Transsylvaniens rædsler - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse.

Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem,De fortabte sjæles hus,Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne, Indbrud i huset,Det usynlige, Katte øjne, Hvem var han, ham lille dreng, Spøgelses huset, Lisas liv, Gyselig kærlighed, Peter og Oliver, De kolde øjne - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Transsylvaniens rædsler - 2. del

Skrevet af Thor Binderup, 6. v. på Kirkebjerg Skole.

Han tog lighteren, tændte røgbomben og kastede den diskret ind i tøjbutikken ved siden af. Han gik om bag det store træ og trak elefant huen over hovedet, bare for en sikkerheds skyld. Så spurtede han væk fra træet og kastede sig ind i Cesc hæk.

Han møvede sig igennem buskadset og blev stukket af adskillige torne. Da han var kommet ind i haven stillede han sig og kiggede ud på gaden. Røgbomben var stoppet men man kunne stadig lugte lugten af brændt plastic. Folk var strømmet til butikken og der var sandsynligvis ingen der havde set ham. Butiks ejeren burde faktisk være glad for nu havde han da kunder i butikken.

Nu skulle han ind i huset. Når Cesc kom hjem skulle der ikke være nogle spor. Hvis der var, ville Cesc krydsforhøre alle og ville finde ud af sammenhængen mellem Adrians gåtur, røgbombe osv. Han tog nålene frem fra sin mors sykasse. Dem skulle han bruge til at dirke døren op ned. Han gik op til hoveddøren og stak til nålene ind i låsen.

Det havde han også haft som hobby for 2-3 år siden. Låsen var sikkert bare fra en discount butik, for det tog kun 30-40 sekunder og dirke den op. Nu var han inde i entreen. Der lugtede af kød og gamle sokker, og han var i hvert fald ikke noget ordensmenneske. Der var gamle øldåser, sokker (Der kom lugten fra), rester fra aftensmaden og en masse regninger.

Nu skulle han finde computeren og han havde ingen anelse. Det var det eneste svage punkt i planen hvis Cesc havde gemt computeren. Der var to etager i huset, kælder under jorden og en over stueetage over jorden. Han startede med at lede i stuen og køkkenet, og det var et stort rod. Efter et par minutter havde han allerede kvalme på grund af lugten.

Men stadig ingen computer. Så gik han videre til soveværelset, der var en stor 2 personers seng, og indtil videre var det det reneste han havde set. Han gik over og gennemrodede forsigtigt kommoden ved siden af sengen. Han fandt intet udsædvanligt bortset fra et snavset billede, i nederste skuffe. På billedet var der en meget smuk kvinde i en flot lang hvid kjole. Ikke en falsk skønhed som i filmene hvor heltinden er pumpet med plastic.

Men en ægte skønhed, som man ikke kunne få øjnene fra. Billedet måtte være gammelt da det var i sort hvidt. Han skyndte sig at lægge billedet tilbage, og småløb videre til næste rum. Der er sgu ikke tid til sådan noget pjat, skældte han ud på sig selv. Han undgik omhyggeligt at vise sig i vinduerne, da det kunne være det der afslørede ham. Han gik ned ad kældertrappen og ind i første rum på højre hånd. Og der stod den jo, computeren han havde ledt efter.

Nu skulle han bare tænde den. Han ledte lidt og fandt så en on/off knap. Han trykkede på knappen og den begyndte at starte op. Han kastede et blik på sit ur og så at han havde brugt 15 minutter. 25 minutter hvis man også talte gå turen med. Nu var computeren klar. Der var heldigvis ingen kode på. Han dobbeltklikkede på ”INTERNET EXPLORER”. Den åbnede mirakuløst google fra start. Han trykkede i søgefeltet og skrev ”Uhyrer i Transylvanins”.

Stavning havde aldrig været hans stærke side, men han gjorde det så godt han kunne. Den loadede lidt og kom så op med en ny side. Det første indslag var ”Du er et uhyre Fritzel!” Beskrivelsen var: Uhyret Fritzel fra Østrig har holdt en kvinde fanget i 24 år! Det var nok ikke ham der havde angrebet Timon. Næste var til gengæld lidt mere relevant. Overskriften var ”Dracula i Transsylvanien!” Beskrivelsen bestod af ”Er varulve og vampyrer stadig levende?” Han klikkede hurtigt ind på den. Siden hed ”Wikipedia.org”. Der stod:

Findes der virkelig vampyrer og varulve i Transsylvanien og er de Draculas håndlangere? En række mord henviser til at de stadig eksisterer. Alle ofrene er blevet revet op med kløer eller blev bidt i halsen eller nakken. Dem der er blevet bidt har fået suget mange liter blod ud af kroppen hvorefter ofrene har ligget og visnet. Tilsyneladende har morderne ikke gjort sig store anstrengelser for at sløre deres spor.

Der er fundet spor efter kløer og fire fødder, ved dem der er blevet revet op, og fødder med ekstra lange negle ved dem der er blevet suget ihjel. Sporene peger kraftigt i retning af vampyrer og varulve. Varulve slagter deres offer og drikker deres blod. Vampyrer overfalder deres offer og bider dem i halsen/nakken og suger blodet ud af dem.

Både vampyrer og varulve ernærer sig ved blod. I historierne er de også begge to Draculas håndlangere. Så spørgsmålet er om der er vampyrer på spil i Transsylvanien?”

Det var information man kunne bruge til noget, tænkte Adrian. Nu skulle han ud. Men nu hørte skridt i etagen over. ”Der gik jeg lige glip af 500 dask, på grund af det gamle skrog motor ikke virker. Mutu skal tage sig sammen når han ikke engang kan reparere en motor” Sagde stemmen ovenfra. Nu viste Adrian hvem stemmen tilhørte.

Og det var ikke godt, det var Cesc. Nu skulle han hurtigt ud herfra. Han slukkede computeren og skyndte sig ud af værelset. Hans hjerte banken gik helt agurk og han var lige ved at skrige. Han skyndte sig videre gennem kælderen og ind i det sidste rum i gangen. Hvorfor han gik ind i det rum vidste han ikke præcist, men det var ikke et rart syn der mødte ham.

Der hang bloddryppende kød ned fra loftet. På den ene væg var der poser med blod og store slagter knive. Han var lige ved at snuble over noget på gulvet. Han kiggede ned og så at det var en bog. Han stak den hurtigt ind under trøjen. Nu kunne han høre skridt på trappen. Han stillede sig op igen og så et vindue i den anden ende af rummet. Han skyndte sig hen og åbnede det. Han hoppede ud i friheden og løb ud på vejen.

Han havde slet ikke tænkt på at nogle kunne have set ham. Det så det heldigvis ikke ud til. Det havde været på et hængende hår. I forvirringen havde han heldigvis nået at lukke vinduet. Han skyndte sig videre på vej hjem. Han havde helt glemt bogen under trøjen.

Først da han var kommet op på sit værelse derhjemme mærkede han bogen. Han tog den op i lyset og studerede den nærmere. Omslaget var fuldkommen sort. Han åbnede bogen, og blev skuffet. Første side var blank. Han vidste ikke hvad han havde ventet men det var ret kedeligt den bare var blank. Han slog op på næste side og skuffelse forsvandt straks men kom igen.

Det gode var at der var noget på siden. Det dårlige var at tegnene var helt uforståelige. Lige pludselig tabte han bogen på gulvet. Da han kiggede ned på den gav tegnene pludselig mening. Det var først nu han opdagede at han havde vendt bogen på hovedet. Der stod:

Til dig der læser denne bog: Alt hvad der står i denne bog er sandt. Men hvis du har læst den skal du ikke regne med at leve meget længere. Denne bog indeholder nogle af de mest mørke hemmeligheder i Transsylvanien. Denne bog tilhører ikke dig. Den tilhører mig. En Vampyr.

Skriften var snørklet og gammeldags. Skriften var rød, blodrød. Men ikke frisk blod som når man faldt i skolegården. Gammelt blod. Han bladrede videre til næste side. På den ene side stod der ”Før” og så var der et håndtryk fra et menneske. På den næste side stod der ”Efter” og nedunder var der et til håndtryk til. Men det var ikke fra et menneske. Det havde kløer. Ikke negle, men kløer. Lange kløer. Han bladrede videre til næste side. Der stod:

Denne bog er skrevet til min elskede Adeliene. Hvis du ikke er Adeliene, så lad være med at læse denne bog.

Gad vide hvem Adeliene var? Han bladrede videre til næste side. Der stod:

Kære Adeliene. Den 13. maj, 2009. Du er død nu. Det der nager mig mest ved din død, er at det er min skyld. Min skyld at du er død. Nu tænker du sikkert at jeg bare er fortvivlet og forvirret. Men det er min skyld. Jeg er et uhyre, et af de mørkeste væsener i verden. Det er min største hemmelighed. Ingen ved det bortset fra denne bog og mig. Jeg kan ligeså godt sige det. Jeg er et uhyre. Et monster. En varulv.

En gang om måneden – kun i maj er der 2 - er det fuldmåne. Den aften var det fuldmåne. Når det bliver fuldmåne sker det. Jeg forvandles til en varulv. Jeg har ikke kontrol over mine handlinger. Jeg bliver rasende, ukontrolleret og blodtørstig. Måske er jeg lidt af en gnaven mand i virkeligheden, men ikke i nærheden af når jeg er varulv. Nu er det flere år siden at du er død. Men jeg har først taget mig sammen til at skrive det nu.

Jeg fortalte de andre i byen at du var gået fra mig. Fredeligt. At du var rejst hjem til din mor, i Italien. Men det er ikke sandheden. Det var mig der flænsede dig op og drak dit blod. Eller ikke mig. Det var mit andet jeg. Varulven. Nu har jeg gjort det igen. Jeg har kunnet kontrollere mine handlinger, siden du gik bort. Jeg er startet som slagter og så kan jeg ernære mig ved dyreblod. Men for 2 dage siden skete det igen.

Det var et barn, med en lys fremtid. Jeg kan ikke huske at jeg gjorde det. Jeg ved bare det var mig, for hvem skulle ellers have gjort det? Jeg ved at jeg kan få fjernet varulven i mig. Men det er ikke let. Det kan kun ske hvis nogen dræber varulven. Og hvem skulle det være. Kun en med et stærkt hjerte og et stort mod kan gøre det.

... fortsættelse følger...!