Spøgelses huset - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset, Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Spøgelses huset - 2. del

Skrevet af Kristine Andersen, 6. d. på Vanløse Skole.

Men så fandt de ud af at der var tre personer derinde. De snakkede om at manden i jordhulen, har en stor skat liggende. Men så mistede Liva balancen og faldt lige ind i døren. Der lød et brag.

Og Den gamle mand og en Skovhugger råbte så ”Kom det er de små møgunger der, lad os fange dem.” Og William var den første der råbte ”LØB!” Og så spurtede de væk fra Skovhuggeren og Den gamle mand. De løb ind i skoven og gemte sig i et kæmpe hult træ. Men de kunne ikke alle sammen være derinde, så Lucas og Katrine løb videre ind i skoven med Skovhuggeren og Den gamle mand lige i hælene.

Pludselig fik Skovhuggeren fat i Katrines ankel og hun faldt med det samme, men så kom Lucas og gav Skovhuggeren og med en fod sparkede han, ham lige i hovedet. Og Katrine slap fri og løb videre med Lucas. Og da de var kommet et pænt stykke ind i skoven, kastede de sig så ned i en stor busk.

Skovhuggeren og Den gamle mand løb videre ind i skoven og da de var ude af syne og først derefter kom de fra træet og busken. Men der gik et stykke tid før de fandt hinanden. Og så sagde Liva ”Det var godt nok tæt på, det skal vi bare ikke komme ud for igen!”

Bip..bip..bip lød det fra Livas mobil da hun var på vej hjem fra skoven. Hun var lige ved at vælte på cyklen, så forskrækket blev hun. Da hun tog den kunne hun kun høre nogen hviskede med den mest hæse stemme ”Du skal ikke komme her…” derefter blev røret lagt på.

Hun blev meget bange og hun kunne mærke at vinden susede fordi hendes øre så hun fik kulde gysninger med det samme. Men da hun var kommet hjem kunne hun med det samme høre nogle gå ovenpå. Hun listede sig op af trappen og med et sæt lagde hun sig ned under sin seng. Meget grimme tanker røg igennem hendes hoved.

Som handlede om hvad der ville ske. Pludselig kiggede hun sig omkring og så, så en lille skikkelse der var inde i hendes forældres store soveværelse skikkelsen var en DAME! Hun rodede lidt rundt i hendes mors store flotte smykkeskrin, hun ledte efter noget, men hvad? Damen tog et meget gammelt og det var pyntet med en stor blå sten i midten af smykket, hun tog det op.

Men hvorfor?

Liva tænkte på hvad der var så specielt ved det smykke og tanken kom det var jo det smykke som hendes mor fandt i en stor mørk skov sammen med hende da hun var fire år. Men hvad ville hun dog med det? Alle spørgsmålene gentog sig igen og igen inde i hendes hoved. Men da hun kiggede derover hvor damen stod, var hun VÆK!

Det var et rent mysterium.

Men det havde hun ikke tid til at tænke over for i det samme bankede det på døren. Og hun skyndte sig derned for at åbne. Da hun havde åbnet døren, trådte hendes forældre ind. Til aftensmaden var der tavshed, men hendes mor brød den ved at spørge ”Hvad har du så lavet i dag min skat?” ”Jeg har været sammen med Lucas, Katrine og William i dag?” svarede Liva hurtigt uden at fortælle noget som helst om smykket der er blevet væk.

Om aften da hun skulle i seng kom hendes forældre ind og sagde Godnat. Men hun kunne ikke sove fordi hun kom til at tænke på alle de mærkelige ting, som der var sket hele dagen. Men til sidst faldt hun i søvn.

Næste morgen stod hun brat op hun havde jo aftalt med Lucas, William og Katrine at de skulle ned til hytten hun skyndte sig i tøjet og tog et stykke brød med i hånden og greb sin cykel og tog af sted de andre var allerede nede ved hytten de stod og lyttede ved bagdøren igen, hun listede sig hen til dem og hun lagde øret op mod døren og lyttede hun kunne høre de sagde ”Skal vi ikke tage hen til Liva der også få fat i det smykke i aften kl. 10.00, for så sover de jo alle sammen?”

”Jo det kan vi da godt hvorfor ikke, så kl. 10.00 ved hoveddøren ind til huset, der ses vi så.”

Liva blev helt tavs… men hviskede så ”Okay kan i ikke sove hos mig i nat så kan vi fange dem i en fælde min far lavede da jeg var mindre den kan vi jo sætte op og så bagefter ringe til politiet?” ”Perfekt så fanger vi dem kl. 10.00 i aften, aftale.” svarede Lucas med det samme. De tog hjem til Liva og det blev en mørk aften da klokken blev otte skulle de spise og bagefter satte Livas mor og far sig ind i stuen og hyggede sig med noget te mens Liva og de andre satte fælden op.

”Hvad er det i laver min skat?” spurgte faren pludselig ”Vi leger en leg, vi leger politi og tyve.” svarede Liva hurtigt uden at haste et eneste blik over mod hendes far for hun hadede at lyve og man kunne tydeligt se når hun løg hvis man kiggede på hendes ansigts udtryk. ”Okay men mig og mor vi går altså i seng tideligt vi går i seng klokken ni for vi skal til et vigtigt møde her i morgen OK?” sagde Livas far. ”Fint nok.” kom det så fra Liva.

Klokken blev ni og forældrene gik i seng. De faldte i seng meget hurtigt og de sov desuden også meget tungt. Enelig var det tid de gemte sig rundt omkring i huset og slynglerne trådte ind af døren de gik helt ind i gangen, fælden gik løs og de var fanget oppe i loftet! ”Yes man, vi fik dem!” skreg de alle sammen i kor. Katrine ringede til politiet og fortalte alt til dem i telefonen, de gik alle fire ud for at tage imod politiet. Da politiet kom, gik de hen imod huset. Liva kunne mærke at der var noget galt eller var der?

Spørgsmålet gik igen og igen ind i huset da de trådte indenfor var alt væk, fælden, slynglerne. Alt. Politiet blev meget sure og fornærmet ”Hvad er det dog for noget unger de finder vi os da ikke i!” sagde politiet og skyndte sig væk i bilen. Børnene løb efter for at forklare men de var kørt på vej ind i huset, så de to skikkelser løbe med noget hånden…Det var halskæden!

De forsvandt og Liva skreg ”Der er de eller var de jeg tror vist jeg så nogle!”

”Det var måske bare noget du havde bildt dig ind Liva.” sagde William og de gik ind i huset og sov. Indtil...