Penelope alene hjemme - 3. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Penelope alene hjemme - 3. del

Skrevet af Thea & Barbara, 6. u. på Kirkebjerg Skole.

Det var søndag, midt i oktober. Klokken var lidt over 12. Signe gik ned af de lange hospitals gange. Hun følte stadig skræk, fra i fredags. Hun drejede ind i rum, hvor ude på døren stod ”345”. Hun gik ind. Hendes mor var der inde. Da hun så Signe, så hun helt ked af det ud. ”er du okay, skat?” spurgte hun.

Signe nikkede. Selvom hun ikke var det. De var kun lidt over et døgn siden, hun havde set sin bedste veninde blevet dræbt. Først hendes far, og så hendes bedste veninde. Hun så i det mindste ikke sin far blev dræbt, men hun så da Penelope blev dræbt. Hun havde fået at vide for en time siden at hun var død. Hun vidste det egentlig godt, der da kniven blev sat direkte ind i Penelope. Men hun troede alligevel på at hun ville overleve.

Signe sad sammen med sin mor i hospitalets kantine. Hun havde ingen appetit. Hun tænkte kun på alt hvad der var sket. Hun fik alligevel et halvt æble ned. En mand kom ind i kantinen. Han sagde noget til en sygeplejerske, imens han så rundt i lokalet. Sygeplejersken pegede i retning af Signe og hendes mor. Manden gik der hen. Han lagde en hånd på Signes skulder. Signe vendte sig om med et sæt. ”Jeg er fra kriminel politiet.”

Han viste sit politi skilt. Og mor nikkede forstående. Han satte sig ned på stolen ved siden af Signe, og sagde: ”jeg høre du var til stede da Penelope Hansen blev dræbt, fredag den 23 oktober.” Signe syntes han talte meget højtideligt. ”vil i være rare at komme med mig hen på politi stationen?”

Signe, mor og politimanden gik ned af en lang gang. De stoppede foran et rum. Det var vist et forhør lokale. De satte sig ved et lille bord, politimanden på den ene side, og Signe og mor på den anden. ”mit navn er Kurt, og jeg vil bare vide hvad der skete i forgårs, ikke andet.” sagde Kurt. ”så hvad skete der i fredags, Signe?” Signe begyndte at fortælle, alt det med blodet på gulvet, og manden på kirkegården, og Victor der forsvandt.

Og hele tiden nikkede Kurt ”hvad skete der lige da Penelope blev slået ihjel?” spurgte Kurt. ”jeg løb. En fremmed mand havde set det hele, og hjalp mig.” svarede Signe. ”Ja. ham har jeg snakket med…” sagde Kurt stille for sig selv, ”Har du nogen ide om hvem gerningsmanden er?” Signe nikkede. ”min lære… Lesper Andersen.” sagde Signe stille, og hun begyndte at græde.

”Hvorfor tror du det er ham?” spurgte Kurt. ”jeg kunne ikke se ham. Det var for mørkt

… men han lugtede fælt. Ligesom min lære…” sagde Signe stille… ”så du mener altså at Lesper Andersen har dræbt Penelope?” Signe nikkede.

Det var mandag. Signe var lige vågnet og klokken lidt i elleve. Hun havde ikke sovet hele natten. Hun var bange. Bange for at Lesper kom og dræbte hende. Mor havde givet hende lov til at blive hjemme i dag. Telefonen ringede. Signe tog den; ”det er Signe” sagde hun og satte sig på sofaen. Det var Annie fra hendes klasse der havde ringet til hende.

Hun fortalte at Lesper ikke havde været i skole om mandagen. Og at skoleinspektøren havde været oppe i klassen og fortalt det om Penelope. De snakkede i lang tid. Og til sidst fortalte Annie noget meget mærkeligt. ”I fjerde time var hele klassen nede på kirkegården for at spise frokost.

Og jeg, Astrid og Fiona hen til din fars gravsted. Og lige ved siden af var der en ny gravsted. Og du har jo tit fortalt at gravstenen lå sådan helt alene, du ved. Men der var havnet en ny sten lige ved siden af.” Signe fik et lille chok. Hendes far lå helt alene. ”hvad stod der på stenen?” ”det ved jeg ikke.

Den var helt moset til” sagde Annie. Signe sagde farvel til Annie og lagde på. Hun tog gummistøvler på og gik hen til kirkegården. Denne sag var hun nødt til at undersøge lidt nærmere. Hun gik hen til sin fars gravsten. Og ganske rigtig var der sat en ny sten op. Den var lidt mindre end hendes fars. Hun satte sig på hug foran den. Og lod forsigtigt hånden glide hen over stenens overflade, og skubbede moset væk. Hun rejste sig med et chok.

På stenen stod der med tydelige bogstaver, SIGNE SØGBORG hvil i fred. Hun vil hjem. Hun vendte sig om, og bag hende stod Lesper. Der lød et skrig og Signe faldt til jorden. Hun var død.