De kolde øjene - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse.

Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem,De fortabte sjæles hus,Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset,Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng, Spøgelses huset, Lisas liv, Gyselig kærlighed, Peter og Oliver - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

De kolde øjne - 1. del

Skrevet af Philip & Daniel, 6. d. på Vanløse Skole.

Kapitel 1.

Nej! Lad vær, ikke Victor! Morderens øjne gennemborede Victor. Martin vågnede med et sæt fra endnu et mareridt. Han svedte helt vildt, og han var glad for det ikke var sket i virkeligheden. Der måtte ikke ske Victor noget, Victor var Martins bedste ven! De boede på Møgelø en lille ø nær Silkeborg.

Der lå en lille skole. Martin og Victor gik i 8. de gik i klasse med 2 søde piger og en irriterende dreng, Marcus. Det er en lille ø og en lille klasse. De to søde piger hed Cecilie og Sofie. Martin begyndte at tage tøj på for han skulle nemlig i skole.

Da han kom i skole mødte han Victor og de gik sammen ind i klassen og satte sig ned. Så kom Marcus desværre hen til Martin og Victor. Martin og Victor syntes at Marcus var en nar. Men denne gang kom Marcus hen og sagde noget spændende.

Han havde hørt om en morder på øen. Han holdt til i en grotte som de alle tre kendte. Marcus spurgte om de ikke ville med derud en dag. Det hørte pigerne og de ville også med. Så var Martin og Victor nødt til at sige ja for de kunne godt lide pigerne. Heldigvis ikke den samme. Martin kunne godt lide Cecilie.

Hun var blondine og havde smukke blå øjne og også vildt smuk. Sofie var brunette og var ret lækker. De havde aftalt en dag at skulle ud og se den grotte, Marcus sagde hvor morderen holdt til.

Kapitel 2.

Så kom dagen hvor de skulle ud til grotten, de mødtes henne ved skolen. Victor var lidt bange. Marcus havde lommelygter med så de kunne se dér inde. Indgangen til hulen var lidt uhyggelig så Victor blev lidt bange men sagde det ikke. Hulen lignede

En stor mund altså en mund med store og spidse tænder. Victor sagde at han lige gik lidt bagefter de andre. Så kom Sofie hen til ham, og spurgte om han var bange? Så svarede han nej nej det er jo bare en hule. Men Sofie vidste godt at han var bange, men det kunne hun godt forstå for det var godt nok uhyggelig.

Martin var ikke bange og gik forrest ind. Han så også mange gysere så han var, vandt til det. Martin og Cecilie gik først, Cecilie var bange og spurgte Martin om hun ikke måtte holde ham i hånden, det måtte hun selvfølgelig godt for Martin var jo vild med hende.

Sofie ville også holde i hånd med Victor, men Victor var for bange til at holde nogle i hånden, Han rystede helt. Martin og Cecilie gik først ind, med vennerne lige i bag sig. De var glade for at Marcus ikke var med, han ville komme med nogle dumme idéer og alt for dominerende. Da de var kommet helt ind i hulen, så Martin et slags fængsel.

Der var et skilt hvor der stod ¨for sindssyge kvinder¨. Cecilie mærkede en kold ånde mod hendes nakke. Hun frys til is, hun ville råbe til de andre men kunne ikke.

Kapitel 3.

Martin råbte på Cecilie, men hun svarede ikke. Han blev helt bange for at der var sket Cecilie noget, Martin så at Morderen stod lige bag ved Cecilie. I det samme kastede han sig hurtigt over på den klamme mand. Morderen stod bare og kikkede med sine store røde øjne. Så sagde han:

’’Et skridt mere og din lille veninde falder til jorden’’. Han stod med næverne klar til at tage livet af Cecilie. Martin frys til is med den sætning. Heldigvis stod Victor, 5 skridt bag ved morderen. Med Sofie ved siden af sig. Lykken var der at Morderen ikke havde hørt eller set dem.

Victor blinkede til Martin, men Martin begyndte at smile.

Morderen så dum ud i den elefanthue, han gik med. Han spurgte Martin ”hvad fanden griner du af din møgunge”. Martin begyndte at grine sindssyg meget. Så fik han øje på Victor og Sofie.

Han slap Cecilie og gik mod Victor og Sofie. Martin så en mulighed for at hoppe på morderen og det gjorder han. Morderen fik et chok. Og væltede om. Morderen tog fadt i Cecilie og han trak hende med ind i grotten, Martin stod bare stivnede til jorden.

Og de andre turde ikke gå længere ind i den mørke grotte det var nemlig allerede mørkt nok synes de. De stod bare og kiggede.

Så var det sket de havde mistet Cecilie. De gik hjem og var rigtig bange for det der var sket. De aftalte at de ikke ville sige noget til de voksne for de ville klare det selv.

Politiet ville heller ikke tro på dem. Men det sværeste var at gemme det for Cecilies forældre. Da de kom hjem sad de og gloede tv. De vidste ikke rigtig hvad de skulle gøre, og de vidste heller ikke hvad Morderen ville gøre ved hende.

Så derfor besluttede de at gå ud og befri hende næste dag. Men det var værst for Martin, han kunne næsten ikke klare det. Da de var kommet hjem gik Martin direkte ind på sit værelse og lagde sig i sin seng og begyndte at græde. Han kunne jo godt lide Cecilie og hvad nu hvis hun aldrig kom igen.

Kapitel 4.

Næste morgen mødtes de igen i skolen og aftalte hvornår de skulle gøre det. De havde idræt i de to første timer og det var Martins yndlingsfag, men han gad ikke lave noget. De skulle ud og løbe på øen. De løb 1 km. Sofie og Victor løb sammen, Martin løb alene, men han var en af de hurtigste så der for løb han i spidsen.. Imens han, løb tænkte han på hvem Morderen kunne værre.

Han kunne ikke komme i tænke om, at han havde hørt om en Morder på øen.

Martin løb hurtigere, da han så målstregen. Han kom først i mål og fik en tid på

6,67. Et stykke tid efter kom Sofie og Victor. De kom på 6 og 7 pladsen. De gik tilbage til skolen, da læren kom.

Da de var kommet tilbage, gik de ind og klædte om. De havde Matematik bag efter. Efter idræt var det kedeligt, og dagen gik helt vildt langsomt. Efter skole mødtes de ude foran skolen, og aftalte at de gik hjem til Victor og lavede en plan for hvad de skulle gøre for at befri Cecilie og den plan de fik lavet gik ud på at Victor og Martin gik ind i grotten og gemte sig bag en stor sten.

De ville så komme frem når Sofie kom. Hun gik ned til grottens indgang og råbte: ”Giv mig min veninde tilbage!!” Så håbede de på at morderen ville komme ud og kigge hvem det var der råbte, og så kunne Martin og Victor befri Cecilie.

Kapitel 5.

Dagen var kommet de skulle ind i hulen for at befri Cecilie, det var på tide for hendes forældre kunne ikke forstå hvorfor hun ikke kom hjem. Sofie gjorde sig klar og drengene gemte sig. Cecilie stod bundet op af en pæl derinde hun så ikke så godt ud hun så ud som om hun ikke har spist i alt for lang tid.

Sofie stod og larmede så morderen ville komme frem det virkede så drengene kom ind til Cecilie, men Sofie blev alt for bange for morderen han stod med en kniv i hånden og gik stille og roligt hen mod hende. Hun løb væk fra hulen hvilket ikke var en del af planen!

Så morderen løb efter. Drengene nåede frem til Cecilie og befriede hende det hun havde været rigtig bange men hun vidste Martin ville komme og redde hende. Cecilie gav Martin et langt og dejligt kys, Martin blev total glad og forelsket! Da de var på vej ud kom morderen tilbage fra jagten efter Sofie.

Han havde hende ikke med, så hun havde det nok godt men hvordan skulle de nu komme ud når morderen var der?! De gemte sig inde i et slags skab, indtil han skulle sove. Morderen så at Cecilie var væk og blev rasende. Han skulle have brugt hende til et forsøg!

Han bandede og svovlede! Han var rigtig sur børnene blev bange og blev enige om de bare skulle løbe ud rigtig hurtigt det gjorde de så, han så dem og løb efter morderen faldt og slog sin fod. Børnene så det og stoppede op og stod og grinte af ham. Så rejste han sig hurtigt op og trak en pistol! De løb, men Cecilie faldt over en sten og kunne ikke nå at rejse sig og komme væk, Martin så det og vendte om og bar hende ud Cecilie blev rigtig glad og sagde tusind gange tak jeg vil gøre alt for dig!

Det var så lidt sagde Martin rigtig stolt. ¨Den ting der gøre alt¨ sagde Martin, Ja sagde Cecilie. Vi kunne sådan måske blive kærester eller sådan noget hvis du vil? Victor hviskede til Martin godt gået Martin du har hende nu! Øh ja jeg vil! Selvfølgelig vil jeg det du har reddet mit liv Martin!

Ja det har jeg vist. Sagde Martin. Er vi så kærester sagde Martin? Ja vi er! De krammede deres første kæreste kram den dag. Det syntes de begge var rigtig fedt!

...fortsættelse følger...!