Transsylvaniens rædsler - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse.

Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem,De fortabte sjæles hus,Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset,Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng, Spøgelses huset, Lisas liv, Gyselig kærlighed, Peter og Oliver, De kolde øjne - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Transsylvaniens rædsler - 1. del

Skrevet af Thor Binderup, 6. v. på Kirkebjerg Skole.

Flænset. Bogstaveligt talt flænset. Det var umuligt at se det der lå på jorden engang havde været dreng. Hovedet var fuldt af rifter. Fra en slags kløer. Ligesom ulvekløer. Men selvom det her var Transsylvanien – Draculas hjemsted – var der selvfølgelig ingen der troede på den slags historier.

Adrian stod som forstenet. Det brænde hans mor havde sagt han skulle hugge, havde han fuldstændig glemt. Tankerne fór gennem hovedet på ham. Hvem var det? Hvad var der sket? Hvad skulle han gøre? Det sidste gav sig selv. Han skulle selvfølgelig løbe hjem og sige det til de voksne.

Han startede med at gå. Her i mørket blev man let overmandet af lumske tanker. Mon morderen stadig var i skoven? Gik uhyret og lurede på ham i mørket? Så begyndte han at løbe. Uhyret kunne lure bag hver eneste træ og der var mørkt, meget mørkt. Den kunne stå 5 meter væk og han ville stadig ikke kunne se den. Han holdt et fast greb om øksen. Den fredelige økse som han havde brugt til at hugge brænde med, var ikke længere så fredelig.

Nu var han klar til at forsvare sig med den. Han var næsten ude af skoven nu. Nu kunne han se husene i Kødby. Han spurtede nu som havde han ild i røven. Op ad indkørslen også ind af døren. ”Der ligger et lig ude i skoven!” Råbte Adrian så højt han kunne. ”Du har en sund fantasi min dreng” Svarede hans mor glad. ”Har du noget brænde med hjem?”

”Mor det er rigtigt! Det passer!”

”Er du sikker på du har det godt? Man kan nemt blive forkølet eller få lungebetændelse, ude i den mørke skov”. Nu gik han ud i køkkenet og kiggede hende dybt i øjnene. ”Mor send nogle mænd ud i skoven!” Sagde han bestemt. ”Okay, Okay. Men hvis du driller får du 14 dages stuearrest.” Hun gik ud og tog den gamle telefon, hvor man skulle dreje hjulet hen til tallene og drejede nummeret til slagteren.

Hun talte i lidt tid med slagteren og lagde så på. ”Han og nogle af de andre mænd er på vej ud i skoven” Sagde hun stille. Adrian spurtede ud i gangen og begyndte at tage sine skovhuggerstøvler på og derefter jakken. ”Åh gud Adrian, du skal da ikke med” Sagde hun forskræmt. ”Det er du alt for lille til!”

”Ej mor, jeg er 13 år. Det var også mig der opdagede liget”. Sagde han surt. ”De har ikke brug for dig. Jeg har fortalt at det er ude ved brændepladsen, der hvor du hugger brænde. Gå op på dit værelse”. Sagde hun bestemt og uden at tøve. Han flåede jakken af og trampede op ovenpå. Hvad bildte hun sig ind? Selvfølgelig skulle han med ud i skoven, det var jo ham der havde opdaget liget. Han overvejede et kort øjeblik og snige sig ud, men droppede det da han vidste at mor hørte vildt godt og ville være over ham som en høg.

Han gik ind på sit værelse og smækkede døren efter sig. Han stillede sig foran spejlet og kiggede på sig selv. Stadig brune øjne, mørkt karseklippet hår og 170 høj. Han havde efterhånden også fået en del muskler. Kunne hans mor virkelig ikke se at han var stor nok til at komme ud i skoven? Nu skulle han ikke tænke mere over det. Det ville alligevel ikke hjælpe noget.

Han var nødt til at finde ud af noget mere, om historierne der findes om Transsylvanien. Han boede trods alt også midt i det. Nu ærgrede han sig igen over at han boede i en by, midt i en mørk skov. Hvis det brændte i byen ville brandvæsenet ikke engang nå frem før hele byen var brændt ned. Hvis der overhovedet var nogle der ringede til brandvæsenet.

Det var så langt ude på landet at udviklingen nærmest var 60 år bagefter. Som om at årstallet var 1940, selvom at der stod 2009 på kalenderen. I den her provinsby havde man ikke engang mobiltelefoner, og der var også kun en computer i hele byen. Det gav ham en ide! Han skulle vide noget mere om Uhyrer i Transsylvanien. Det skulle han bruge en computer til.

Men som sagt var der kun 1 computer i hele byen. Og den var hos slagteren Cesc, som tidligere var smed. Cesc den strengeste, stærkeste og mest frygtindgydende mand i hele byen. Og han ville under ingen omstændigheder låne sin computer til Adrian. Der måtte lægges en plan. Han SKULLE ind på den computer.

Kapitel 2: Indbrud

Det var ca en uge siden at Timon var død. Men i dag skulle der ske noget andet. Han skulle indtil Cesc computer. Han havde lagt en perfekt plan. Ned til mindste detalje, ligesom de film man så en gang om måneden i forsamlingshuset. Han vidste godt hvad han skulle gå efter på computeren. Mændene havde også fundet noget andet ude i skoven, de havde fundet spor, efter fire fødder. Fødder med klør, store klør. Og det var ikke menneske fødder.

Når han var kommet ind på computeren skulle han søge på noget der hed google. Han skulle søge på noget i retning af ”Transsylvaniens Uhyrer”. Det havde han hørt om i skolen. Men nu gik han jo ikke i skole mere. Han havde bestået alle 7 klasser man skulle her. På google skulle han kigge efter noget der var 2,5 meter langt, en 1 meter højt, havde kløer som en bjørn og lange tænder. Det havde han hørt efter skaderne på Timon og på sporene. Det var Timon han havde fundet ude i skoven. Lille Timon på 10 år. Hans familie var i chok.

De havde ikke været ude for en dør siden de havde mistet Timon. Timon havde været ude og hugge brænde. Ligesom Adrian. Nu var det ikke børnene der huggede brænde mere. Nu gik der altid 2 voksne den ene med øksen til at hugge brænde, den anden med et haglgevær der skulle beskytte dem hvis der kom noget.

Det var også derfor han var nød til at finde ud af noget om uhyret, for Timons familie skyld. Og selvfølgelig også for Timon skyld. Han gjorde sig klar til at gå, men først skulle han lige bruge telefonen. Han tastede Cesc nummer. ”Hallo det er Cesc” lød det i den anden ende af telefonen.

”Hej, det er Biler og Traktorreparation. Vi har en butik i en by i nærheden af i hvor du bor. 2 timers kørsel væk. Den hedder Geovina, altså byen. Vi har hørt at du er en stærk mand og tidligere smed og vi har brug for en smed til reparation af nogle maskiner. Den nuværende smed er syg.”Sagde Adrian med et smil på læben.”Hvad får jeg for det?” Sagde Cesc interesseret.

”En timeløn på 500 kr” Det burde være nok tænkte Adrian. ”Jeg er der inden for 2 timer!” ”Fint. Farvel” Ha! Der fik jeg ham godt nok. Tænkte Adrian glad. Nu behøver jeg blot vente 20 minutter også gå i gang med resten af planen. Tiden gik… 10 tilbage…… 5 minutter tilbage. Nu kunne han gå. Han gik ud i entreen. ”Mor jeg tager lige ud i byen og går en tur” Råbte han ud til hende. ”Ja ja, men pas på du ikke falder, der kan jo være så frygteligt glat.” Råbte hun tilbage.

”Du er altid så bekymret”. Sagde han og smuttede ud af døren. Nu skulle planen gennemføres. Han gik ud af indkørslen og gik rask ned af fortovet. Cesc boede i den anden ende af byen så det ville tage cirka 10 minutter og gå. Der skete intet udsædvanligt på turen. Nu var han 200 m fra Cesc hus. Nu skulle det hele være præcist. Han mærkede efter om han havde alting i lommerne. Det var vigtigt ingen så ham gå ind i Cesc have.

Han tog sin hjemmelavede røgbombe op af tasken. For 1-2 år siden havde det været hans helt store hobby at lave små bomber, fx røgbomber. Nok var det langt ude på landet men her lavede man også ballade. Han havde lært de små fra 4. Klasse, at lave røgbomber. Så nu var det ret normalt at de kastede røgbomber ind i folks haver, også spurtede væk. Men dette skulle tage alle folks opmærksomhed så han kunne komme uset ind til Cesc hus.

... fortsættelse følger...!