet. Nu gik han ind i kontoret og kunne ikke se Chefen … han gemte sig bag døren, og så hamrede han en knytnæve i maven på Nick. Nu havde han kun kniven tilbage.

Nick tog kniven og stak den lige i halsen på Chefen… men Chefen tog den bare ud igen, og stak Nick i skulderen. Nick så Chefens sår hele… Nick skubbede Chefen ud af vinduet ud fra 4. sal, Nick troede han var død, men det var han ikke…

Kapitel 2. Gameren

Det var mandag morgen Alexander havde netop lige stået op, kun 19 dage tilbage, det sgu gået hurtigt. Sidst jeg tællede var det 2-3 måneder. Alex glædede sig så meget til Call of Duty Mordern Warfare 2. Man kan godt sige Alexander var en gamer. Han spillede hver dag Play Station 3. Og Nick kom tit hjem til ham og Alex & Nick sad og spillede.

Lidt efter fortalte Nick om Chefen, og om at han havde slået nogen ihjel, og at Mads var død. Alexander hadede Mads, men han kunne se at det var hårdt for Nick, så han slukkede Play Stationen, og de tog et opmuntrende sted hen. Efter det tog de hen til en gammel lade hvor at Alex og Nick havde tilholdssted og våbenlager.

Alex fortalte Nick om at han faktisk aldrig havde slået nogle ihjel… Men det kommer jeg nok til fortalte Alex til Nick. Dagen efter ville Nick vise ham det firma som han var på i forgårs. Men… der var ikke noget? Havde det været en drøm? Der var ingenting! Men så sagde Alex Hey Nick se der, der er blod og glasskår. Det passer jo med det du fortalte om.

Men… øhmm.. hvor er ligene Nick?

Kapitel 3. Hvor er ligene?

De kunne ikke finde nogle lig, slet ikke noget. En masse blod og glasskår men ingen lig. Havde politiet været der? Det må de have været. Nick sagde lad os tage hen på politistationen, og spørge om de har været der. De tog der hen med bussen hen til den kæmpe politistation. Men… nej, de havde ikke været der.

De tog hen til firmaet med politiet for at undersøge sagen. Men… intet blod ingen glasskår? Hvad fanden sker der? Det.. det.. der var altså blod før sagde Nick. Tja, det ser ud som om du har taget fejl. Sagde panseren. Nej, NEJ! Det rigtigt der var blod og glasskår. Svarede Nick

Så hørte de en råbe: ”Herovre!” Da de kom derover lå der en bunke af lig, nogle af dem halvt spist. Og politimanden der råbte, lå øverst. Manglede hovedet. Så sagde den anden politimand at de måske havde ret alligevel.

Kapitel 4. Den blodige nat

”I har måske ret” sagde politimanden. Lad os kigge lidt nærmere, jeg tilkalder noget forstærkning. Da forstærkningen kom, sagde de at Nick og Alex skulle blive udenfor. De blev udenfor men… de fandt en anden vej ind – ind til det store firma.

De så at der lå en Colt. 45 ligge på jorden Alex tog den op, det er vist nu… Nu hvad spurgte Nick? Ja.. at jeg… skal slå nogle ihjel! Det behøver du da ikke? Giv mig pistolen. Nej.. Jeg vil selv gøre en ende på det her. Nick råbte Alec gå ned! Alec smed sig ned på jorden, nogle skød efter dem.

En snigeskytte! Nick sagde til Alex bliv nede på jorden kravl ind her. De kravlede ind på et kontor. Hvem var det der stod med ryggen til?

... fortsættelse følger...!