Spøgelses huset - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset, Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Spøgelses huset - 1. del

Skrevet af Kristine Andersen, 6. d. på Vanløse Skole.

Lucas, Katrine og William sov hos Liva i weekenden. Om morgnen ved morgenmaden spurgte Liva ”Tjaa folkens, hvad skal vi så lave i dag?” ”Ja, jeg har hørt at der er en kæmpe stor sø ovre ved udkanten til Lynge Ly By.” ”Hvad med at tage derhen efter morgenmaden?” svarede Lucas ”Ja det ville da være en god ide.” sagde Katrine og William i kor.

Efter de havde spist morgenmaden fra bageren som Livas mor havde hentet. Tog de cyklerne og skulle til at cykle men så råbte Livas mor ”Kom lige og sige farvel for engangs skyld lille skat.”

Liva hadede når hendes mor kaldte hende skat men hun kunne ikke andet end at stå af cyklen og jogge hen imod sin mor. Og da Liva havde sagt farvel, kørte de glad af sted mod udkanten til Lynge Ly By.

Lucas og Liva kørte ved siden af hinanden. Mens de andre to kørte lidt længere nede ad vejen. ”Skal vi ikke være sammen hos mig, her i morgen.” spurgte Lucas stregs så snart de var lidt mere alene, så de andre ikke hørte det. ”Jo da, hvorfor ikke.” Og blinkede sødt til Lucas.

Da de var kommet hen til søen, sætter de sig med det samme ned i græsset. Og Liva kan mærke at hendes ben er så ømme fordi de lige har cyklet så lang tid og så meget. Lucas og Liva satte sig ved siden af hinanden og ja, endda meget tæt på hinanden. Pludselig blinker Lucas til Liva og Liva smiler tilbage.

Og Katrine spørger så ”Hvad med at gå rundt om søen.” ”Jo lad os da det.” I det samme afbrød en stemme der råbte om hjælp og de begyndte at gå mod lyden. I det samme stopper lyden!

Og da lyden stoppede, kigger de sig lidt undrende omkring. I det samme siger Liva ”Der er en lille hytte i skoven derinde.” ”Okay lad os da gå derhen måske kunne vi snakke med nogle derhenne om dette uhyggelige sted her.” siger Katrine.

De går hen mod huset. Lucas begyndte med at banke på.. Og de venter. Men ingen åbner. Så bankede han lidt hårdere på døren.. Og de ventede lidt længere. Men denne gang stod en gammel mand, pludselig i døren. Han så meget uhyggelig ud. Han havde iskolde, ja næsten røde øjne og helt bleg og en meget rynket hud.

Han var klædt i det mest gamle og usle tøj og et par kuld sorte sko med store huller i. Den gamle mand inviterede dem alle fire indenfor. Og Liva svarede ”Jo tak, det vil vi gerne.”

Og inden i huset var der, en stor kuld sort stol med et lille glas bord og nogle meget støvede malerier. Men pludselig kunne de ikke se Den gamle mand mere. Kun et par røde øjne, der stirrede på dem! Pludselig var der en kold hånd der tog et fast tag i Katrine. Og Katrine blev slæbt ud i mørket gennem bagdøren.

Hun råbte og skreg lang tid om hjælp og tårnende trillede ned ad kinderne på hende. De tre andre hørte hende og pludselig skreg Lucas ”Kom vi må finde Katrine.” De løb, ja næsten spurtede efter hende. Men så kunne de ikke se Den gamle mand mere eller hører Katrines bange stemme råbe om hjælp…

Men så, så Liva en masse blod pletter, som førte ind i skoven. Og Liva sagde ”Hey drengene, se lige de her blodpletter der, de kan da måske følge os hen til Katrine.” De fulgte efter blodpletterne helt ind i den mørke skov. Men så stoppede blodpletterne og der hvor de stoppede var der en åbning til en jordhule lige foran dem.

De kunne høre stemmer dernede og det var Den gamle mand og Katrine. De kunne høre Den gamle mand sagde ”Hør lige her pigebarn, dig og dine små venner skal ikke komme her og ødelægge alt i Mørkets Historie…” Så var alt tavs dernede og Den gamle mand gik op af jordhulen og gik ud af skoven. Og ind i huset. Men det var blevet ret mørkt nu, så de bestemte sig for at cykle hjem.

Og så rede Katrine i morgen. Næste dag var det lørdag og de tog derned tidligt om morgnen efter at have spist morgenmad. Og så tog cyklerne, og cyklede derned. Men det var som om der var længere end i går. Men så lige pludselig stod huset bare der lige foran dem og så kom den skikkelse løbende forbi igen, så de cyklede alt hvad de kunne efter skikkelsen.

Men så forsvandt den. Som om den var løbet ned i jorden. Og ja det var ikke engang løgn. De stoppede lige foran jordhulen. Og William sagde så ”Kom vi skal altså ned og rede Katrine nu, for hvad nu hvis han kommer senere og henter hende op igen.” Så de gik sammen derned. Katrine stod dernede og var bundet til en masse træ rødder.

Lucas for hen til hende og fik bundet rebende op. Mens William så sig lidt omkring og pludselig sagde ”Hov se der.” Og lige foran dem var der en tunnel der gik videre ind i jordhulen. De listede sig stille og roligt derind. Der var blod langs med væggene. Men så delte tunnelerne sig pludselig op i tre tunneler. Pludselig hørte de en hæs stemme, som hviskede ”Pas på, at djævlen ikke ser jer…”

De blev helt tavs… Men Liva brød stilheden og sagde ”Kom vi tager den der i midten.” Det gjorde de så, og gik videre ind i tunnelerne. Men de var lidt bange for hvad var det den stemme mente med ”Pas på djævlen, ikke ser jer...” De blev meget forskrækkede da, de så at en masse skelletter lå på jorden. I et fængsel!

De løb rystet ud igen. Og så var de ude i den mørke, tætte skov igen. Da de kom derud igen, så de så skikkelsen igen. De listede sig efter den ud til Den gamle mands hytte. De stoppede ved hytten. Derefter hviskede Liva forsigtigt ”Kom vi skal høre hvad der forgår derinde.” Og så listede de sig så over til bagdøren for at hører hvad der forgik.

De lagde ørene op til døren.

... fortsættelse følger...!