Katte øjne

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset, Det usynlige - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Katte øjne

Skrevet af Emma C., 6. d. på Vanløse Skole.

KOM Sandra din lillesøster passer jo ikke sig selv”. ”JA JA jeg kommer nu”. ”Kom her Mille jeg skal passe dig her i weekenden vi skal nok få det sjovt”. ”Hej hej mor vi ses på Søndag, jeg skal nok passe på hende og jeg er sikker på din udstilling i Jylland bliver god”. ”Tak skat jeg kommer til at savne dig hej hej (døren lukker). ”Så Mille nu ringer jeg til Julie og når hun kommer så har du bare at tie stille og side roligt!”.

(ring ring)”Hallo”. ”Hej Julie det er Sandra jeg ville bare spørge om du ville kom… (klik)Hallo Julie er du der! PLUDSELIG kommer der to gule øjne farende hen i mod hende. Sandra udstøder et skrig. Huset begynder at ryste og tallerknerne falder ned fra skabene og smadrer på det kolde gulv… Sandra vågner med et spjæt. Det var nok bare en drøm. Nå men det er lørdag så et eller andet må der jo være sket. Sandra går stille ned i køkkenet. ”Fuck”!

Tallerknerne er stadig smadret. Sandra tager sig til sin skulder den gør ondt hun går ud til spejlet og trekker sin trøje op for at se om der er sket noget. Der kommer et lille forskrækket gisp fra Sandra. Der var riset noget i hendes arm, det var et katteøje. Hun skynder sig ind på Milles værelse for at se om der er sket hende noget. Nej Mille ligger lige så stille og sover. Sover? Klokken er jo ti hun plejer at stå op klokken syv stykker her i weekenden. Sært nå men hun var nok bare træt.

(ring ring)”Hallo”. ”hej Julie hvad skete der i går lagde du på eller hvad”. ”Nej det var da dig der lagde på”. ”Nå der var nok bare dårlig strøm, men vil du ikke komme over der er noget syret jeg skal vise dig” Sagde Sandra med angst i stemmen. MILLE DU SKAL OP! Hvorfor kommer hun aldrig når man kalder. Sandra går ind på Milles værelse mille du skal op.

Mille kigger op på Sandra. Gisp Mille kigger på Sandra med de samme uhyggelige øjne som det uhyre der angreb hinde i går. ”Jeg skal nok få dig, du kan ikke kæmpe imod du dør snart” hvæser Mille med den mest uhyggelige stemme i hele verden. Sandra står bare helt stille og kigger ud i det blå hun forstår ingenting.

Det banker på døren, Sandra kommer til sig selv og løber ned og åbner døren. Julie kommer ind. Hej Sandra hvad så. Sandra står med åben mund og kigger på Julie. ”øm hvad er der sket med dit hår Julie”. ”Jeg har bare fået det farvet og klippet lidt”. Der stod Julie med det mest knald røde hår der strittede ud til alle sider og smilede til Sandra. ”kan du lide det”.

Sandra stod som et stort spørgsmålstegn og kiggede men kom så i tanke om hvad hun ville fortælle Julie. ”Mille er et monster”. ”Hvad det er hun da ikke er du blevet skør”. ”Nej jeg mener det kom og se. Sandra trak Julie med ind på milles værelse. Se! Okay hvad er det lige jeg skal se, Mille der ligger og sover eller hvad? Nej! Mille vogn op!

Mille åbner sine store lyseblå uskyldige øjne. ”Hvorfor vækkede du hende Sandra hun lå jo lige og sov”. Sandra stod bare og kiggede hun kunne ikke få et ord ud af hindes mund. ”Okay så er hun ikke et monster, men kan du måske forklare det her”. Sandra trak op i sit ærme så Julie kunne se hvad der var sket med hindes skulder. ”du er blevet skør”. ”Hvad?” Sandra går ud til spejlet, men der var ikke noget at se.

Hun forstod ingenting var hun virkelig blevet skør. Nej det kunne man jo ikke bare blive fra den ene dag til den anden og desuden så var der ingen i hendes familie der var skøre eller tante Helga var ikke helt normal men hun var da ikke skør og jeg burde jo have fået det arvelig hvis der skulle være sket noget eller vænt sådan som jeg snakker, kan jeg nok godt være blevet lidt små skør måske.

Hvad nu skal jeg bare glemme det hele og gå videre med mit liv eller hov vent nu lige tallerknerne. ”Julie nu har jeg mit bevis kom med ud i køkkenet så skal jeg vise dig hvad der er sket se”. ”ja der kan man se jeg vidste godt du var klodset men det der er da en ny rekord”.

”I går begynde huset at ryste og tallerknerne faldt ud af skabet og smadrede på gulvet, og desuden så er jeg ikke klodset”! ”Nej nej så siger vi det, og det kunne jo bare være stormen i går der blæste helt vildt”. ”Nå men hvis du ikke vil tro på det så lad være, jeg kan godt bevise det”. ”nej du kan ej, og hvis du bliver ved med at snakke om det der pjat så går jeg altså”. ”Ja men så gå, du er virkelig irriterende når du ikke tror på mig” (Døren smækker i).

Jeg må ringe til mor hun kommer jo hjem i morgen kl.2 (Ring ring) ”Hallo mor er det dig”. ”ja skat det er det, er du okay eller er der sket noget”. ”Mor er jeg blevet skør”. ”Nej skat det er du da ikke, du lyder helt normal”. ”Men mor Mille er blevet et monster”. ”okay lidt små skør måske men ved du vad jeg er blevet tidlig færdig så jeg kører hjem nu”. ”okay vi ses”. Nå det har nok bare været en drøm det hele… eller?