Gyselig kærlighed - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse.

Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem,De fortabte sjæles hus,Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset,Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng, Spøgelses huset, Lisas liv - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Gyselig kærlighed - 2. del

Skrevet af Simone, Ida & Anika, 6. d. på Vanløse Skole.

Pludselig begyndte han at kysse hende. Det var så dejligt, men kunne hun gøre det mod Liva? Fuck det, nu var det hendes tur til at have det sjovt. Hun kyssede igen og pludselig lå de og rå snavede.

Uden de havde lagt mærke til det bankede det på og ind kom Liva. ” what! Hvad fanden sker der her” Liva skreg men på sammen tid græd hun også for hendes bedsteveninde og hendes kæreste havde lige ligget og rå snavede.

Endelig havde Kate og Emil stoppet, da Liva skulle til at gå løb Kate efter hende ” Liva vent det er ikke sådan som det ser ud!!” ”slet ikke ”, sagde Liva. ” jeg ville bare ha det lidt sjovt” imens kom Emil og Liva gik” så det her betød ikke en skid for dig eller hvad?” Kate græd ”jo men, men, men … Kate vidste ikke hvordan hun skulle sige det foran hende stod hendes bedsteven, … betød det da noget for dig?? Og du er jo ligesom også kæreste med Liva” sagde Kate. ” hvorfor tror du vi lå derinde og rå snavede. Jeg valgte dig Kate kan du ikke se det jeg elsker dig sku, og ville gøre alt for det kan blive dig og mig!”

” jeg elsker også dig, men Liva er min bedsteveninde det har vi været siden vi var 4 og nu er vi 14 år, det ville sige vi har været det i 10 år” sagde en noget forvirrende Kate. De kom tættere og tættere på hinanden til sidst stod de tæt op ad hinanden. ” jeg må smutte hjemad, og få snakket med Liva. ” når ja god idé” sagde Emil.

Kate løb grædende hjem i seng, hvad fanden tænkte hun også på, hun havde lige svigtet hendes eneste og bedste veninde, men hun elskede virkelig Emil. Da hun kom hjem styrtede hun ind på sit værelse, og smed sig på sengen. Hendes mor kom ind og spurgte hvad der var galt. ”det rager ikke dig skrid ud fra mit værelse” skreg Kate.

Hun hulkede og hendes mor satte sig på hendes seng. ”Min lille skat, fortæl nu mor hvad der er galt, og så får du det tusind gange bedre ”, sagde hende mor roligt. ” Mor du fatter ingen ting, siden jeg farvede mit hår sort og gå i noget anderledes tøj end andre, er jeg ikke din lille Kate mere.

Jeg har forandret mig, jeg har mit eget liv nu, og det skal du slet ikke blande dig i ”, sagde Kate surt, og hun begyndte at græd mere og mere. ” skat!! Jeg kan jo se der er noget galt, og du vil altid være min lille skat lige meget hvor stor du er, og hvilket tøj du går”, sagde mor. ” mor vil du ikke være sød at gå ud der er noget jeg bliver nød til at gøre” sagde Kate, moren gik ud.

En uge efter, da Kate havde ringet til Liva en million gange tog hun den. ” hvad fanden vil du?” ,sagde hun. ” Liva jeg er ked af det du betyder mere for mig end nogen andre nogensinde vil, jeg skred da du var gået, for du er min bedsteveninde og der er INGEN der kan tage din plads”, sagde en meget alvorlig Kate. ” okay men jeg slår op med Emil idioten jeg ikke kan tilgive, tænk virkelig han pressede dig”, sagde Liva. ” okay ses i morgen elsker dig”, sagde Kate. ” ja vi ses elsker også dig”, svarede Liva og lagde på.

Emils mobil ringede, han tog den, det var Liva før eller siden måtte han sige undskyld. ” hey jeg er meget ked af det men jeg havde ingen følelser for dig mere”, sagde Emil hurtigt. ” så kunne du for fanden ha´ slået op, i stedet for at snave min bedste veninde, du vil måske også skille mig og hende ad?”, sagde Liva med en hård stemme. ” det var ikke ment sådan, men ville”… Emil skulle lige tage sig sammen hvordan skulle han spørge om det? ” ville det være okay, hvis jeg spurgte Kate, om hun vil være kærester med mig?” spurte Emil.

”Hvad tror du selv din idiot”, skreg Liva i røret, og smækkede i. Om aftenen mødtes Kate og Liva, for at gå ud til huset. De vekslede historier, både om Emil og huset. Det var en kold efterårsaften, og blæsten hev i træerne. De gik ud til huset i stilhed, og da de kom derud, blev det pludseligt helt vindstille.

Der var en uhyggelig stilhed så de skyndte sig ind i huset. De løb straks op på loftet og ind i arbejdsværelse. De låste døren, men som om det hjalp noget. De fandt papirerne frem, og lagde dem på bordet. ”Men hvordan skal vi komme af med spøgelset”, spurte Liva forvirret. ”Det ved jeg ikke, men vi skal skynde os, inden spøgelset finder os”, sagde Kate.

De læste begge to nogle papirer, og fandt frem til at de skulle, brænde huset ned, så det forsvandt, og ingen fik huset. Liva havde tilfældigvis en lighter, det ville sige, at hun røg, så hun havde altid en lighter på sig. De løb ned ad trappen, nu havde de pludseligt et spøgelse efter sig, men sjovt nok forsvandt det igen da de var ude af huset.

Liva tog lighteren frem, lige da hun skulle til at sætte ild, hørte hun en velkendt stemme, det var Emil. ” hvad fanden sker der her?” ,spurgte han. ” hmmmmmm tja der er vel nogen der må gøre, noget godt for hinanden, i forhold til visse andre”, sagde en meget snobbet Liva. ” kom nu videre, lad os få det overstået”, sagde en lidt irriteret Kate.

Mere blev der ikke sagt før Liva satte ild i huset. Det brændte hurtigt, og endte med at sprede sig i hele huset, haven var der nu også ild i. ” var det meningen haven, og hele skoven også skulle brændes?”, spurgte en lidt chokeret Emil. ” nej vi bliver nød til at få skaffet noget hjælp, lige nu med det samme!”, sagde Kate.

Emil tog sin top nice mobil op fra lommen, han ringede 1-1-2. ” hej det er alarm centralen, hvad kan jeg gøre for dig?”,sagde en mand. ” det er ild i et hus i skoven”, forsatte Kate. Emil smilede til hende måske kunne de blive mere end bare venner, men de skulle først have det her overstået. ” ”et hus, hvad for et hus?”, ”der er da ikke nået hus ude i den skov”, det har der aldrig været før ” ”hør” sagde brandmanden ”ring kun hvis det er nødvendigt” ”jamen” var det eneste Emil nåede at sige, før brandmanden lagde på og spøgelset kom ud. ”Løb” råbte Emil.

De skyndte sig at løbe væk fra huset men spøgelset løb eller fløj efter dem. De løb så hurtigt at Kate ikke kunne følge med, og faldt over sine egne ben. ”Kate” råbte Liva, bare løb sagde Kate nej sagde Liva godt nok har jeg fået ordnet negle men jeg er værdig til at knække dem for min bedste veninde, Liva løb tilbage efter Kate.

Hun sad fast i et hul, det var det hun var faldet over, Liva prøvede at hive men hun sad for godt fast. Spøgelset kom nærmere, og Kate sad fast. Emil kom over for at hjælpe. ” Hold spøgelset hen så får jeg Kate op”, sagde Emil. ” okay jeg kan jo prøve”, sagde Liva. Hun begyndte at gå tættere på spøgelset, og pludseligt, var hun i gang med at danse.

Hun var rigtig god til at danse, hun havde gået til det da hun var lille, hun havde vundet flere medaljer. Imens havde Emil fået Kate op, ” løb!”, råbte Emil. Liva skyndte sig at løbe med spøgelset i hælene, de andre var flere meter foran hende. Skoven var stadig i brand, men sjovt nok da de var ude, brændte den ikke mere og spøgelset var forsvundet. De var alle lidt chokeret over det der var sket.

Et par dage senere var Kate hjemme hos Liva de begge to var glade for de var blevet gode venner igen, men de kunne bare ikke få spøgelset ud af hovedet. Lidt senere kom Livas mor op med noget mad og drikke så Liva og Kate glemte alt om skoven og spøgelset.

De besluttede at gå sig en tur, de gik ind til tovet og fik sig en kop varm kakao, og gik derefter ud til den store vej hvor skoven engang lå. ”HVAD!!!” Råbte Liva ”hvad er der”, skreg Kate efter det chok hun havde fået a Livas skrig, ”skoven” sagde Liva ”hvad er der med skoven” sagde Kate, ”den, den, den er tilbage sagde Liva rystende, og rigtig nok tænkte Kate.

Ligeved siden af dem var skoven og hvad var det, det var noget rødt, men ikke spøgelset, det var bare noget papir fra Mcdonals, det grinte de lidt af. Emil kom løbene hen til dem, han havde været ude at løbe. ” hej”, sagde han Kate svarede ”hej” og rødmede lidt, for hver gang Emil sagde noget blev hun helt blød i knæene.

Efter deres tur gik de hjem til Emil, men da de skulle til at gå ind ad døren så de noget rødt igen, det var ikke fra Mcdonals det var ikke et lys fra et vejkryds eller noget stof nej den her gang var de sikre, sikre som de aldrig nogensinde havde været det var øjnene.