De fortabte sjæles hus

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, og Morderens hjem - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

De fortabte sjæles hus

Skrevet af Kim, Olmo, Badr & Christian, 6. c. Vanløse Skole.

Tony og Jack var hjemme hos Chris. De tre venner gik i 7. klasse på Vanløse Skole.

Chris var den modige af de tre, Jack var den kloge og Tony var den sjove. De havde aftalt at de skulle overnatte i det forladte hus for enden af vejen, selvom de vidste, at dem, der var gået ind i det hus, aldrig var kommet ud igen.

Græsset på plænen var ikke blevet slået i lang tid, fordi ejeren var for forsvundet fredag d. 13. i sidste måned. Drengene havde taget soveposer og lommelygter med for at sove i huset. Da det blev mørkt sneg de sig ud af Chris´ hjem og gik over til det forladte hus for enden af vejen. Da de gik ind i huset, så de e

n skygge. De blev bange og ville tænde lyset på kontakten, men det viste sig at være en knage til en frakke og ikke en lyskontakt.

Efter et stykke tid, fandt de det sted, hvor de ville sove. Rummet lignede en stue blandet med møbler fra et soveværelse, og der lå hvide lagener over alle møblerne. Midt om natten vågnede Jack af nogle lyde, han vækkede de andre. De tændte deres lygter og gik ned mod stuen, fordi de synes, at lyden kom derfra.

I stuen var der mange billeder af ham, der havde ejet huset, og det var som om et par af billederne kiggede på dem hele tiden. Chris var meget nysgerrig, han tog et af billederne ned, men det knækkede. Så faldt der en konvolut ud af billedrammen med et kort over huset. Tony tog kortet og så på det, der var tilsyneladende et hemmeligt rum. Tony kunne ikke læse, hvad der stod, så han og de andre gik hen mod det sted hvor det hemmelige rum var.

Da de kom hen til døren, begyndte Tony at ryste på hænderne, Tony råbte - Åben den dør. Chris åbnede døren, den knirkede og gik meget langsomt op.

Jack tændte sin lommelygte, og lyste inde i rummet. Der var støv og spindelvæv over det hele. Chris var modig nok til at gå ind i rummet og fjerne spindelvævet, men pludselig rystede gulvet. Tony sagde ”Måske går huset af sig selv”. Chris sagde ” du skal ikke prøve på at være sjov!”.

Jack så en lem i gulvet han åbnede den straks, for at vise at han var modig og ikke kun var nørden. Jack gik ned af trappen Chris og Tony gik efter ham, men lige pludselig knækket en af brædderne så hans fod sad fast han kaldte efter Tony og Chris. Jack så noget levende han var bange hans hjerte havde aldrig slået så hurtigt før.

Chris og Tony skyndte sig ned for at hjælpe Jack op ad trappen de så også den levende ting de skyndte sig op og lukkede lemmen hurtigt. De tænkte alle sammen på hvordan de skulle komme ud. Mens de snakkede hørte de en uhyggelig stemme som sagde Forsvind! Tony sagde okay, mens han stammede.

Pludselig kom to skygger op af gulvet og tog Chris og Tony ned under gulvet og ned til kælderen. Jack var alene tilbage han måtte rede Tony og Chris, men hvordan skulle han rede dem. Jack gik ned i kælderen for at lede efter Tony og Chris. Nede i kælderen var det mørkt. Pludselig hørte han nogen råbe efter hjælp.

Var det Tony eller Chris? Jack gik hen mod råbet. Jack tog en dyb indånding. Råbet kom bagfra en dør, men da Jack lagde sit øre mod døren for at høre lydende var der ingenting at høre. Jack åbnede stille og roligt døren, hvor lydende var kommet fra. Da døren var blevet åben så han ind, men kunne kun høre en ånde fra et lille skab.

Jack tog fadt i skabshåndtaget og åbnede det hurtigt. Jack så, at Tony var inde i skabet. Og, at han var bundet fast mellem arme og ben. Jack skyndte sig at binde Tony op og spurgte ham om han var okay og, hvor Chris var, men Tony vidste ikke, hvor Chris var. Det gjorde Jack urolig på en sær måde.

Efter Tony havde forklaret, hvad der var sket begyndte de at lede efter Chris. Jack og Tony skulle til at gå op af trapperne da de høre en stemme bagved trappen. De gik der hen og åbnede døren. Chris løb ud af rummet. De spurgte hvordan han havde det, men lige pludselig begyndte der at komme ild ud af vægen. De løb hen mod trapperne og hen mod hoved døren, men den var låst de var fanget...

Morderens hjem - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Morderens hjem - 2. del

Skrevet af Yilmaz, 6. d. Vanløse Skole.

SÅ kom der noget mærkeligt nede i mandens kælder, det var en lille PISTOL, den

lagde der bare, vinduet var åbent, Mads havde lyst til at tage den, han hoppede hurtigt

ned i mandens kælder, han skulle lige til at tage den lille PISTOL, da han rørte den,

kom der et skrig, han fik et chok, han hoppede baglæns han lande på benene, så listede han baglæns, men hvad han ikke vidste var at manden stod bag ham med en kniv.

Så ramte Mads ham med PISTOLEN, han vendte sig hurtigt om han så manden, Mads sigtede imod ham, manden grinede bare småt, han pressede på af fyrings knappen, kuglen ramte manden i panden, han faldt om.

I det samme rejste manden sig og gik imod Mads, Markus hoppede ind i manden, han var ved at falde, men han var på benene igen, Mads kiggede bare på ham, så råbte Markus ,,LØB MADS LØB” Mads stod igen stille, men så løb han, Markus løb med, de løb ind i et rum der var ikke noget, ikke engang et vindue, manden løb os med ind i rummet, de stod foran hinanden.

Mads og Markus var bange, heldigvis havde Mads sin PISTOL på sig, manden stod ved døren, så pressede han på aftrækkeren, der røg en kule ind imod ham, men der skete ikke noget, det var som om at skyde i luften, manden var for hurtig, han var så hurtig at de ikke kunne se hvor han løb hen, så løb de ud af døren og spænede op i naboens hus, heldigvis var naboen ikke hjemme og døren var åben

De gik lidt rundt i huset, og kiggede på hvad der var, huset var stort der var forskellige rum, på være rum stod der hvad det var for et rum, så fandt de et rum der PISTOL rum, Mads var nysgerrig så han åbnede døren, der var forskellige PISTOLER han ville tage en, men der var meget kort tid, så han tog bare to DEAGLE’S.

Da han tog dem, kom der en lyd ude fra rummet, han skyndte sig lukke døren, og låste den stille og roligt, MANDEN kom hen foran døren, han træk i hånd taget, men han kunne ikke åbne døren, han gik videre, man kunne høre hans fod trin.

De åbnede døren, og gik ned ad gangen, og ned af trapperne, og ud af hoved døren, da de gik ud af hoved døren kom naboen op af trapperne, han spurgte hvad de lavede her, de sagde bare at de skulle spørge ham om noget, og at det nu var lige meget, naboen kiggede bare ondt på dem og gik op ad trapperne, Mads og Markus gik bare hen til porten, og ud af hus området, der var de ikke mere for den dag af.

De gik hjem til mads forpustet, de vidste ikke hvad de skulle lave, så de gik ud i baghaven, der kom der en mand, de blev bange, de vidste ikke hvem det var, de havde aldrig set ham før, så sagde Mads ,,hvem er du” han sagde ,,jeg er ny her i området” han kiggede ondt på dem, da han gik videre, kiggede de efter ham, Markus og Mads gik efter ham stille og roligt, men da manden var nået halv vejst, kiggede han langsomt bag sig.

DE gemte sig hurtigt, manden så dem ikke, det var godt, han gik videre, så stoppede manden hurtigt op, han gik ind i et sted, Markus og Mads så ham ikke, han forsvandt da han nåede ind i stedet, de gik efter ham de så ham ikke, hvor mon han kunne have gået hen, det var mystisk at han pludselig forsvandt…

De gik hen til et åbent vindue, de skulle lige til at hoppe der ned, så kom der en dreng han råbte alt muligt pis til dem, Mads vendte sig om han tog pistolen frem og trykkede på aftrækkeren, drengen faldt om, han havde en kniv og 300 kr. på sig.

Mads tog tingene, de gik videre, de åbnede vinduet helt så de kunne komme der ned det var en kælder, det var mørkt der nede, så de hoppede ned i kælderen, så tabte PISTOLERNE, de lå spredt ud over det sorte gulv, de kunne næsten ikke se dem, men så kom der et lille lyst, de tog pistolerne igen og gik videre.

Så så de en dør, de åbnede den, og gik der ind, det var rigtigt meget stort, det var som at være i et center syntes de.

Da de nåede ind i midten af det store rum, så så de NOGET BLOD, de listede lidt væk fra BLODET, da de gjorde det, var der nogle i nærheden af dem, personen var hurtigt væk, de så ikke særlig meget af personen, han forsvandt ligesom den mærkelige nye nabo tænkte Markus.

PLUDSELIG blev væggene dækket med BLOD.

DE blev bange.

De tænkte på hvad de skulle gøre, men de kunne ikke gøre noget, livet var fortabt for dem, der var ingen udvej, døren der blev lukket var der ikke mere, stedet og BYEN var mystisk, alt det de havde oplevet på et par dage og MANDEN I KÆLRDEREN som de hele tiden har set hjemme ved naboen, Markus og Mads.

Han var farlig, de kunne alligevel ikke gøre noget, men så listede de rundt, de kiggede omkring, og prøvede at finde noget.

MEN SÅ kom MANDEN igen, han var helt sort, han stod lige foran dem med en stor skarp KNIV, der var lidt blod på den, BLODET dryppede på gulvet, han havde et skævt smil, de løb væk, de havde ingen veje at løbe hen, I DET SAMME var MANDEN foran dem igen, HAN HAVDE EN MASKE PÅ, DEN VAR HELT SORT MAN KUNNE KUN SE HANS MUND OG ØJNE, OG DET SKÆVE SMIL, det var som om det var hans livs store drøm.

MANDEN tog den store kniv frem, han gik langsomt imod dem, SÅ ramte han Markus lige i maven, BLODET dryppede ud af hans mavesæk, Mads stod stille med åbent mund, det var som om det var DRØM, men det var det ikke, MANDEN vendte sig hurtigt i mod Mads, han smilte skævt igen, Mads blev bange, der var ingen steder han kunne løbe han, han var fortabt.

MANDEN forede ind imod Mads med KNIVEN, han UNDVIEDE, Mads løb alt det han kunne hen til et åbent vindue han skulle lige til at hoppe ud, men så tog manden fat i hans ben, han tog kniven og huggede den ind i hans fod, han kunne ikke løbe, manden rev fat i ham og hoppede op på ham, imens han lagde ned, kniv røg igennem panden på ham, det var slut for ham…

DE VAR DØDE…

Morderens hjem - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Morderens hjem - 1. del

Skrevet af Yilmaz, 6. d. Vanløse Skole.

Det var en aften i en MÆRKELIG by hjemme ved Markus, han var alene hjemme, Markuses forældre var hjemme ved Markuses fætter, men han gad ikke komme med, han ville hellere være hjemme og se en gyser film. Han spiste popcorn og drak sodavand, det var en dejlig aften hvor klokken var 22:00…

PLUDSELIG kom der en lyd i deres kælder, det var et højt skrig….!

Han blev bange. Så bange at hans ben rystede. Han listede hen til døren ned til kælderen, han åbnede døren der var meget mørkt, han kunne ikke se noget men der var lidt lys, trapperne var meget høje, så gik han ned til den anden dør, han åbnede døren men der var ikke nogle. Han listede lidt rundt der nede men han fandt ikke noget eller nogen, men der var BLOD på gulvet ….!

SÅ bankede det på døren. Han stod stille i et sekund, så gik han stille OG roligt op og kiggede igennem hullet, der var ikke nogle, så kom der flere skrig i huset. Han blev meget bange, han låste døren op, og tog sine nøgler og låste døren efter sig, så løb han hurtigt ud i baghaven, han vidste ikke hvor han skulle løbe hen, men så kom han i tanke om at hans forældre var hjemme ved hans fætter, han skyndte sig at løbe derhen.

Da han nåede frem bankede han på døren så åbnede Markuses onkel døren, han sagde: ,,hvad laver du på det her tidspunkt?” Markus svarede: ,,Jeg kom bare for at være sammen med mads”. ,,Når okay” :sagde han så, da Markus kom ind, gik han hen til Mads, Markus spurgte om han ville med ud, han sagde okay. Da de gik udenfor, så sagde Markus Hvad der var sket, hjemme ved ham, så sagde Mads: ,,Kom vi går der over og ser hvad det er’’

”Arg jeg tror ikke det er en god ide”: sagde Markus, Mads: ”kom nu er du en tøs?” Markus: ”Nej!” Mads: ,,kom bare lad os gå der over” ,,okay” svarede Markus. Da de nåede frem, gik de hen til baghaven og kiggede ind i vinduet ned til kælderen, der stod MANDEN…

Han havde en ØKSE……

Pludselig var han væk, de stod stille, de sagde ikke et ord til hinanden, så sagde Mads ,,kom vi går der ned”, Markus kiggede på ham med store øjne, han nikkede bare. De gik hen til hoved døren, Markus låste døren op, de listede hen til døren til kælderen, Markus åbnede den dør…

PLUDSELIG gik manden hen imod dem med øksen…

De løb, men så snublede Markus, over et bat, og slog hovedet ind i gulvet, han prøvede at rejste sig, men han kunne ikke smerten var for stærk, Mads løb hen til Markus, han løftede ham, og løb ud af hoved døren, og over vejen, Mads boede jo i nærheden, det var ikke særlig langt, hvor Mads skulle løfte ham, så nåede de frem hvor Mads boede Mads løftede ham hjem, ind i Mads værelse, de sad der lidt.

Så sagde Mads: ,,Det var tæt på ikke?” ,,Jo” Sagde Markus, han havde ondt i hovedet…

Så lagde hans øjne sig langsomt… Han faldt i søvn…

Næste dag.

Markus vågnede med et Z, han rejste sig op, han opdagede at han var faldt i søvn hjemme ved mads, han kiggede sig omkring men mads var der ikke, han gik ud i køkkenet der stod han så, Mads kiggede på Markus og sagde ,, kom vi går der over igen!!” Markus nikkede bare… Markus var træt så han sad bare på en stol.

SÅ kom der et råb nede i Mads kælder, han tog en kniv om løb der ned, han så MANDEN fra i går, mads løb imod ham, han var væk et øje blik, så var han hende ved døren, mads løb imod ham igen med kniven, han ramte ham, men så forvandt manden… Tidligere på dagen tænkte Mads på hvordan MANDEN FORSVANDT. Men så kom han i tanke om at han ramte manden med kniven, han tog hurtigt sin kniv frem, der var BLOD på den…

Han gik ned i kælderen igen, han kiggede på gulvet der hvor han ramte manden, der var blod drypper på gulvet, det førede ind til rummet hvor der var værktøj, han listede der hen og åbnede rummet. Han stod stille, der var et hængt menneske, Mads kendte ham det var en af deres nabo, Mads blev meget bange, men så listede han hen til døren, han vendte sig rundt, der var blod over det hele…

Han løb hurtigt op til Markus, han sad bare og dovnede den af, så sagde Markus: hvad er der sket?” ,,kom og se!” Sagde Mads.

Da de gik ned i kælderen, var der ikke noget, Mads blev forvirret, den hængte mand var der ikke og blodet var der ikke, han blev bange meget bange, han stod stille, Markus kiggede bare rundt, han vidste ikke hvad han skulle kigge efter, så han stod bare stille, så gik de op i stuen og så tv, så ringede det på døren, Mads gik hen og åbnede døren, det var deres nabo, han hadede børn, som om det var hans fjender.

Han sagde: ,,er dine forældre hjemme?” ,,nej” sagde Mads ,, Hvor er de henne!?” sagde manden,,det ved jeg ikke” sagde Mads ,,HVORFOR VED DU DET IKKE!?” Sagde manden. ,,jeg ved det bare ikke!!” sagde Mads ,,okay!” sagde manden og gik sin vej.

Mads tænkte bare hvor han kom fra, men det er mystisk at han pludselig kom. Han gik hen til Markus, de sad bare, Mads tænkte på det i kælderen, han havde lyst til at gå der ned, men han ville sikkert blive bange, den hængte mand var hans nabo, Mads syntes at det var skummelt med manden der lige kom og manden i kælderen der var hængt, og ham der snusede rundt der nede, hvad mon han lavede, Mads ville bare bruge sin kniv på manden, men han kunne ikke, han var ikke stærk nok, han havde brug for hjælp, med Markus var det ikke nok hjælp, han ville have hjælp fra hans venner men ar det nok, Mads tænkte på om han selv kunne klare det, men det kan han sikkert ikke, han burde have hjælp, hjælp af hans venner, men hvornår skal det ske.

Det var skummelt.

Markus og Mads sad bare, de vidste ikke hvad de skulle lave, så foreslog Markus om de skulle gå ud, han sagde okay, da de gik ud, gik de hen til naboen, de udspionerede ham, de listede ind i hans have, der var manden så, ham Mads så der var hængt, det lignede ham da. De gik lidt rundt i hans have, der var mærkelige ting.

... fortsættelse følger...!

Forbrydelsen - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt en historie, og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Forbrydelsen - 2. del

Skrevet af Alexander Nicklas , 6. d. Vanløse Skole.

Kapitel 5. De mystiske ting

De råbte vend dig om! Manden med ryggen til stod og lavede noget med nogle mystiske ting, ingredienser han drak nogle af dem. Det var grønt, rødt og alle mulige farver.

Han stod et lille stykke tid efter at havde drukket det. Så råbte han, et eller andet og vendte sig om.

Så sagde Nick det er ham… hvordan kan han overleve 4. sal og et kniv stik i halsen? Han kom nærmere Nick kunne mærke hvordan hans ben rystede. Han kom nærmere Nick havde en lommekniv i lommen, ikke så stor, kan ikke gøre skade tænkte Nick.

Men så, så han at Alex havde hånden ved sin Colt. 45. Chefen kom nærmere hans ryg, så meget mærkelig ud, som om han var blevet til en ”Zombie” af en slags. Alex tog sin Colt. 45 op, og skød uden at se hvor han skød hen. Han ramte ham ikke en eneste gang, teleparterede han sig?

Nick og Alex så hvordan han teleparterede sig hver gang de skød. De ledte rundt i rummet, for at finde en gas af en slags de kunne skyde, og måske ville han dø af en eksplosion. De ledte videre i kontoret med ingredienserne, Alex fandt noget og de fik ham til at gå derhen.

De skød og han gik derhen, Alex skød hurtigt på det. Og der sprang en kæmpe eksplosion,

Lige inden det sprang i luften råbte Nick hurtigt til Alex at han skulle gå ned på jorden, så ville der være en chance for at overleve!

Men… Alex gik ikke ned på jorden, han blev op og blev ramt kraftigt af eksplosionen og blev voldsomt kvæstet.

Kapitel 6. Er Alex død?

Nick tog Alex hurtigt op på sin ryg, og løb ned igen. Uden at se sig for han løb ned, Nick kunne høre nogle skyde, efter ham vidste Nick ikke. Han kom ud fra det store firma og Nick løb hen til en bil og fik dem til at køre på hospitalet.

Lægerne sagde at Alex var voldsomt kvæstet og at… der ikke var nogen chance for at gøre noget… Nick kunne ikke tænke, hans 2 gode venner var døde nu? Nick sagde hurtigt, i bliver nød til at tage ud til en gammel firma bygning, inden der er flere der dør.

Alex døde der, og min bedste ven døde der. Vi tog der ud med politiet men politiet døde også, og vi fandt en vej, gik op til ham der ejede det og… han dræbte Alex, og jeg tog ham og stak af… Nick vidste godt det var en løgn han kunne ikke få sig selv til at indrømme han havde dræbt nogle.

Selvom han ikke ville komme til at straffes for det. Det jo selvforsvar – men alligevel han kunne ikke. De sagde de ville undersøge sagen, og Nick gik hjem. Sørgelig over nu at hans gode ven & bedste ven var død, af et sygt svin. Nick kunne ikke tænke mere den aften, men… pludselig inden han skulle i seng tænkte han på noget, hvordan kan han vide at Chefen af firmaet er død?

Han overlevede 4. sal og et kniv stik i halsen? Nick kunne ikke holde ud at tænke på det, han gik hurtigt i seng, selvom han ikke kunne sove.

Kapitel 7. Gode oplysninger

Fredag morgen stod Nick op, han havde glemt alt om Alex var død, indtil han så i avisen, dreng hårdt kvæstet. Han læste hele bladet – hele avisen! Og nederst stod der: ”Hårdt kvæstet, hård lidelse – men overlevet det. Nick stod stille, ”overlevet?”

Men… lægerne sagde jo at de ikke kunne gøre noget, at han var død? Hvad fanden? Nick tog hen til hospitalet og de sagde at de åbenbart havde fået liv i Alex igen. Nick spurgte om han kunne se ham. Men det kunne han åbenbart ikke. Nick sagde nå, okay som kommer jeg igen i morgen.

Det kan du godt gøre, smilte lægen. Da Nick kom ud fra hospitalet så han en bunke med nogle mærkelige ting i. Nick løb derhen, der lå Alecs jakke som han havde på under eksplosionen. Nick kunne tydeligt kende den, og Nick tog den med over til hospitalet igen.

Kapitel 8. Hårde tider, måske fundet ud af noget?

Nick gik løb over på hospitalet. Han sagde at han havde fundet hans jakke i en bunke med affald. Hvordan er den havnet der? Hvad har i gjort ved ham? Lad mig se ham! Ja, men… det kan vi ikke fortalte lægen han er i koma. I koma? Hvorfor fanden siger i først det nu?

Du skal ikke snakke sådan til mig sagde lægen, ud med dig! Nick gik ud… trist og prøvede at finde en vej ind til hospitalet, og finde Alex. Nick ledte, og ledte. Til sidst fandt han noget, et vindue der var åbent.

Nick kiggede ind af vinduet og så at der lå en dreng, var det Alex? Nej… det kan det ikke være, men vent nu lidt. Nick kiggede ind af vinduet, ned til drengen. Så kom der en læge ind, men han så mærkelig ud, lidt ligesom chefen gjorde.

Men så lige pludselig, da Nick skulle til at hoppe ind ad vinduet, hamrede det i, så han faldt ned, denne gang fra 2. sal. Nu endte han på hospitalet i sengen ved siden af Alex.

Forbrydelsen - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt en historie, og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Forbrydelsen - 1. del

Skrevet af Alexander Nicklas , 6. d. Vanløse Skole

Kapitel 1. Firmaet

Nick sprang, fuck de ramte ham næsten. Hylstrene fløj rundt omkring fra alle maskingeværerne. Ud af vinduet ud fra 1. sal, Nick skar sig voldsomt på glasvinduet. Han kunne høre det sagde knæk i benene, Nick ville ønske han kunne ligge lidt ned efter faldet, men han løb videre med smerter.

Nick kunne høre de råbte og skreg, han løb alt hvad han kunne. Han prøvede at finde en vej ind til den store arbejdsbygning hvor Nick hoppede ud fra. Da Nick kom ind fandt han en Desert Eagle, Nick tog den op den var ikke engang så meget som rusten. Nick prøvede at sigte med den, fuck den var okay tung.

Han kiggede for at se om den var ladt eller om der var patroner i den. Der var patroner i, men ikke ladt. Nick gik videre, han så at der stod en oppe på etagen som Nick sprang ud fra. Han tog sit Aller, Aller første skud, og ramte ham i benet. Hele benet sprættede op og han skreg, Nick ladte pistolen igen og skød ham i ansigtet.

Død var han, Nick var rædselsslagen. Han havde dræbt et menneske. Han var ved at græde af dårlig samvittighed, men han tog sig i det. De havde jo skudt efter ham, prøvet at dræbe ham. De dræbte hans bedste ven Mads. Så han tog sig i det, han var blevet en morder. Han løb videre, han skulle finde der hvor chefen af bygningen var.

Dræbe ham skulle han, så han kunne føle smerten, som det var for Mads. Han fandt en trappe der førte ovenpå til næste etage, der fandt han et skilt hvor der stod kontor med en pil til højre. Han gik hen mod døren, men han blev stoppet af en fyr der sneget sig op bag ham, Nick fandt ud af at han havde en kniv i lommen, han jog en albue i maven på fyren, så han faldt tilbage, så tog han og skar halsen over på ham, nu indså han at var blevet en brutal morder…

Døren var tæt på nu, han gik derover meget hurtigt. Nick så at der var 3 vagter der stod ude og holdte vagt. 2 m fra der han var, lå der en Uzi. Han tog den op den var ladt, med få patroner i magasinet. Han gik videre, hen til vagterne – han skød.. og skød, ramte dem alle 3..

Nu var der ingen vagter tilbage, alle var døde – undtagen chefen af firmaet. Nu gik han ind i kontoret og kunne ikke se Chefen … han gemte sig bag døren, og så hamrede han en knytnæve i maven på Nick. Nu havde han kun kniven tilbage.

Nick tog kniven og stak den lige i halsen på Chefen… men Chefen tog den bare ud igen, og stak Nick i skulderen. Nick så Chefens sår hele… Nick skubbede Chefen ud af vinduet ud fra 4. sal, Nick troede han var død, men det var han ikke…

Kapitel 2. Gameren

Det var mandag morgen Alexander havde netop lige stået op, kun 19 dage tilbage, det sgu gået hurtigt. Sidst jeg tællede var det 2-3 måneder. Alex glædede sig så meget til Call of Duty Mordern Warfare 2. Man kan godt sige Alexander var en gamer. Han spillede hver dag Play Station 3. Og Nick kom tit hjem til ham og Alex & Nick sad og spillede.

Lidt efter fortalte Nick om Chefen, og om at han havde slået nogen ihjel, og at Mads var død. Alexander hadede Mads, men han kunne se at det var hårdt for Nick, så han slukkede Play Stationen, og de tog et opmuntrende sted hen. Efter det tog de hen til en gammel lade hvor at Alex og Nick havde tilholdssted og våbenlager.

Alex fortalte Nick om at han faktisk aldrig havde slået nogle ihjel… Men det kommer jeg nok til fortalte Alex til Nick. Dagen efter ville Nick vise ham det firma som han var på i forgårs. Men… der var ikke noget? Havde det været en drøm? Der var ingenting! Men så sagde Alex Hey Nick se der, der er blod og glasskår. Det passer jo med det du fortalte om.

Men… øhmm.. hvor er ligene Nick?

Kapitel 3. Hvor er ligene?

De kunne ikke finde nogle lig, slet ikke noget. En masse blod og glasskår men ingen lig. Havde politiet været der? Det må de have været. Nick sagde lad os tage hen på politistationen, og spørge om de har været der. De tog der hen med bussen hen til den kæmpe politistation. Men… nej, de havde ikke været der.

De tog hen til firmaet med politiet for at undersøge sagen. Men… intet blod ingen glasskår? Hvad fanden sker der? Det.. det.. der var altså blod før sagde Nick. Tja, det ser ud som om du har taget fejl. Sagde panseren. Nej, NEJ! Det rigtigt der var blod og glasskår. Svarede Nick

Så hørte de en råbe: ”Herovre!” Da de kom derover lå der en bunke af lig, nogle af dem halvt spist. Og politimanden der råbte, lå øverst. Manglede hovedet. Så sagde den anden politimand at de måske havde ret alligevel.

Kapitel 4. Den blodige nat

”I har måske ret” sagde politimanden. Lad os kigge lidt nærmere, jeg tilkalder noget forstærkning. Da forstærkningen kom, sagde de at Nick og Alex skulle blive udenfor. De blev udenfor men… de fandt en anden vej ind – ind til det store firma.

De så at der lå en Colt. 45 ligge på jorden Alex tog den op, det er vist nu… Nu hvad spurgte Nick? Ja.. at jeg… skal slå nogle ihjel! Det behøver du da ikke? Giv mig pistolen. Nej.. Jeg vil selv gøre en ende på det her. Nick råbte Alec gå ned! Alec smed sig ned på jorden, nogle skød efter dem.

En snigeskytte! Nick sagde til Alex bliv nede på jorden kravl ind her. De kravlede ind på et kontor. Hvem var det der stod med ryggen til?

... fortsættelse følger...!

En vampyrs bekendelse - 3. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Her er én af historierne - god fornøjelse!

En vampyrs bekendelse - 3. del

Skrevet af Asta, 6. v Kirkebjerg Skole

Da hun tjekke de sine mails for tusinde gang, havde han skrevet tilbage. Det viste sig at han hed Kaj-Åge, og meget gerne ville snakke med hende dagen efter. Hun skrev igen tilbage og skrev tak og at hun ville komme dagen efter kl. 15:00. Hun lagde sig tilfreds og lidt nervøs til at sove.

Næste morgen var lige som alle andre almindelige morgener, men ovre i skolen var alting ikke helt normalt. Der var igen nogle der var forsvundet, men denne gang var der tre der var væk. Uhyggelige tanker fór igennem Alexandras hoved.

Patrick havde et sultent udtryk i ansigtet den dag, som et rovdyr der vælger sit næste bytte… da skolen endelig var forbi, gik Alexandra ned og tog bussen til Værløse. Alexandra fandt hurtigt frem til hans hus, og gik op for at ringe på. Han åbnede glad døren og bød hende indenfor i stuen.

Hun satte sig i sofaen imens han gik ud for at lave te og kaffe. Hun kiggede sig omkring i det lille rum. Der var en pejs foran sofaen hvor hun sad, bagved hende stod reoler med en masse gamle bøger, de fleste var vidst om vampyrer. Hele stuen var i mørke og varme farver.

Kaj-Åge kom ind i stuen med en bakke i hånden. Han satte bakken på det mørke egetræs bord og satte sig. Først nu fik Alexandra kigget nærmere på ham, han var en ældre mand i tresserne med gråt strittende hår og et venligt smil. ”Nå Alexandra hvad er det så der er galt?” spurgte han venligt.

Alexandra fortalte ham det hele og han nikkede forstående undervejs. Da han var sikker på at hun havde talt ud rømmede han sig og sagde: ”Jeg kan se du har et problem, men bare rolig jeg ved lige hvad du skal gøre” Hun nikkede ivrigt, og han fortsatte: ”Den krystal han har, som præsenterer hans vampyr halvdel skal destrueres”.

Alexandra nikkede alvorligt. ”Mere kan jeg ikke hjælpe dig med” Sagde Kaj-Åge. ”Jamen så tusind tak for hjælpen” Svarede Alexandra. Så tog hun sine ting, sagde farvel og tog bussen hjem. Næste dag da Alexandra kom i skole var der endnu flere der var forsvundet.

Det så også ud til at de andre i klassen undrede sig over det, alle udover Patrick. Alexandra gik nervøst hen til Patrick. ”Hej Patrick, du kunne godt være sammen i dag ikke?” Spurgte hun stille. ”Jo det kan jeg da godt” svarede Patrick. Hun nikkede og satte sig hen på sin plads.

Hun var næsten så bange at hun rystede. Patrick kunne da ikke finde på at drikke hendes blod, vel? Hun måtte tage chancen inden det var for sent. Efter skole gik de hjem til Patrick. Åh nej hun havde slet ikke tænkt over hvordan hun skulle få fat i krystallen!

Hun måtte finde på noget. ”Øhm jeg skal lige på toilettet” sagde hun da de var kommet indenfor. Hun gik op ad trappen, toilettet lå lige til venstre når man kom op, og Patricks værelse lå til højre. Hun skyndte sig ind på Patrick værelse og kiggede efter krystallen, men den lå ikke på skrivebordet som sidste gang. Hvor var den henne?

Hun kiggede forsigtig så Patrick ikke kunne høre det i alle skuffer og skabe, men den var der bare ikke! Nu var der kun én Skuffe tilbage, kun én mulighed. Hun åbnede forsigtigt skuffen og kiggede i den. Og der lå den, den lille farvestrålende krystal. Alexandra skyndte sig at proppe den i lommen, og skyndte sig nedenunder til Patrick.

Hun kiggede på sin mobil og sagde: ”min mor har ringet, jeg må hellere lige ringe tilbage” Sagde Hun. Patrick nikkede forstående og hun gik ud for at ringe. Hun lod som om hun ringede op og sagde: ”Hej mor, åh nej, ja jeg kommer hjem så hurtigt som muligt. hej hej”.

Alexandra gik tilbage til Patrick som sagde: ”hvad er der sket?” ”Min far har brækket benet så min mor bad mig om at komme hjem” Svarede hun og tog sin jakke på. ”okay, jamen så ses vi i morgen” Patrick vinkede, og hun gik. Da hun var kommet lidt væk fra Patricks hus, tog hun krystallen op af lommen.

Hvordan skulle hun destruere den? Sådan en var jo hård som sten. Han tænkte så det knagede. Nåår jo ovre på lossepladsen var der jo sådan en maskine der maste affald, og der var altid lukket om tirsdagen og det var tirsdag i dag, det kunne ikke blive bedre! Hun gik hjem og tog sin cykel, og cyklede derned.

Der var ingen på hele lossepladsen, så hun kravlede forsigtigt over hegnet, fandt frem til affaldsmaseren hun lagde krystallen ind, hun tog en dyb indånding og holdt fingeren på den knap der satte maskinen i gang. Hun begyndte stille at trykke knappen ind, bare den maskinen nu var stærk nok til at knuse krystallen!

Hun trykkede knappen længere ind…og pludselig blev hun slynget væk fra maskinen. Hun landede på jorden lidt der fra og ømmede sig. Hun så op og der stod.. Patrick. Hun rejste sig usikkert op. ”hva-hvad laver du her?” spurgte hun stammende. ”Da du var gået kunne jeg mærke at der var noget galt, så jeg gik op på mit værelse for at se om min krystal var der.

Jeg kunne med det samme regne ud at du havde taget den og hvorfor” svarede han iskoldt. ”Jamen hvordan fa-fandt du frem til mig?” spurgte hun igen. ”Vampyrer har en utrolig stærk sporingssans” svarede han med den samme kolde stemme. ”Det var dig der tog alle dem fra klassen ikke?” ”Godt gættet af et menneske som dig at være, jeg tog dem og drak deres blod” svarede han ”Ja-jamen…”

Alexandra nåede ikke at sige mere før Patrick brød ind: ”Der er sikkert så meget du gerne vil have svar på, men det har vi ikke tid til. Jeg er ved at være sulten” Han smilede ondskabsfuldt og med et var han over hende…

En vampyrs bekendelse - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Her er én af historierne - god fornøjelse!

En vampyrs bekendelse - 2. del

Skrevet af Asta, 6. v Kirkebjerg Skole

En mand trådte ud af bilen og Alexandra kunne med det samme se, at det var Patricks far, for Patrick lignede ham på en prik. ”Hej Patrick og Nikolaj!” sagde han og fik øje på Alexandra og hans blik blev pludselig rigtig sultent.

Alexandra kiggede forskrækket på ham og han sagde: ”Undskyld jeg har bare ikke fået frokost” han smilede anstrengt før han fortsatte: ”Og du er?” Alexandra rømmede sig og fortalte at hun hed Alexandra og var ny i Patricks klasse, han nikkede og præsenterede sig selv som Ole, før han gik indenfor, i mens de andre blev stående i haven. ”I må hellere gå hjem, far er ikke i godt humør” sagde Patrick. ”Hvorfor?” Spurgte Nikolaj. ”Min far vil ikke have, at der er nogen på besøg når vi skal spise” sagde Patrick og trak på skuldrende. ”Jamen hvorfor det?” spurgte Alexandra.

Patrick fik et mærkeligt udtryk i ansigtet, det var næsten skræmmende og han sagde med en dybt alvorlig mine: ”Fordi han er bange for at komme til at spise dem” Nikolaj og Alexandra gik et skridt tilbage og Patrick fik et anstrengt smil på munden: ”Øh øh jeg mener det var da bare for sjov”.

Han lo en meget nervøs latter. ”Okay?” sagde Alexandra og sagde farvel, derefter hentede hun sine ting og gik hjem. Da hun kom hjem lagde hun sig på sin seng og talte til sig selv: ”Ej hvor var Patrick mærkelig i dag, hvorfor sagde han mon det der?

Det var jo bare noget han havde sagt for sjov… ikke?” Inden hun nåede, at tænke mere over det kaldte hendes mor og sagde at de skulle spise aftensmad. Hun gik nedenunder for at spise- Hun var også ved at være godt sulten. Der var en underlig stemning under aftensmaden, det havde der været de sidste par dage. Alexandras forældre skændtes om selv de mindste ting, og da hun irriteret bad dem holde op, sad de bare og skulede til hinanden.

Da de var færdige med at spise hjalp hun sin mor med at vaske op. ”I dag har jeg været i H&M, for at købe nyt flot tøj til dig, skat” Hendes mor smilede over hele ansigtet. ”Mor jeg har sagt, at jeg ikke gider og gå med det der tøj, det er g-star og björkvin der er moderne” Svarede Alexandra, som om hendes mor var komplet idiot.

Det var hun også efter Alexandras mening, altså hun havde slet ikke forstand på mode og foreslog nogle gange de mest latterlige ting som f.eks. at gå ind og se koncert med Sigurd fra Sigurds bjørnetime. Alexandra himlede med øjne bare hun tænkte på det.

Da Alexandra kom op på sit værelse så hun, at der var kommet en mærkelig besked fra Patrick: ”Hej. Har sendt dem hjem så der ikke sker noget. Jer vildt sulten, er det elg blod vi skal have og spise? Nå men regner i hvert fald at med at du er hjemme ved 7 tiden. Hilsen Patrick.”

Alexandra vidste ikke, hvad det her var for noget. Men en ting var hun sikker på og det var at beskeden ikke skulle have været til hende! Hun måtte prøve at spørge Patrick hvad det var for noget, dagen efter.

Først der fik hun øje på H&M poserne på gulvet. Hun kiggede i dem, og det var ikke noget kønt syn! I toppen af posen lå der en lyserød Hallo Kitty bluse og et par lilla fløjlsbukser, Hun gad ikke engang kigge på resten. Så hun besluttede sig for at gå ned og returnere det hele i morgen, så kunne hun jo købe noget pænt i stedet og hun manglede jo for resten også hårspray.

Hun tændte for hendes pc. Hun tjekkede sine mails og sin facebook. Hun kom i tanke om at hun jo kunne prøve at google elg blod, og af en eller grund kom hun frem til en side om vampyrer og myter. På hjemmesiden fandt hun en laaaang tekst om vampyrer, og noget af det forstod hun ikke en dyt af.

Men der var et mindre tekst klip, der fangede hendes opmærksomhed: vampyrer lever, det er der ingen tvivl om. Der findes masser eksempler på det: i år 1600 var der en dame der dræbte ca. 650 unge jomfruer for at drikke deres blod. Og en mand der dræbte 60 kvinder fordi han var afhængig af deres blod, der er 100 vis af eksempler på det. Før i tiden og i sær i 1700-tallet troede folk meget på vampyrer og der blev fortalt mange myter om dem.

Der gik historier om, at hvis du havde et lys tændt efter midnat, kom vampyren og huggede tænderne i dig. Det var oftest til børn der ikke ville sove, de myter blev fortalt. Hvis man ville undgå et besøg fra vampyren skulle man smøre elg blod på sin dørkam eftersom, at folk sagde at det var vampyrers livret før menneske blod. Vampyren ville nemlig tage det i stedet for dit blod.

Kendetegnende på en vampyr siges at være at: 1. Det har de smukkeste øjne i alle farver 2. De elsker elg blod 3. De kan ikke fordrage hvidløg 4. De ligner altid deres forfædre 5. De har altid en krystal kugle der præsentere deres vampyr halvdel 6. De har intet spejlbillede.

Alexandra havde læst nok og lukkede computeren. Kunne det virkelig passe at Patrick var vampyr?! Alexandra havde ikke lyst til at tro på det, men på den anden side så passede det hele jo med det hun havde læst. Han havde de smukkeste øjne, han skrev og spurgte om de skulle have elg blod, han lignede sin far på en prik og han havde en krystal på sit skrivebord.

Hun gik fortvivlet ud og børstede tænder, og lagde sig til at sove… ”Alexandra du skal op og i skole!” Alexandra strakte sig og gabte. ”Må jeg ikke nok bare sove to minutter mere?” lød det mumlende fra Alexandra. ”Nej du kommer for sent i skole lille skat” svarede hendes mor. Alexandra gryntede og stod op. Hun gik neden under for at spise morgenmad. Da hun havde spist gik hun ud og spiste nogle syltede hvidløg, det smagte virkelig ikke godt men hun måtte bare se om Patrick reagerede.

Derefter gjorder hun sig klar og gik i skole.

Hun kom ind i klassen og satte sig på sin plads, hun opdagede at Anders som hun sad ved siden af, var væk. Hun tænkte at han nok bare var syg. Lars Henrik trådte ind i klassen og begyndte og undervise. Det var en af de kedeligste lektioner Alexandra nogensinde havde haft. I frikvarteret gik Alexandra over til Patrick. ”Hej” sagde Patrick glad. ”Hej” sagde Alexandra og imens hun sagde det, prøvede hun at ånde så meget ud som muligt. Og da Patrick lugtede hendes ånde, begyndte hans blik at flakke.

Han prøvede diskret at rykke tilbage, men Alexandra sørgede for at han stadig kunne lugte hendes hvidløgs ånde. ”Hvad er der galt?” spurgte Alexandra ham. ”Øh Øh ikke noget” sagde han, og forsøgte at lyde cool. Han begyndte at svede gevaldigt og blive helt grønlig i hovedet. ”Øhm jeg har Øh lige brug for Øh noget luft Øh” han skyndte sig væk. Godt nu manglede Alexandra kun en ting, og det var at se om han havde et spejlbillede.

Det ringede ind og hun gik op til timen. Da hun kom så hun at hende den fregnede pige, er plejede at sidde ved bordet foran hende var væk. Alexandra fik bange anelser, og gik op og spurgte læren hvor hun var. Han svarede, at hun var taget hjem fordi hun skulle på ferie i London. Timen gik i gang, men Alexandra hørte ikke engang hvad læren sagde. Hun sad nemlig med sit lille runde makeup spejl i hånden, og prøvede at få det vendt så hun kunne se Patrick. Men det var som om hun slet ikke kunne finde ham lige meget hvordan hun vendte og drejede det.

Hun kiggede op og så at han sad ved siden af hende pigen med det mørke hår og den mørke hud. Hun vendte spejlet så hun kunne se hende pigen, hun drejede spejlet en smule mere så hun burde kunne se Patrick, men der hvor han sad i virkeligheden, var der kun en tom stol i spejlet. Alexandra var lige ved at koge af ophidselse, Patrick var en vampyr! Alexandra synes at viserne på uret gik ufatteligt langsomt den dag.

Men da skolen endelig var slut, tog hun sine ting og skyndte sig ud. Lidt efter kom Patrick løbende ud til hende på gangen. ”Skulle vi ikke være sammen i dag?” spurgte han undrende. Alexandra tog sig selv i at være lige ved at sige: jo selvfølgelig, hvem skal det være hos? Men i stedet tvang hun sig selv til at sige: ”Nej det kan jeg ikke huske vi aftalte. Og jeg kan heller ikke i dag, farvel” Patrick stod og kiggede forvirret på hende da hun gik.

Hun kom hjem, smed sin taske på sengen og tændte sin pc. Hun googlede ´vampyr eksperter´ og fandt ud af at der boede en af verdens bedste vampyr eksperter lige i nærheden af hende. Han havde sin egen hjemmeside, så hun skrev en mail til ham og spurgte om han havde tid til at tale med hende en dag. Så gav hun sig til at vente på han skulle svare… og endelig!

... fortsættelse følger...!

Helle Vibeke Jensen udstiller i børnebiblioteket

I forbindelse med ”København læser” i november måned guidede Helle Vibeke Jensen børnene fra indskolingen på Vanløse Privatskole igennem processen at tegne og folde en lille bog.
Et stort ark papir, nogle tusser, en nål, lidt tråd og masser af fantasi er alt der skal til for at lave en bog, og børnene drog stolte fra mødet med Helle Vibeke med hver deres lille bog.

Nu udstiller Helle Vibeke egne illustrationer bl.a. fra bøgerne ”Hør her stær” og ”Slangehund”. Kom forbi og se billederne i børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse fra den 4. januar og måneden ud.

Du kan læse og se mere om Helle Vibeke Jensen på hendes egen hjemmeside.

En vampyrs bekendelse - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Her er én af historierne - god fornøjelse!

En vampyrs bekendelse - 1. del

Skrevet af Asta, 6. v Kirkebjerg Skole

”som jeg sagde, i mandags, skal vi have ny pige i klassen i dag og som jeg også sagde, hedder hun Alexandra ” lød det fra 6.b´s lærer. En smuk pige med langt mørkt glat hår, trådte selvsikkert ind i klassen. Men bag den selvsikre facade fór tanker igennem hendes hoved: ”synes de nu om mig? Ser jeg mere sikker ud end jeg er? Sidder mit hår ordentligt? Åh nej er min lipgloss tværet ud?”

Der var tydeligvis ikke andre i klassen der lagde mærke til det, for alle drengene gloede på hende og pigerne skævede misundeligt på hende. ”Alexandra er der noget du har lyst til, at fortælle om dig selv?” Sagde Lars Henrik som var lærer. Alexandra nikkede og begyndte at tale med et sippet tonefald: ”Som sagt hedder jeg Alexandra og kommer fra vanløse privatskole, men mine forældre synes jeg ville have godt af, at prøve at gå på en almindelig folkeskole.”

Hun himlede med øjene og fortsatte med det samme tonefald: ”Jeg er 12 år og mine hobbyer er shopping, shopping og shopping” og hun tilføjede: ”og måske også at være sammen med mine venner.” Hun kiggede spørgende på læreren som sagde: ”Du kan bare gå ned og tage plads ved siden af Anders derhenne” Han pegede med en ulækker behåret finger på en lille fregnet dreng der sad nede bagved.

Alexandra gik derned og kiggede nedladende på ham inden hun satte sig. Han skævede smilende op på hende og hun gengældte hans smil med et blik på ham, som om han var idiot. Han stoppede med at smile og kiggede ned i bordet. I samme øjeblik sagde Lars Henrik: ”For resten Alexandra, har Nikolaj og Patrick som sidder derovre, lovet at tage sig af dig de næste par uger og de vil meget gerne have dig med hjem til Patrick i dag”.

Han pegede på et bord hvor der sad to drenge; den ene havde lyst strit hår og krystal blå øjne og mens den anden var mere mørk i huden og havde næsten kulsort strithår. Lars Ole smilede og Alexandra tænkte, at det nok ville være lidt for uhøfligt at afvise og nu var de vel også meget lækre, så hun nikkede kort.

Da timen var slut kom drengen med det mørke hår hen til hende, han fortalte at det var ham der var Patrick og at det var ham de skulle hjem til, Nikolaj ville komme senere. Da de kom derhjem viste Patrick hende sit værelse, der var en dobbelt seng med en krøllet dyne og der hang plakater med forskellige fodboldspillere på væggene.

Hun satte sig på kanten af hans seng og kiggede rundt i rummet, der var en behagelig duft… som, som Alexandra kunne ikke rigtig finde ordet der kunne beskrive den dejlige duft, men der duftede i hvert fald godt. Det virkede som om hun prøvede, at virke lige så snobbet som i skolen, men ikke kunne. ”Hvad er der galt?” Lød det fra Patrick. ”Ikke noget” Alexandra forsøgte at lyde arrogant, men det var som om hun ikke kunne.

Og idet hun forsøgte at sige- Det rager ikke dig, lød hun mere som en skræmt fugl end som en snob. ”Du lyder slet ikke som ovre i skolen?” Sagde han. ”’Det er bare fordi… hmmm… det er også lige meget” Sagde hun så stille, at han næsten ikke kunne høre det. ”Ej kom nu, sig det” Sagde Patrick opfordrende.

Hun kiggede ned ”Okay, lover du ikke at sige noget til nogen?” Spurgte hun. ”Ja selvfølgelig, det kunne jeg da aldrig finde på” Sagde han med en virkeligt over bevisende stemme og ansigt udtryk. Hun så op i hans øjne og opdagede, at han havde de smukkeste øjne hun nogensinde havde set.

De var næsten sorte, men alligevel ikke, det var som om de havde tusindvis af farver og de glimtede i lyset fra den farverige krystal kugle, der stod i vinduet. ”Okay det er fordi at… ”Hun nåede ikke at sige mere før det idet samme bankede på døren og Patrick skyndte sig ud for at åbne, Alexandra kiggede såret ned. Nu havde han sikkert glemt det, tænkte hun for sig selv.

Hun gik ud for at se hvem det var der var kommet og så at det var Nikolaj. ”Øh hej” sagde hun, men denne gang med et hårdt tonefald. ”Øh hej” svarede Nikolaj. ”Skal vi ikke gå ud og spille fodbold i haven?” Spurgte Patrick. ”jo det kan vi da godt” Sagde Nikolaj med et smil der nåede op til hans ører.

Patrick kiggede spørgende på Alexandra, som bare rystede afvisende på hovedet. ”Vær nu lidt frisk” sagde Patrick. Der var et eller andet ved ham og den måde han sagde det på der fik hende til, at sige ja med det samme uden nogen antydning af det hårde tonefald. Hun var ligeså overrasket over sig selv, som Patrick og Nikolaj tilsyneladende var.

De gik ud i haven og Patrick hentede en bold og de lavede to mål, ved at banke to kæppe i jorden med en hammer. De blev ustabile, men det gik nok, tænkte de. Grinende begyndte de at spille fodbold, uden nogen form for regler. Og endte alle tre med at ligge og rode rundt i græsset skral grinende, indtil en bil kom rullende op ad indkørslen.

... fortsættelse følger...