Peter og Oliver

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse.

Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem,De fortabte sjæles hus,Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset,Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng, Spøgelses huset, Lisas liv, Gyselig kærlighed - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Peter og Oliver

Skrevet af Abdul & Saif, 6. c. på Vanløse Skole.

Det var sommer. Oliver skulle på koloni. Sammen med en fra sin klasse, der hed Peter. Peter var en nørd, de var aldrig sammen i skolen, men nu skulle de altså på koloni sammen. De var ankommet til Odense, de var kørt fra deres by Vanløse. De var inde på deres værelse og var i gang med at pakke deres ting ud.

Oliver og Peter blev gode venner, de snakkede rigtig godt sammen. Oliver var overrasket over, at Peter var så flink at snakke med. Deres koloni gik ud på at slappe af og have det sjovt.

Efter aftensmaden den første dag, stod Oliver og trak noget chokolade i en slikautomat, der stod ved receptionen. Han kunne dufte en blomsterduft og vendte sig om, bag ham stod en langhåret pige med blå øjne, hun smilede genert.

Det var en pige der hed Emma. Hvad trækker du? Spurgte hun. Oliver blev helt forvirret og kunne ikke huske, hvad han var ved at trække. Da hun skulle trække, kom hendes slik ikke ud. Oliver gav automaten et ordentligt hug og så røg hendes slik ud. Tak sagde hun og smilede igen.

Oliver blev helt rundt på gulvet og varm i maven. Hun havde en veninde. Hun hed Anne og var smuk. De begge to havde langt hår. Emma havde lysebrunt hår. Anne havde lyst hår. Peter og Oliver ville gerne spørge dem, om de ville komme sammen.

De begyndte at skrive kærestebreve. Der stod, vil du være min kæreste.. Da de skulle give brevet så de dem dybt ind i øjne. Emma havde brune øjne og Anne havde blå øjne. De blev kærester.

De to piger, de var forelskede i kom fra Odense. De to skoler – en fra Vanløse og en fra Odense skulle være på koloni sammen. Det ville de gerne. Nu skulle de rundt i skoven, de gik ca. en time. Peter sagde til Oliver, at de skulle sidde lidt ned. De andre gik bare videre. De havde siddet ca. i 10 minutter og snakket sammen om fodbold og piger. Nu var de blevet væk fra de andre.

De havde ikke lagt mærke til, at de andre var gået så langt videre. De begyndte at lede efter dem. De gik i meget langt tid, de vidste ikke, hvad de skulle gøre. Efter et par timer var de andre nået hjem til hytten. De voksne havde ikke opdaget noget som helst. Anne og Emma ledte efter dem, og de sagde det til de voksne.

Alle begyndte at lede efter Oliver og Peter. Anne og Emma var dem der ledte mest. De voksne endte med at ringe til politiet. Anne og Emma begyndte at tænke meget på dem. De fik mærkelige tanker om hvad der var sket med dem. De forestillede sig at drengene var kommet til skade. De savnede deres stemmer og deres lugt.

Det blev mørkt, Oliver og Peter skulle sove i skoven. Det var koldt, og de var begge to bange. Overalt kunne man høre grene knække, lyde fra dyr og blæsten i træerne. De sov oppe i træerne, og de havde for lidt tøj på. De sov dårligt, og de vågnede hele tiden.

Næste morgen var politiet allerede i gang med at lede efter dem. Oliver og Peter vågnede, de var helt udmattede og meget sultne og tørstige. De begyndte at gå. De hørte en bil og troede, at der var en vej. De løb i den retning som de hørte bilen komme fra.

De nåede derhen og så, at det var en mand med sort tøj på! Han talte i telefon og snakkede ikke dansk. Han talte engelsk og lidt spansk, kunne de høre. Pludselig råbte han til dem, men de forstod ikke, hvad han sagde. De begyndte at løbe. Manden løb efter dem meget hurtigt. Han fangede Oliver, mens Peter begyndte at løbe.

Peter stoppede og så Oliver blev fanget. Han fik dårlig samvittighed og løb tilbage til Oliver og manden. Han prøvede at rive Oliver fri, men det lykkes ikke. Til sidst tog han Peter og Oliver ind i varevognen. De var meget bange begge to, og turde næsten ikke tale sammen. Han kørte i lang tid. Næsten 2 timer.

Politiet fandt intet. De ledte i lang tid, men det hjalp ikke. Endelig stoppede bilen. De var bange, og de kunne høre at manden åbnede bildøren. Manden tog dem ud af bilen, de gik lidt, og derefter rev Oliver sig fri. Det samme gjorde Peter. De vidste ikke, hvor de var.

De så en dame, og spurgte damen om de måtte låne hendes mobil. De måtte gerne låne mobilen. De ringede til deres forældre. Deres forældre ville komme og hente dem, de blev meget glade. De fik at vide, at de var i Holbæk! De skulle vente ved en tank. De snakkede i lang tid. Til sidst så de deres forældre. De blev meget glade for at blive de hentet og kørt hjem.

De slog op med deres kærester på telefon, og så var de lidt kede af det. Odense var bare for langt væk fra Vanløse. De kom over det og blev glade. Peter og Oliver er nu bedste venner.