fredag den 26. februar 2010

Indbrud i huset - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt

Indbrud i huset - 2. del
Skrevet af Sarenda, Melina, Kiran & Jamila, 6. c. på Vanløse Skole.

Camilla var helt alene, men det turde hun ikke. Hun gik rundt udenfor, hun så nogen bag sig der gik efter hende, hun blev rigtig bange. Hun kiggede igen han var der stadig. Hun gik lidt hurtigere. Han gik efter hende hun løb af sted. Han løb efter hende, men hun nåede hjem. Camillas forældre kom med Magnus, de skulle ud at spise på Mcd. Da de kom der ud var manden der ham der fulgte efter Camilla tidligere. Camilla blev hel bange og forskrækket.

Magnus kiggede på Camilla han blev helt ked af det. Så han spurgte - Hvad er der galt Camilla? Hun svarede - Det er lige meget. Han sagde - Okay. Manden kiggede på Camilla og lavede øjne til hende. Hun kiggede væk, hendes mor og far kiggede på manden. Manden kiggede væk. De skulle til al gå hjem. Far gik forrest og Camilla gik sidst. Manden tog fat i hendes arm, hun løb op til sin mor. De gik ind i bilen, hun sad der og var ked af det.

Da de kom hjem skulle de sove. Camilla gik ind på hendes værelse. Hun tænkte - Var det mon ham der kom ind i huset og låste Magnus inde? Camilla blev hel skør, da hun tænkte på alt muligt. Camilla ringede til David, han tog telefonen og spurgte - Hvad er der galt? Hvorfor ringer du så sent? Camilla græd og fortalte hvad der skete i MCD.

David sagde - Lad være med at tænk på det, det hele skal nok gå bare lig dig og sov, GODNAT! Camilla sagde - Okay godnat. Camilla lagde sig til at sove morgen efter havde hun fri for skole. Magnus var taget i børnehave og far og mor var på arbejde. Der var nogen der bankede på døren, Camilla blev hel bange. Hun gik op til sit værelse og så ude af vinduet, hvem det var. Det var ham manden der fulgte efter mig den dag.

Hun gemte sig inde i skabet. Manden råbte - Er der nogen hjemme? Ingen svarede han gik videre. Camilla tænkte Hvad mon han ville? Mor kom hjem med Magnus, men hun var stadig i skabet. Mor kom op til hende og spurgte - Hvad nu Camilla, hvor er du? - Åhhhh nej det er jo mor. Hun ville ikke fortælle hende at der kom en mand. Jeg ville sige - Jamen mor er du her allerede jeg ledte efter mit gamle tørklæde.

Mor spurgte hende - Er du nu sikker? hun svarede - Ja da. Mor gik og sagde - Vi skal have mad NU! hun gik med ned for at spise, hun hørte nogen banke på døren. Mor åbnede det var Stella og David. De kom for at høre om Camilla var okay. Mor spurgte - Vil i ikke spise med? David svarede - Jo tak. De blev og spiste med. De spurgte Camilla - Hvordan har du det? Camilla svarede - Jeg har det fint. De gik op på Camillas værelse.

Camilla fortalte om, hvad der skete i MCD. De troede nærmest ikke på Camilla. Stella og David tog hjem. Camilla så manden der fulgte efter hende. Han gik ind i huset, hvor ham den anden mand boede. Hun tænkte måske bor de sammen, så er de begge to søde. Jeg burde ikke være bange for dem mere. Klokken blev 22.30 hun gik ind for at sove. Det var weekend, da hun vågnede gik hun lidt ud. Stella og David kom.

Camilla fortalte til Stella og David at De 2 mænd bor sammen. Stella spurgte - Skal vi ikke gå over og besøge dem? Camilla svarede - Ja det kan vi godt. De gik over og bankede på. Manden kom brasende ud, - HVAD VIL I? RÅBTE HAN! Han så at det var Camilla og vennerne. De blev meget bange. Han sagde - Det må i undskylde, men hvorfor er i her?

Hun svarede - Vi ville bare komme og besøge jer, nu hvor i er nye. - Jamen så kom dog indenfor. De snakkede lidt og gik. Manden sagde - kom igen en anden dag. Camilla sagde - Ja da vi kommer i morgen. De gik hjem til Camilla David sagde - Er du syg op i hovedet vi skal aldrig der over igen! Camilla svarede surt - SELFØLIG SKAL VI DER OVER IGEN!

David svarede -Ja, dú gør! Camilla sagde - fint nu går jeg. Camilla gik derover hun var der i lang tid. De blev meget urolige, så de gik derover. David tog en kniv i baglommen. De gik derover og bankede på. Mændene tog dem indenfor. David sagde - Hvor er Camilla? De hørte et skrig dernede. – Hvem er dernede spurgte Stella?

De tog David og Stella ned i kælderen og låste dem fast med tape, og reb. Manden kom og sagde - Så kan i holde jer væk rollinger! David havde heldigvist en kniv i baglommen. Han rev rebene op, og gik over til Camilla og Stella for at få dem op. De gik ud af vinduet, og ringede til politiet. Politiet kom og anholdte dem. De fik alle deres ting tilbage.

Politiet fik dem ned på stationen, mens Camilla forklarede dem alt hvad der skete. Nu gik de hjem og ordnede huset, de ordnede det hele. David og Stella kom. Camilla sagde - I redet mit liv hvad havde jeg gjort uden jer. TUSIND TAK! De fik alle tingene på plads, nu kunne de endelig være i fred.

mandag den 22. februar 2010

Indbrud i huset - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town, Penelope alene hjemme, Narkosmuglerne - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Indbrud i huset - 1. del
Skrevet af Sarenda, Melina, Kiran & Jamila, 6. c. på Vanløse Skole.

Camilla vågnede, hun så at alt var gået i stykker. Hun så, at hendes lillebror ikke var i sengen. Hun tænkte, hvad er der dog sket. Hun blev meget urolig. Deres forældre var allerede taget på arbejde. De fleste morgener var det Camilla, der fulgte sin lillebror i børnehave, inden hun gik i skole.

Hendes to venner Stella og David var på vej over for at hente hende. De så at hoveddøren var smadret. De gik ind og råbte på Camilla - Hvor er du? Hun svarerede øjeblikkeligt - Jeg er heroppe. De løb op til hende. Hun sad og græd på sengen. Stella spurgte - Hvad er der dog galt Camilla? - Magnus er væk. Hun ringede til sin mor. - Mor, Magnus er her ikke og tingene i huset er smadret. Hendes mor kom hjem med det samme.

De så at bærbar, penge og fladskærme var væk. De ringede til politiet. Politiet kom og spurgte. Hvad der var sket. De forklarede, at der havde været indbrud, og at deres søn var væk.
Faren kom hjem fra arbejde og sagde - hvad fanden er der sket her? De fortalte, at der havde været indbrud, og at Magnus var væk. Camilla sad og græd. Hun var meget ked af det. David og Stella sagde - vi skal nok finde ham.

Politiet gik ned i kælderen med deres hunde. Der var helt mørkt. Politiet tændte deres lygter. Hundene gik over til en af dørene i kælderen, de gøede. Politiet lukkede døren op, der lå Magnus. Han var bundet fast med reb og meget tape. De tog ham op og kørte ham på hospitalet. Lægerne sagde - Han har det ikke særlig godt, han bliver nød til at være her nogle dage. Moren sagde - Jeg bliver her med Magnus. Camilla og far sagde - Okay. Da Camilla kom hjem sammen med far, sad Stella og David og ventede. Camilla, Stella og David gik ud for at trække luft.

De så to mænd, der var flyttet ind overfor stå ved lågen og snakke. Camilla ville vide, hvem de var. Så hun gik over og spurgte - Må jeg få et glas vand? Den ene mand sagde - Ja selvfølgelig. Han virkede meget sød. Camilla sagde - Tak. David sagde - De virkede da meget søde.
De gik videre, men Camilla var stadig ked af det der skete. Stella sagde - Tag det roligt, det sker ikke mere. De tog hjem hos Camilla igen. Stella og David fulgte hende hjem. Senere blev Stella og David hentet af deres forældre.

Dagen efter blev Magnus udskrevet. Han kom hjem sammen med sin mor. Camilla løb over til ham. - Er du okay Magnus, har du det godt. - Ja, svarede Magnus. De skulle spise morgenmad. Camilla tog til skole. Magnus og mor gik en tur. Magnus så de mænd, der var flyttet ind og så besvimede han. Mor kørte Magnus til lægen. Han blev indlagt igen. Moren tænkte kun, hvordan skete det hvad så han. Magnus vågnede - hvad skete der sagde mor. Han huskede ingenting.

Han skulle indlægges i 7 dage. Camilla og far kom og besøgte Magnus på hospitalet. Camilla sagde - Er du okay? han svarede - ja. Mor skulle blive med Magnus, Camilla og far gik hjem. De spiste aftensmad og så skulle Camilla lave lektier og så sove. Hun kunne ikke sove, fordi hun kun tænkte på indbruddet og Magnus. Hun fik mareridt om Magnus, og at hun selv blev kidnappet. Hun vågnede med det samme.

Hun hørte nogen mærkelige lyde nede i kælderen. Hun gik stille derned, lyset slukkede med det samme. Hun løb op og vækkede hendes far. Men nogen lyde sagde - lad vær med at vække ham eller vi dræber dig. Camilla blev meget bange. Men så til sidst fandt hun ud af at det var en drøm. Hun begyndte at skrige om natten så kom hendes far. Og spurgte - hvad er der galt? -Jeg har haft mareridt.

- Bare rolig Camilla der sker ikke noget. Camilla var rigtig ked af det og hun rystede. Klokken otte tog Camilla i skole. Faren gik på hospitalet. Lægerne sagde - Magnus kan godt komme hjem i dag. Faren sagde - Okay det er pragtfuldt.

Camilla kom hjem fra skole hun råbte - Far? Ingen svarede hun blev bange. Hun tænkte på hendes mareridt. Nogen lyde sagde BANG. Hun løb ud af huset, Camilla så der kom en bil der var Magnus, mor og far. Hun løb over til Magnus og kysset ham på kinden. Far spurgte - Camilla hvorfor er du herude? Camilla svarede -Jeg hørte nogen lyde.

De gik indenfor mor spurgte - Er i sultende? De svarede i kor - Nej tak. Camilla sad og rystede. David og Stella kom. De gik udenfor, de trøstede hende. Mændene kom ud af huset. De kom over og spurgte - Hvad er der galt. Ikke noget. Svarede hun surt! De gik videre, mens Camilla stadig var ked af det.

Camilla kom hjem, og gik op på sit værelse. Hun låste sig selv inde i skabet hun låste døren til sit værelse. Da hun var inde i skabet var der noget der rørte hende hun kigget op hun begyndte at skrige. Mor og far løb op ad trapperne, de prøvede at lukke døren op. De kunne ikke få den op.

De spurgte - Er du okay Camilla? Camilla sagde - Nej jeg er ikke okay bare prøv at få døren op. Faren prøver alt hvad han kan for at få døren op. Lige med et fik faren den op. Camilla gik i chok da faren åbnede døren. Hun gik lettede ud og krammede sin far og mor. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til dem, men hun sagde - Tusind tak far.

Faren spurgte hvorfor hun var inde i skabet, men Camilla svarede ikke. Hele aften prøvede hun at snakke udenom. De gik i seng alle sammen, men Camilla sov ikke. Da hun lå der tænkte hun på det hele natten. Men til sidst kunne hun sove. Næste dag vågnede hun, af en lyd det var bare Magnus der var inde på hendes værelse han sagde - Hej, har du det godt? - Fint, men farvel jeg skal i skole.

Camilla kom hjem fra skole ingen var hjemme hendes far og mor var taget på arbejde, mens Magnus var i børnehaven.

... fortsættelse følger...!

fredag den 19. februar 2010

Narkosmuglerne

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town, Penelope alene hjemme - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Narkosmuglerne
Skrevet af Sofie, Louise & Amalie, 6. c. på Vanløse Skole.

Den aften hvor Luna, Anna, Magnus og Emil skulle sove sammen i kælderen hos Anna, skete der noget meget mærkeligt. Da de havde spillet ludo i lang tid, lagde de sig til at sove. Da de havde lagt sig i deres soveposer i kælderen, åbnede døren sig og Annas mor kom ned og sagde, at mormoren havde det rigtigt dårlig og skulle måske indlægges på hospitalet. Annas mor og far var nød til at køre af sted til Odense Universitets Hospital med det samme. Det betød, at de måtte være alene hjemme.

Da forældrene var gået, faldt de hurtigt i søvn. Om natten drømte Emil, at han havde set et spøgelse med lyserøde øjne og blå striber. Han vågnede med et sæt, men fandt hurtigt ud af, at det bare var en drøm, men pludselig hørte han en rude blive smadret, det vågnede de andre tre også af. Magnus sagde -hvad sker der her, det lød som om at en rude smadrede. Anna sagde, at der kun var én rude i hele kælderen.

De gik hen og kikkede på den rude, og som sagt var ruden ødelagt. Udenfor vinduet var der en skikkelse, som lignede en gammel mand. De fór sammen. Luna begyndte at skrige… Den gamle mand forsvandt. De snakkede sammen om hvad de skulle gøre. De blev enige om at de nu skulle sove og vente til i morgen. Næste morgen ville Anna og Luna ud og shoppe i Odense gågade som lå nede ved havnen.

Lige pludselig så de den gamle mand, en anden ung mand bære nogle kasser ud fra en båd. De ringede til drengene og drengene kom straks og de fortalte hvad der var sket hurtigt. De gik ind bag et havne toilet. De kikkede og så at der lå en masse sprut, cigarater, hash, og noget narko. Der kom en sort varevogn og de bar kasserne ind i den. Børnene gik ind i den sorte varevogn hvor kasserne var.

Den begyndte at køre, lige pludselig stoppede den med et ryg børene faldt rundt i den sorte varevogn. Den stoppede fuldstændig. Den unge mand og den gamle mand trådte ud af varevognen, børene skyndte sig at gemme sig bag alle kasserne. De åbnede døren ind til kasserne og bar alle kasserne ud, men de så dog ikke børene. Den gamle mand smækkede døren i og låste den.

De kunne høre dem gå et eller andet sted hen med kasserne. Børnene prøvede at åbne døren, men de kunne ikke få den op i alt det mørke. De var fanget i varevognen. De vidste ikke hvad de skulle gøre. Lige pludselig hørte børene den gamle mand og den unge mand komme tilbage. De startede motoren og kørte videre, børene vidste ikke hvor de kørte hen lidt efter stoppede den igen. Den unge mand åbnede døren men blev distraherede og børene skyndte sig ud.

De var på havnen igen det var bare så mærkeligt syntes børnene. De løb hjem hver for sig. Annas mor og far var kommet hjem igen. De spurgte hende til aftensmaden hvad hun havde lavet i dag hun svarede jeg har været sammen med mine venner. Da hun skulle til at børste tænder om aften kiggede hun ud af vinduet hun så den gamle mand og den unge mand bager en papkasse ud af hendes skur.

Hun ringede med det sammen, til de andre tre de kom med det samme, men den gamle mand og den unge mand var væk. Børnene gik ud for at se i skuret der var sprut, cigarater, narko og hash. Der lå cigaret skodder og hash klumper der lå også et rør som var brugt til at sniffe narko i sig. Der var noget af spruttet der var åbnet. Der lugtede af cigaratter, hash, stoffer og sprut. Og det lugter af gamle sokker.

De blev enige om at de ville mødes i morgen hos Anna. Da det var morgen og de var hjemme hos Anna. De blev enige om at Anna og Luna skulle ud at shoppe. På shopping turen skete der ikke noget udsevanligt. De kom hjem med en hel masse poser, Magnus og Emil kunne ikke forstå hvordan de kunne bruge så mange penge på at shoppe. De spiste aftens mad hjemme hos Anna.

Da de havde spist kikkede de ud af vinduet, og så at der steg en røg sky ud af skuret. De gik hen til skuret, de kikkede ind af spion hullet i døren. Og der sad den unge og den gamle mand. Og de sad og røg hash. De fandt nogle store pinde som de kunne slås med. De slog døren op til skuret. Der blev en vild kamp med pinde. Den gamle mand og den unge mand var pænt fulde, så de dårligt kunne stå op.

Den unge mand var lige ved at smadrede en flaske med sprut i hoved på Emil. Men Magnus var hurtig og slog den unge mand bevidstløs. Magnus løb hen og slog den gamle mand bevidst løst. De ringede til politiet. De sagde at de havde fundet nogle tyve og politi manden sagde at de ville komme straks. Der gik to minutter så var de der. Anna, Magnus, Emil og Luna fortalte politi manden hvad der var sket.

De fandt ud af at de ud af at de var efterlyst i hele Danmark. De fandt også ud af at de smuglede ulovlige stoffer, sprut og cigaretter ind fra Sverige. Politi manden sagde at den gamle mand og den unge mand ville få en dom på 40 år. Anna, Luna, Magnus, Emil fik en findeløn på 1000 kr. hver.

mandag den 15. februar 2010

Penelope alene hjemme - 3. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Penelope alene hjemme - 3. del
Skrevet af Thea & Barbara, 6. u. på Kirkebjerg Skole.

Det var søndag, midt i oktober. Klokken var lidt over 12. Signe gik ned af de lange hospitals gange. Hun følte stadig skræk, fra i fredags. Hun drejede ind i rum, hvor ude på døren stod ”345”. Hun gik ind. Hendes mor var der inde. Da hun så Signe, så hun helt ked af det ud. ”er du okay, skat?” spurgte hun.

Signe nikkede. Selvom hun ikke var det. De var kun lidt over et døgn siden, hun havde set sin bedste veninde blevet dræbt. Først hendes far, og så hendes bedste veninde. Hun så i det mindste ikke sin far blev dræbt, men hun så da Penelope blev dræbt. Hun havde fået at vide for en time siden at hun var død. Hun vidste det egentlig godt, der da kniven blev sat direkte ind i Penelope. Men hun troede alligevel på at hun ville overleve.

Signe sad sammen med sin mor i hospitalets kantine. Hun havde ingen appetit. Hun tænkte kun på alt hvad der var sket. Hun fik alligevel et halvt æble ned. En mand kom ind i kantinen. Han sagde noget til en sygeplejerske, imens han så rundt i lokalet. Sygeplejersken pegede i retning af Signe og hendes mor. Manden gik der hen. Han lagde en hånd på Signes skulder. Signe vendte sig om med et sæt. ”Jeg er fra kriminel politiet.”

Han viste sit politi skilt. Og mor nikkede forstående. Han satte sig ned på stolen ved siden af Signe, og sagde: ”jeg høre du var til stede da Penelope Hansen blev dræbt, fredag den 23 oktober.” Signe syntes han talte meget højtideligt. ”vil i være rare at komme med mig hen på politi stationen?”

Signe, mor og politimanden gik ned af en lang gang. De stoppede foran et rum. Det var vist et forhør lokale. De satte sig ved et lille bord, politimanden på den ene side, og Signe og mor på den anden. ”mit navn er Kurt, og jeg vil bare vide hvad der skete i forgårs, ikke andet.” sagde Kurt. ”så hvad skete der i fredags, Signe?” Signe begyndte at fortælle, alt det med blodet på gulvet, og manden på kirkegården, og Victor der forsvandt.

Og hele tiden nikkede Kurt ”hvad skete der lige da Penelope blev slået ihjel?” spurgte Kurt. ”jeg løb. En fremmed mand havde set det hele, og hjalp mig.” svarede Signe. ”Ja. ham har jeg snakket med…” sagde Kurt stille for sig selv, ”Har du nogen ide om hvem gerningsmanden er?” Signe nikkede. ”min lære… Lesper Andersen.” sagde Signe stille, og hun begyndte at græde.

”Hvorfor tror du det er ham?” spurgte Kurt. ”jeg kunne ikke se ham. Det var for mørkt
… men han lugtede fælt. Ligesom min lære…” sagde Signe stille… ”så du mener altså at Lesper Andersen har dræbt Penelope?” Signe nikkede.

Det var mandag. Signe var lige vågnet og klokken lidt i elleve. Hun havde ikke sovet hele natten. Hun var bange. Bange for at Lesper kom og dræbte hende. Mor havde givet hende lov til at blive hjemme i dag. Telefonen ringede. Signe tog den; ”det er Signe” sagde hun og satte sig på sofaen. Det var Annie fra hendes klasse der havde ringet til hende.

Hun fortalte at Lesper ikke havde været i skole om mandagen. Og at skoleinspektøren havde været oppe i klassen og fortalt det om Penelope. De snakkede i lang tid. Og til sidst fortalte Annie noget meget mærkeligt. ”I fjerde time var hele klassen nede på kirkegården for at spise frokost.

Og jeg, Astrid og Fiona hen til din fars gravsted. Og lige ved siden af var der en ny gravsted. Og du har jo tit fortalt at gravstenen lå sådan helt alene, du ved. Men der var havnet en ny sten lige ved siden af.” Signe fik et lille chok. Hendes far lå helt alene. ”hvad stod der på stenen?” ”det ved jeg ikke.

Den var helt moset til” sagde Annie. Signe sagde farvel til Annie og lagde på. Hun tog gummistøvler på og gik hen til kirkegården. Denne sag var hun nødt til at undersøge lidt nærmere. Hun gik hen til sin fars gravsten. Og ganske rigtig var der sat en ny sten op. Den var lidt mindre end hendes fars. Hun satte sig på hug foran den. Og lod forsigtigt hånden glide hen over stenens overflade, og skubbede moset væk. Hun rejste sig med et chok.

På stenen stod der med tydelige bogstaver, SIGNE SØGBORG hvil i fred. Hun vil hjem. Hun vendte sig om, og bag hende stod Lesper. Der lød et skrig og Signe faldt til jorden. Hun var død.

fredag den 12. februar 2010

Penelope alene hjemme - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus,Halloween Town - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Penelope alene hjemme - 2. del
Skrevet af Thea & Barbara, 6. u. på Kirkebjerg Skole.

De begyndte at skrige. De var forskrækkede men de skreg. Men hvad nyttede det? ingen hørte dem. De blev langsomt stille. Penelope så at glas døren, ud til haven, var smadret. Så hørte de en lyd. Signe skulle lige til at skrige. Men Penelope nåede at holde hende for munden.

Det var skridt. Det vidste de begge to. Det var de knirkende gulvbrædder inde fra gangen. Penelope gjorde tegn til at Signe skulle komme med. De kravlede ud i gangen. De fik et chok. Døren til kælderen var åben! Der var nogen der nede. ”skal vi gå der ned?” hviskede Penelope. Signe rystede på hoved. Men de gik alligevel, med listende skridt, ned i kælderen.

Penelope skulle lige til at tænde lyset, men Signe stoppede hende, ”vent!” hviskede hun.” Hvis vi tænder, opdager uhyret os! Hvis der altså er noget…” de fumlede sig frem i mørke kælder, og langsomt vendende deres øjne sig til mørket. Den knirkende kælder trappe gav små underlige lyde da de listede ned af den.

Da de var nede greb Signe Penelopes hånd. ”jeg er bange!” hviskede hun. Penelope så ind i et lille rum, hvor far havde sit værktøj. ”rolig. Vi skal nok klare den! Vi går der ind og gemmer os…” hviskede Penelope. De listede ind i rummet. De satte sig under bordet med værktøjet. ”hvor er Victor?” spurgte Penelope panisk. De hørte en gø. En skikkelse fløj forbi rummet, og trappen knirkede igen. ”fuck!” skreg Penelope. De rejste sig. Penelope tog en hammer.

Hun gav den til Signe. Hun to selv en svensknøgle. Den var tung og kold i hendes rystende hånd. De listede ud af rummet og op af trappen. Skikkelsen var væk! Og det var Victor også! Der var helt stille i det lille hus. ”tror du uhyret har taget Victor?” spurgte Penelope. Hun begyndte at snøfte lidt. Hun savnede Victor. Hvor mon han var?! ”Pene… se lige her!” det var Signe. Hun stod i hjørnet af gangen.

Hun bukkede sig ned over noget sort. Penelope gik der hen. Hun så ned der hvor Signe kiggede. Der lå et lille stykke stof. ”måske er det fra uhyrets tøj?” spurgte Signe. ”det ved jeg ikke…” hun samlede det lille stykke op. Og så mere nøje på det. Hun lugtede til det. ”Ad! Det lugter af affald!” . ”jeg syntes det lugter af Lespe, han stinker!” sagde Signe. Penelope og Signe så på hinanden. ”du tror vel ikke at Lesper har været her, og taget Victor?” Spurgte Signe alvorligt

Penelope svarede ikke, hun så bare ud i luften. Så sagde hun endelig: ”okay, Signe. jeg er bange for at vi er nødt til at finde Lespers hus!” ”nej! Du kan ikke vide med sikkerhed at det er Lesper! Det kan være hvem som helst der lugter sådan! Og desuden er det jo at bryde ind!” mente Signe. ”Ingen lugter så felt. Jeg ved det er ham. Det er en blanding mellem sved, affald og… rådden jord og mos.”

De så på hinanden. ”kirkegården..?” spurgte Signe. Penelope rystede på hovet. ”det er det eneste jeg kan komme på. ”jeg syntes også han lugter af lig! Så jeg stemmer for at vi tager hen til kirkegården!” de tog deres overtøj på og gik.

Der var helt stille. Den eneste lyd der var, var Signe og Penelopes sko mod gade fliserne. Gaden blev kun oplyst af de få gade lygter, der var. De gik forbi kirkegåden, og kom til skolen. Penelope tænkte at de måtte ind på skolen. Hun sagde intet men hun var nødt til at tjekke om man kunne komme ind. ”vent her!” sagde Penelope. Hun gik hen til skolen, og så hen til en af glas dørene.

Det var hoveddøren. . Hun trak i døren, men den var låst. Hun listede om på den anden side af skolen. Hun trak forsigtig i bagdøren. Den var også låst… Der lød et skrig. Penelope styrtede hen på den anden side af skolen, hvor hoved døren var. Signe stod helt bange og forskræmt foran skolen. Penelope løb hen til hende ”hvad var det?” spurgte hun forsigtigt. Uden og sige noget pegede hun i retning af kirkegåden.

Penelope greb Signes hånd. Hun løb hen til dens åbning, og nu stod de foran dens slidte, og næsten ødelagte låge. Der sad mos og andre plante genstande på den, og på overfladen af den, var der en due, der var moset helt til. Penelope skubbede til den. ”her lugter ligesom stoffet.” sagde Signe. Penelope lugtede efter. Ja det var sandt. ”hvad var det du så?” spurgte Penelope igen. ”en mand.” begyndte Signe.

Hun kiggede ned i jorden. ”han fløj bare forbi… men jeg ved at han ikke bare skulle besøge sin døde bedstemor!” hun så på Penelope igen. Pludselig blev hendes øjne store. Hun skreg og løftede fingrende. Hun pegede bag Penelope. Penelope vendte sig hurtigt om. Hun så en mand.

Hans ansigt var gemt i mørket. Bag ham lå noget pelset . Han lugtede ligesom Lesper, og resten af kirkegården. Han stod lige bag dem, og pegede på dem med en kniv!

Penelope skreg også. De satte begge i løb. De løb hen over kirkegården og hen mod lågen. De løb direkte ind i den, den sad så løs at den åbnede, bare ved at man skubbede lidt til den. Penelope løb lige bag Signe. De løb ude på fortovet. Penelope så sig over skulderen. Hun tænkte hvad det var der mon lå bag manden.

Så gik det op for hende. Det var Victor! Hun løb langsomt. For langsomt! Og manden stod næsten foran hende. En bidende smerte for gennem hende. Manden havde sat kniven i hendes hjerte…

... fortsættelse følger...!

mandag den 8. februar 2010

Penelope alene hjemme - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus, Halloween Town - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Penelope alene hjemme - 1. del
Skrevet af Thea & Barbara, 6. u. på Kirkebjerg Skole.

Penelope så på uret. De havde fri om 5 minutter. ”Penelope! Koncentrer dig!” råbte Lesper. Penelope så op. De havde prøve og hendes lære Lesper, var så sur! Hun så ned på papiret. Hun så på sin bedste veninde Signe. Hun tvang sig også til at koncentrere sig om prøven. Hun glædede sig sikkert også til efter skole. For i dag var det fredag, og om aftenen skulle de være alene hjemme og se gyser film.

Penelope så ud af vinduet. Lige ude for vinduet var der en kirkegård. Og igen tænkte hun hvorfor dog der var nogle der kunne finde på at bygge en skole ved siden af noget så uhyggeligt. På kirkegården ligger Signes far. Det er lidt uhyggeligt at man kan SE gravstenen fra det vindue ved siden af Penelope.

Og hvis man ser godt efter kunne man skimte navnet på stenen. ”Eliot Kasper Søborg”. Tænk hvis der var zombier om natten. Penelope gøs. Det ville være ækelt! Endelig ringede klokken. Og Penelope glemte alt om gravstene, kirkegårde og zombier. Hun skyndte sig ud, og tog sin jakke. Så kom Signe. Hun smilede og de fulgtes hjem. De gik forbi kirkegåden. Men Penelope tvang sig til at tænke på noget andet, end det hun tænkte i timen.

Da de nåede Signes hus skiltes de. ”vi ses i aften!” smilede Signe og Penelope gik alene hjem. Hun følte at der var flere kilometer hjem, og det var uhyggeligt selvom det ikke var mørkt. Da hun nåede hjem åbnede hun døren, hun lagde sin taske. Hun gik ud i baghaven og tog sin cykel. Hun cyklede op til byen for at låne film. Får når Signe og hende nu skulle være alene hjemme, skulle de selvfølelig se film.

Signe ville se ”The Blood in the darknees” og Penelope ville se ”Zombie Mordet”. Selvfølgelig begge gysere. Da de ikke kunne blive enige, om hvilken film de skulle se, besluttede de at låne dem begge to. Hun havde ekstra penge med til at købe chips og slik. Det kunne man også gøre i video butikken.

Da slikket Var valgt og filmene var fundet, cyklede hun hjem igen. Der var ingen hjemme, og det ville der ikke være før tidligt i morgen. For far, der arbejdede på et hospital, havde nattevagt. Og Penelopes mor skulle til en fest hele natten. Og hendes lille søster, Maja, tog hjem til en veninde og skulle sove der.

Kun hunden Victor var hjemme. Victor var en stor chefer hund, men den var sød, og legesyg. Hun gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet. Mor havde lavet en gryderet, som de kun skulle varme, så maden var intet problem.

Det var ved at nærme sig aftenen. Penelope havde taget nat tøj på. Hun havde taget en natkjole frem fra skabet. Den var ikke særlig pæn, men den var blød. Hun gik ned i køkkenet og begyndte at varme maden. Signe skulle komme klokken otte. Hun så på uret. Det var snart.

Om lidt var det helt mørkt, så Penelope havde sat musik på, for at glemme det uhyggelige mørke udenfor. Hun dansede rundt i stuen til sangen ”just my love”. Hun åbnede posen med chips, imens hun sang med. Det bankede på døren. Penelope smilede. Hun gik hen og slukkede for musikken, hun sang stadig med imens hun dansede hen til hoveddøren.

Hun åbnede, ”Suprise!” råbte Signe, hun havde en stor, beigi poncho hen over skuldrende, en lille blomst var broderet fast ved skuldrende, og man kunne se at hun havde en pink pyjamas på indenunder. Hun havde en stor rød Fanta i den ene hånd og en lille taske i den anden, hun havde sine daglige røde convaers på, og lyseblå luffer.

Hun smilede stort. Penelope grinede, ”jeg har filmende.” hun gik ind i stuen, og hentede de film, hun fandt i butikken. Da hun kom ud i gangen igen, var Signe i gang med at tage sine sko, vanter og sin poncho af. Signe tog filmende. Hun læste lidt på begge film. Hun så på Penelope og smilede. ”fint!

Lad os spise.” de gik ud i køkkenet og dækkede bord til to. De nynnede begge da Signe satte tallerknerne på bordet, og Penelope rørte i den lille gryde. Så kunne de høre Victor gø. ”han gør ellers aldrig uden grund.” sagde Penelope, og gik ud af køkkenet og op af trappen. ”hvor er du Basse mand?” kaldte hun med en kærlig stemme.

Der lød en pibe lyd inde fra Mayas værelse. Penelope åbnede døren. Victor sad med blanke hundeøjne, halen mellem benene og foldede øre. ”hvem har lukket dig der ind?” spurgte hun Victor, men der kom selvfølelig intet svar. Hun satte sig på hug foran ham og strøg hans ryg.

Pludselig hørtes der et brag og lige efter et skrig. Penelope vendte hovedet med et sæt. Hun fik sved på panden, og i hælende på Victor, løb hun ned af trappen og kurs mod køkkenet. Døren var lukket, og Victor og Penelope standsede. Penelope åbnede forsigtigt døren op. Signe stod og lænede sig på af køkken vasken. Hun var hvid i ansigtet, og havde sved på panden. Hun så så forskrækket ud, at hun lignede hende der var med i ”zombie mordet”, der, da hun lige havde fundet sin dræbte mand. Penelope og Signe så lige på hinanden.

De sagde ikke noget bare stirrede. Victor løb ind i stuen, og Penelope spurgte forsigtig, ”hvad sker der?”. Signe fik langsomt sin normale hudfarve tilbage, og så nu ned i gulvet. ”Jeg ved ikke om jeg så syner…” sagde hun stille. ”men der var en mand.” ”hvor henne?” spurte Penelope. Signe pegede ud f vinduet.

De kunne høre glas smadre, og Victor gø inde fra stuen. De løb der ud. De gispede begge to, Hele stue-gulvet var dækket af blod…

... fortsættelse følger...!

lørdag den 6. februar 2010

Tegninger til Haiti

Også i Vanløse har børnene tegnet til støtte for Haiti. I alt modtog børnebiblioteket 1743 tegninger fra de lokale børn. En af børnene var endda så heldig at vinde en præmie i Ramasjang. Det var Andreas Riis på 8 år.

Her kan du se Andreas fine tegning.

Har du lyst til at se flere tegninger fra børn der støttede Haiti, så har vi lavet en udstilling med tegninger ved indgangen til biblioteket.

fredag den 5. februar 2010

Halloween Town - 2. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus- og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Halloween Town - 2. del
Skrevet af en elev fra 6. v. på Kirkebjerg Skole.

James åbnede døren og så sin lærer med hans bedste ven, Tim. Tim var livløs og da læren så James smed han Tim på gulvet. Det gav et ordentligt brag da den livløse Tim ramte gulvet. ”Hvad har du gjort ved Tim?”

”Skrid med dig det rager ikke dig.” Siger læren. ”Jeg har taget Tims sjæl og skal overbringe den til min herre Michael Halloween Fudge” Siger læren. ”Hvad snakker du om, Michael Halloween Fudge er min tiptiptiptiptiptip oldefar. Han kan umuligt være i live efter 1000 år, kan han?”

Siger James med undring i sin stemme. ”Lige nu er han kun en skygge, men når han får mange sjæle, bliver han genomdannet til et menneske” Siger læren som hedder det grimme navn, Hans Riegel Bonn. ”Vi stjæler sjæle hvert 10. år på Halloweennat. Men det er svært at skaffe mange sjæle på kun en dag.” siger Hans. ”Hver 10. år på Halloweennat kan han komme op af sin grav med få kræfter.

Når det er Halloweennat bliver hans kræfter på sit højeste niveau i styrke. Det er derfor jeg altid opfører mig underligt når det er Halloween” siger Hans. ”Hvor mange sjæle har i taget i år” spørger James bange, men også nysgerrig. ”Lad mig se, vi har taget din mors, Tims, damen fra børnemyndighedernes og byens plejehjem er også tømt.

Sådan ca. 1000” siger Hans ”Hvordan kunne du tage Michael Halloween Fudge’s tiptip oldebarn? Det er min mor.” Siger James næsten grædende. ”Glem ikke, at vi også tog din fars for 10 år siden. Han var meget svær at stjæle sjælen fra ham, fordi han kæmpede meget imod. Synd han ikke var stærk nok til, at besejre mig og Michael.” Siger Hans grinende. ”I er uhyrer” Råber James med vrede i sin stemme.

”Hvor mange sjæle mangler i nu.” Spørg James endnu mere bange end før. ”Lad mig se 5 nej 3 tror nok det var 2 eller faktisk kun 1, vi har allerede udvalgt os et offer” siger Hans. ”Hvem?” ”En pige fra din klasse hun hedder Sophie” Siger Hans med ondskab i stemmen. Det gav et gys i James da han hørte Sophies navn, men han ville lade som om, at det ikke ragede ham en skid, men det gjorde det. ”Så tag dog den tøs, jeg er ligeglad hun betyder ikke noget” Siger James utilpas.

”Hmmm… nå det var synd for vi har hende allerede” siger Hans. En stor sort røgsky kom til syne og ud trådte en meget mager og uhyggelig mand, med sort kappe, stok og en hat. Han havde Sophie i armen. Hun lå bundet sammen og med tape på munden. James fik tåre i øjnene da han så hende. Michael begyndte at sige noget det lød som en gammel remse ”ukrabukra Halloween kræfter kysker kysker Halloween kræfter”.

Mumlede Michael. Sophie begyndte at døse hen og til sidst var hun død. Sjælen blev suget ind i Michael. Og han begyndte at råbe. James begyndte at løbe, han prøvede at komme ud, men han kunne ikke komme ud. Han løb ind i et rum med et kraftigt blåt lys. Det var en grav eller rettere sagt Michael Halloween Fudges grav.

Der lå en kugle. Han samlede kuglen op af graven og kunne se en masse ansigter. I det samme kom Michael Halloween Fudge ind i rummet med en latter som kunne gøre alle skøre. ”Giv mig kuglen dit dumme barn, ellers får du aldrig din familie og venner tilbage” siger Michael Halloween Fudge lidt nervøst.

James tænkte hurtigt, han smed kuglen og den splintrede. Alle sjælene kom ud og Michael Halloween Fudge begyndte at brænde. Hans Riegel Bonn blev ældre og ældre lynhurtigt, som om at Michaels kræfter havde holdt ham fast i 40’erne. Men nu lignede han en der var i 80’erne.

Sophie vågne med det samme, da Michael Halloween Fugde begyndte at skrige og brænde, hvorefter han blev til ubetydeligt støv på jorden. Sophie stod foran ham, de kiggede hinanden dybt i øjnene og lige med ét kyssede de. Kysset varede i mindst 20 sekunder. James kom i tanke om, at hans mor nok os var i live. Han smadrede et vindue og hoppede ud af det og løb hjem. Sophie fulgte lige efter og tog hans hånd.

mandag den 1. februar 2010

Halloween Town - 1. del

Børnebogsforfatteren Jacob Weinreich - ham med Monsterjægerne - var på besøg i Vanløse sidste efterår. Her skrivecoachede han elever fra 6. klasse på Vanløse Skole og Kirkebjerg Skole. Projektet var et samarbejde mellem de to skoler og børnebiblioteket i Kulturstationen Vanløse, og modtog støtte af Vanløse Lokaludvalg.

Det blev til mange gode, spændende og uhyggelige historier, som vi har fået lov til at bringe her på børnebloggen.

Det betyder, at du hver mandag og fredag - så længe lager haves - kan læse en tankevækkende historie skevet af børn fra Vanløse. Vi har allerede bragt
flere historier - En vampyrs bekendelse, Forbrydelsen, Morderens hjem, De fortabte sjæles hus - og her kan du læse én mere - god fornøjelse!

Halloween Town - 1. del
Skrevet af en elev fra 6. v. på Kirkebjerg Skole.

”For 1000 år siden blev der, nedkaldt en forbandelse over Halloween town. Den blev hidkaldt på Halloween nat af selve grundlæggeren af byen, Michael Halloween Fudge. ”Hvad er det for noget sludder” siger James lærer ”Du har sikkert læst det i en tegneserie”

”Nej det har min mor fortalt mig. Michael Halloween Fudge er min tiptiptiptiptiptip oldefar” siger James ”Og hvad så, jeg er bedøvende ligeglad. Om han så var kongen af Saba” siger James lærer. ”Men hvis det er din opgave, får du et F-” siger læren” SHIT!!! Tænker James.

”Jeg tor på dig, men er du helt 100” siger Sophie. ”JA Sophie, det er jeg faktisk- har du et problem med det” Siger James. James blev lidt ked af det, da han brugte den tone. Han havde nemlig været lun på Sophie siden børnehaveklassen, hvor de kyssede i kurvegyngen. Sophie var dog al for populær til, at kunne falde for en som James. James bliver altid helt rød i hovedet og kunne næsten ikke sige et ord når de taler sammen.

Da James var på vej hjem, så han en mærkelig skygge der kunne være en gammel og spinkel mand. James blev hel underlig kold indeni, men han overbeviste sig selv om at det bare måtte være sin livlige fantasi. Han vidste ikke om det var rigtig eller ej og besluttet sig for ikke at sige noget til nogen, da han ikke ville virke skør og ustabil.

Da James kom hjem, fortalte han kun sin mor om det læren havde sagt. Hun blev rasende, tog sin bil og kørte hjem til læren. James ventede og ventede, men hans mor kom ikke tilbage. James Halloween Coop er en spinkel dreng på 12 år, som går i 6.v. Han bor i byen Halloween town.

Hans far forsvandt, da James kun var 2 år gammel. Politiet tror, at han var offer for en forbrydelse, men de fandt aldrig hans lig. Da James huskede på det, blev han rædselsslagen for at hans mor os var forsvundet. Han løb hen til telefonen og ringede til politiet.

”Det er alarmcentralen vent venligst, ja god dag, du snakker med Chris Olfert, hvad kan jeg hjælpe med” Siger en stemme i telefonen. ”Min mor har været væk i mange timer og jeg er meget bekymret for om der er sket noget med hende, om hun måske er blevet indblandet i en forbrydelse”.

”Jeg sender en vogn ud efter hende, er det okay?”. ”Ja selvfølgelig” siger James.

Næste morgen gik James ind i stuen og tændte For tv’et. Der var godmorgen Danmark hvor de fortalte om James forsvundne mor. James begyndte at græde. ”Hvorfor forlader du mig mor”. Siger James grædende.

DONK DONK. det banker på døren. Hvem kan det dog være? Tænker James. ”Det er Kathrine Dahl fra børnemyndighederne” siger damen i døren. ”Ja goddag, hvad kan jeg hjælpe med”. ”Eftersom at din mor er forsvundet tvinger kommunen mig til, at til at tage dig med til børnehjemmet.” Siger Kathrine.

Pludselig kom der en skygge hen over Kathrine og hun var væk. James skreg af sine lungers kræft, men der var ingen der hørte ham. James løb og løb så langt han kunne, men til sidst kunne han ikke mere, han faldt om midt ude på vejen.

Da han vågnede igen var han i et gammelt hus. Han kunne høre noget underligt der lød som den susen der kommer fra et åbent vindue. Han mærkede noget, som om der kom et eller andet susende gennem hele hans krop. Han fik et kuldechok og begyndte at ryste over hele kroppen.

Det var bælgravende mørkt, han kunne ingen ting se. Han faldt over et eller andet, men han kunne ikke se hvad det var, det kunne ligne en død eller bare livløs krop. James gik lidt videre og kom til en dør.

... fortsættelse følger...!