De kolde øjene - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse.

Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem,De fortabte sjæles hus,Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset, Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng, Spøgelses huset, Lisas liv, Gyselig kærlighed, Peter og Oliver - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

De kolde øjne - 2. del

Skrevet af Philip & Daniel, 6. d. på Vanløse Skole.

Kapitel 6.

De stod bare lidt væk fra hulen og stod. Så sagde Victor jeg går hjem nu og det samme gjorde Sofie. Der var bare Martin og Cecilie tilbage. ”Nå.” sagde Martin skal vi gå hjem til mig. Cecilie svarede ja. Så de gik hjem til Martin det var okay med Cecilies forældre.

Da de kom hjem til Martin lagde de sig med det samme til at sove det havde nemlig været en meget lang dag. De lagde sig op i Martins seng den var ikke så stor så de blev nødt til at lægge tæt sammen. Men det havde de heller ikke noget problem med. De lå og talte om det der var sket i dag. Men Cecilie var træt så hun ville helst sove.

Hun kyssede Martin godnat og hun lagde sig tæt på ham og nussede med Martin. De tog meget af tøjet af fordi det blev for varmt. Så til sidst lå Martin underbukser og Cecilie i bh og g streng. Men var lige meget synes de. De var jo kærester. Cecilie vågnede i løbet af natten fordi hun ikke kunne sove. Så hun vækkede Martin. Martin forstod ikke hvorfor han blev vækket.

Så han var helt rundt på gulvet. Men så sagde Cecilie at hun ikke kunne sove. Og så forstod Martin det. Cecilie lå næsten ovenpå Martin fordi hun ikke kunne sove. De lå igen og talte mig nu talte de om at kysse og sådan noget. Martin ville gerne kysse med Cecilie og Cecilie ville også gerne kysse med Martin.

Så spurgte Martin om de skulle kysse og det var Cecilie selvfølgelig med på så de lå ovenpå hinanden og kyssede men det blev hurtigt til at snave. De vågnede ved at vække uret ringede. Klokken den var fire om morgnen. Martin blev sur fordi at de først skulle møde klokken 8.

Men Cecilie var også vågnet så de gad ikke lægge sig til at sove igen. Nu var de jo oppe. Martins forældre var ikke vågnet så de skulle være stille. Cecilie tog tøj på hun havde nemlig ikke så meget tøj på og hun frys. Imens gik Martin ned og tog morgenmad. Cecilie gik ned til Martin. Hun havde en rigtig pæn og stram bluse på så hendes bryster kom meget frem!

Og hun havde også shorts på men hun havde ikke nogle leggings på. Det tændte virkelig Martin. Hun gik hen til Martin og kyssede ham på munden. Martin sagde ikke noget for nu kom hans forældre. Og det betød at han skulle i skole. Så de pakkede tasker og gik over i skolen.

Kapitel 7

Da de kom hen i skolen var Victor og Sofie ikke kommet endnu. Men det var Marcus – desværre. Da de kom tæt på piftede Marcus på drillemåden og hurtigt gav Martin ham en mavepuster. Cecilie fniste. Så kom Victor og fem minutter efter kom Sofie.

Victor syntes de skulle gå ud i grotten igen og se hvem morderen var. Det syntes de var en god idé og det gjorde de så efter skole, men i engelsktimen skrev Cecilie noget til Martin. De var begyndt at sætte sig ved siden af hinanden. Hun skrev at hun ikke var helt sikker på om de skulle gøre det alligevel, men så skrev Martin at han nok skulle passe på hende.

Så blev hun mere sikker på om hun skulle gå derud. Efter skole gik de ud til grotten og gik derind. Denne gang gik Victor forrest og lyste med lygte. Han var ivrig efter at komme derind og afsløre morderen. Victor sagde at de denne gang bare skulle løbe hen til ham og tage hans maske af. Så løb de. De ledte i hele grotten.

Men morderen var der ikke. De gik skuffede ud og gik bare hjem. Undtagen Martin og Cecilie. De blev der ude for at være lidt sammen. Martin gik hen til en sten og satte sig, han tænkte på natten og, alt det der var sket. Cecilie gik hen til ham, og de begyndte at tale sammen. Martin spurgte Cecilie om de skulle gå ind i grotten fordi, han havde en ide om at der var noget der inde, de havde overset.

Hun ville helst ikke, men gik med til det til sidst. Martin gik forrest og, lyste der ind. Han havde fået lommelygten af Victor. De gik sammen helt ind i grotten og, undersøgte alt, næsten alt. Martin så at der var en slags kirkegård, han forstod det ikke helt. En kirkegård inde i en grotte? De gik der hen og kikkede på det. Cecilie blev bange og, ville gå ud. Men Martin sagde at, hun skulle blive.

På kirkegården var der gravstene. Martin gik hen og undersøgte en af dem. Der stod Martin P. Hansen. Han fik et chok og, trådte to skridt tilbage. Cecilie spurgte hvad der var Martin sagde kig på gravstenen. De gjorde hun og stod bare og stirrede på stenen. Så sagde hun det kan ikke passe. Nej! Svarede han. Han kikkede over på nogle andre sten, og der stod Victors og Sofies efternavn.

Hvor er min gravsten så? De ledte efter det lige pludselig, så de hendes navn stod med store bogstaver på væggen, det var skrevet med blod!?

Kapitel 8

Cecilie gik væk fra væggen, og kikkede Martin i øjne. ¨tror du det betyder noget¨ spurgte hun. ¨Nej det tror jeg ikke sagde han ¨?¨lad os gå ud her fra¨ De gik ud der fra hjem til Cecilie. De følges ad hen af landevejen, lige pludselig kom, der en bil med fuld knald på, og bremsede lige foran dem. Cecilie fik et chok, og sprang tilbage.

Martin løb hen for at se hvem det var der sad i bilen. Inden han kunne nå hen til bilen, kom morderen ud af bilen med en kniv i hånden. ”BLIV VÆK” råbte Martin til morderen. Men morderen kom tættere på. Lige pludselig kastede han kniven direkte mod Cecilie. Det var et så hårdt kast at Cecilie ikke kunne nå at bevæge sig men Martin var hurtig.

Han nåede lige at række en hånd ind mellem Cecilie og kniven, så der skete ikke noget med Cecilie men Martin fik jo kniven i hånden så han blødte sindssygt. Morderen skyndte sig ind i sin bil og køre. Cecilie gik i panik og ringede efter en ambulance. Den kom efter to minutter og da var Martin faldet lidt til ro men det gjorde selvfølgelig stadig ondt.

Lægen der kom sagde at det ikke så godt ud. Han sagde de skulle køre på hospitalet med det samme. Da de kom ud på hospitalet blev Martin hurtigt kørt ind på en stue og Cecilie ringede efter Martins forældre. De kom rigtig hurtigt og Martins mor græd meget og kunne slet ikke forstå hvad der var sket med deres søn. Der var gået tre timer da lægen kom ud. Han så trist ud i ansigtet og det tog lang tid før han sagde noget til Martins mor og far.

Endelig sagde lægen noget, men det var ikke godt. ”Jeres søn… er… død… Han forblødte…” Lægen var lige ved at græde. Han satte sig ned. ”Jeg gjorde alt hvad jeg kunne…! Men det var jo ikke nok! Undskyld Undskyld UNDSKYLD!! Jeg er en dårlig læge jeg…” men forældrene var for længst gået.

De var gået ind til Martin. Men Cecilie lå oven på ham og græd. Pludselig begyndte Cecilie at snave ham vildt. Martins forældre kiggede med store øjne og vendte med det samme om igen og gik ud til lægen. ”Hvad er det for noget??” ”…Hvad?? ” ”Ja Cecilie ligger inde på sengen oven på Martin og… Nej gå selv ind og kig.” Lægen gik ind og kiggede og så at Cecilie sad og grinte.

Så kiggede lægen på Martin som lå med åbne øjne og prøvede at få alt det udstyr han havde på af. Lægen begyndte også at grine og bagved grinte forældrene også. Næste dag kørte de hjem og en uge efter var Martin klar igen og ringede efter sine venner, Sofie Victor og Cecilie. De gik direkte ud til grotten og kaldte på morderen. Han svarede ikke og de gik ind i hulen.

Da De kom ind til der hvor han boede så de at han sad sammen med Marcus. Han sad uden maske på. De fire kiggede på hinanden og så løb de hen til ham og overfaldt ham. Marcus sagde ”Nej hold op lad ham være.” ”Hvad?!?! Sagde Martin. ”Han er min far jo!”

”Er han din far??” spurgte Victor